Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2973743_0001.png
1
DET TALTE ORD GÆLDER
Tak for spørgsmålene og tak for ordet.
Der var fire ansøgere, der deltog i udbuddet. En
vinder.
Morten Resen og hans podcast-selskab, GoLittle,
vandt ikke udbuddet, men blev nummer 3. Morten
Resen har efterfølgende offentligt kritiseret Radio-
og tv-nævnets sagsbehandling.
Den samme kritik har spørgeren også rejst over for
mig. Både med de aktuelle samrådsspørgsmål og i
flere kulturudvalgsspørgsmål.
Jeg sætter faktisk pris på spørgernes engagement i
sagen. Der er brug for, at vi holder statslige nævn
ansvarlige for deres sagsbehandling og sikrer os, at
regler og love overholdes.
Det handler grundlæggende om vores alle
sammens retssikkerhed.
Et andet grundlæggende princip handler om
armslængden til uafhængige nævn, som ved lov er
skærmet fra politisk påvirkning.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/1-25 om Radio- og tv-nævnets sagsbehandling og afgørelse om fremtidige udbud på medieområdet?
2
Her handler det om, at politikere ikke skal kunne
blande sig, når der træffes afgørelser om udbud af
programtilladelser til medier.
Vi skal værne om mediernes uafhængighed. Og
det er derfor, at vi har et uafhængigt radio- og tv-
nævn, der træffer afgørelser i den her type sager.
Når spørgeren i samrådsspørgsmålet – og i
tidligere spørgsmål – har spurgt til min holdning
til Radio- og tv-nævnets sagsbehandling. Så må
jeg altså henholde mig til, at Radio- og tv-nævnet
er et uafhængigt nævn uden for ministerens
instruktionsbeføjelse.
Radio- og tv-nævnet har et selvstændigt
forvaltningsansvar. Derfor skal jeg ikke som
minister blande mig i Radio- og tv-nævnets
sagsbehandling. Eller på anden vis udtrykke en
personlig holdning til nævnets konkrete arbejde.
Det ville kunne udlægges som et forsøg på politisk
indblanding.
Ligesom jeg i øvrigt ikke blander mig i de
afgørelser, der træffes af Statens Kunstfond, eller
af nogen af de mange andre uafhængige råd og
nævn, som findes på Kulturministeriets område.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/1-25 om Radio- og tv-nævnets sagsbehandling og afgørelse om fremtidige udbud på medieområdet?
3
Spørgsmålet om, hvorvidt Radio- og tv-nævnets
sagsbehandling og afgørelse i denne konkrete sag
har været baseret på faglighed og god
forvaltningsskik, er derfor et spørgsmål, som
Radio- og tv-nævnet bør besvare.
Det har Radio- og tv-nævnet også gjort i en række
tidligere kulturudvalgsspørgsmål.
Eksempelvis i besvarelsen af
kulturudvalgsspørgsmål nr. 58 af 11. december
2024.
Her svarer nævnet på kritikken af, at den
sagkyndige ikke fik udleveret alle underbilagene
til den ene af ansøgningerne. Radio- og tv-nævnet
oplyser, at disse bilag:
”efter nævnets klare vurdering ikke indeholder
væsentlige oplysninger, der ikke allerede indgår i
det obligatoriske bilag 6 til GoLittles ansøgning.
Det er derfor nævnets vurdering, at den
sagkyndige har haft et tilstrækkeligt grundlag for
at afgive sin vurdering om programvirksomheden
til brug for nævnets behandling af
ansøgningerne.”
(KUU alm. del 58, 2024).
Nævnet konstaterer derudover, at:
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/1-25 om Radio- og tv-nævnets sagsbehandling og afgørelse om fremtidige udbud på medieområdet?
4
”den sagkyndiges vurdering alene vedrørte det
ene af tre tildelingskriterier nemlig
programvirksomheden, og ikke de to øvrige
tildelingskriterier, planerne for distribution og
tilrådighedsstillelse samt kvaliteten og realismen i
ansøgers plan for driften, som nævnet ifølge
udbudsgrundlaget skulle basere sin samlede
afgørelse på.”
(KUU alm. del 58, 2024).
Videre oplyser nævnet at:
”Radio- og tv-nævnet selv besidder både praktisk
mediefaglig viden og medieforskningskompetence,
hvorfor nævnet har diskuteret og inddraget den
sagkyndiges vurdering i det omfang, nævnet fandt
det relevant.
Det er Radio- og tv-nævnets medlemmer, der alene
har afgørelseskompetencen i afgørelserne, og det
er Radio- og tv-nævnets vurderinger, der fremgår
af evalueringsrapporten, hvor alle tre
tildelingskriterier er gennemgået for alle fire
ansøgere.
I Radio- og tv-nævnets behandling af de indkomne
ansøgninger er samtlige obligatoriske og
supplerende bilag indgået. Afgørelsen er truffet af
et enigt Radio- og tv-nævn.
Nævnet afviser således, at der er sket væsentlige
fejl i sagsbehandlingen af udbuddet af et
lydunivers til børn og unge.”
(KUU alm. del 58, 2024).
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/1-25 om Radio- og tv-nævnets sagsbehandling og afgørelse om fremtidige udbud på medieområdet?
5
Citat slut.
Radio- og tv-nævnet oplyser altså over for
Folketinget, at der ikke er sket væsentlige
sagsbehandlingsfejl.
Jeg ved ikke, hvordan nævnets sagsbehandling
konkret har foregået. Jeg var ikke til stede i
lokalet. Jeg er heller ikke professor i offentlig
forvaltning.
Men jeg har bedt Radio- og tv-nævnet om at svare
på spørgsmålet og det har jeg videreformidlet til
Folketinget.
Det samme angår spørgsmålet om nævnets
habilitet. Radio- og tv-nævnets sekretariat har
foretaget en vurdering i henhold til
forvaltningsloven forud for
ansøgningsbehandlingen.
Igen: Jeg kender ikke de pågældende menneskers
relationer. Jeg har ikke foretaget den pågældende
vurdering.
Men jeg lægger til grund, at den er lavet med den
fornødne omhu og grundighed.
Men jeg kan også konstatere, at der fra spørgerens
side er en mistanke om, at tingene ikke er foregået
efter bogen.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/1-25 om Radio- og tv-nævnets sagsbehandling og afgørelse om fremtidige udbud på medieområdet?
6
Jeg foreslår derfor, at Kulturudvalget inviterer
formanden for Radio- og tv-nævnet over i
Kulturudvalget for at svare på spørgsmål.
Det har Radio- og tv-nævnets formand gjort før,
når Kulturudvalget havde spørgsmål, og det er helt
oplagt, at han gør det igen, nu hvor der er
spørgsmål til sagsbehandlingen.
I forhold til samrådsspørgsmålet om, hvordan jeg
vil sikre fagligheden i sagsbehandling og
afgørelser om fremtidige udbud på medieområdet,
kan jeg kun gentage, at jeg som minister ikke har
deltaget i afgørelsen om Lydunivers-udbuddet.
Igen vil jeg henholde mig til, at nævnet over for
Folketinget har afvist, at der er sket væsentlige fejl
i sagsbehandlingen.
Som sagt finder jeg det prisværdigt, at en
folkevalgt på borgernes vegne stiller spørgsmål til,
hvordan magten udøves i samfundet.
Jeg håber derfor, at udvalget vil invitere
nævnsformanden til et møde, hvor spørgeren – og
udvalget i øvrigt – kan stille alle de spørgsmål, de
måtte have.
Tak for ordet.