Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2981078_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. februar 2025
Folketingets Kulturudvalg har 27. januar 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 102 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål 102:
Erik Stephensen indtrådte som formand i bestyrelsen for Fonden De Københavnske
Filmfestivaler den 25. oktober 2012 og har således været både medlem og formand i
mere end 12 år. Det fremgår af Komitéen for god fondsledelses anbefalinger vedrørende
uafhængighed, at et medlem ikke kan anses for uafhængigt, når det har været medlem
af bestyrelsen i mere end 12 år. På den baggrund bedes ministeren tilkendegive, om det
er ministerens opfattelse, at Erik Stephensen kan anses for et uafhængigt medlem af
Fonden De Københavnske Filmfestivaler, sådan som det er angivet i fondens årsregn-
skab i alle de år, hvor Erik Stephensen har været bestyrelsesformand. Er det desuden,
jf. Kulturministeriets
tidligere vurdering af DFI’s bestyrelses sammenblanding med øv-
rige dele af branchen og filmlovens § 3, stk. 6, lovligt, at DFI har et fast bestyrelsesmed-
lem i Fonden Biografklub Danmark, som samtidig har fast bestyrelsesmedlemskab i
Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Producentforeningen og Danske Biografer, samt
uddeler penge til projekter og formål, der også er omfattet af DFI’s formålsparagraf?
Svar:
Der er ikke fastsat formelle regler om bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, men jeg
har en forventning om, at Fonden de Københavnske Filmfestivalers bestyrelse naturlig-
vis er sin opgave voksen og forholder sig til anbefalinger på området. Det er Fonden De
Københavnske Filmfestivalers bestyrelses ansvar at sikre en hensigtsmæssig og kompe-
tent sammensætning i relation sine opgaver, herunder medlemmernes uafhængighed.
For så vidt angår bestyrelsesmedlem i Fonden Biografklub Danmark har jeg forelagt
spørgsmålet for Det Danske Filminstitut (DFI), der har oplyst følgende:
”Det
Danske Filminstitut udpeger et medlem til Fonden Biografklub Danmark, jf. ”Ved-
tægter for Den Erhvervsdrivende Fond Biografklub Danmark”, § 5 ”bestyrelse”. Dette kan
være en ansat på Filminstituttet, men skal ikke være det ifølge vedtægterne. Filminstitut-
tets tidligere direktør Claus Ladegaard er udpeget som Filminstituttets medlem for nu-
Dok. nr. 206823
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm., om Erik Stephensen kan anses for et uafhængigt medlem af Fonden De Københavnske Filmfestivaler
værende bestyrelsesperiode d. 24. oktober 2023. Perioden udløber pr. oktober 2027. Film-
instituttets medlem af bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år med mulighed for gen-
udpegning for yderligere 2 perioder.
Det Danske Filminstitut støtter ikke løbende Fonden Biografklub Danmarks arbejde og
har aldrig gjort det. Men Filminstituttet har dog indbetalt et engangsbeløb på 300.000
kr. til grundkapital ved Biografklub Danmarks stiftelse.
Filminstituttet har ifølge filmlovens §
1 til formål ” at fremme filmkunst, filmkultur og
biografkultur i Danmark.” Filminstituttet løfter opgaven med at fremme biografkultur
ad flere veje, men bl.a. også ved deltagelse i Fonden Biografklub Danmarks arbejde.
Ifølge Fonden Biografklub Danmarks vedtægter §
2 har den til formål ”yder finansiel
støtte til ekstralancering af spillefilm med henblik på at bedre distributionen af film,
herunder til de mindre biografer og biografer i udkantsområderne.”
I øvrigt bemærkes det, at henvisningen til filmlovens § 3, stk. 6, i spørgsmål 102 angår
bestyrelsen for DFI. Dvs. at det ikke er relevant i denne sammenhæng, da DFI’s medlem
ikke er fra bestyrelsen, men en tidligere ansat.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2