Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. februar 2025
Besvarelse af spørgsmål 113 alm. del stillet af udvalget den 28. januar
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 92 angående Finanstil-
synets vejledning om risikovurdering af foreninger indkalde Folketingets
partier til drøftelse af Finanstilsynets evaluering, når den foreligger, og in-
den fremlæggelse af en ny vejledning?
Svar:
Et pengeinstitut er forpligtet til at foretage en individuel risikovurdering af
hver enkelt foreningskunde. Vejledningen har til formål at uddybe og præ-
cisere, hvilke faktorer der kan indikere lav eller høj risiko, samt hvilken
betydning denne klassificering har for instituttets kundekendskabsprocedu-
rer af foreningerne.
Finanstilsynet er fortsat i gang med at evaluere og revidere vejledningen
om risikovurdering af foreninger i samarbejde med relevante interessenter,
herunder foreningsrepræsentanter og banksektoren. Begge parter har ud-
trykt opbakning til denne igangværende proces og drøftelsen af mulige ju-
steringer, som forventes at lette de administrative byrder for både forenin-
gerne og pengeinstitutterne.
Jeg er opmærksom på interessen for vejledningen og foreningernes vilkår
generelt. Når evalueringen er afsluttet, vil jeg derfor orientere udvalget
skriftligt om resultatet og de foreslåede justeringer i vejledningen og i den
forbindelse overveje de videre skridt.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk