Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
2994689_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 3. marts 2025 (KIU alm. del
spørgsmål 40) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange af de over 185 anerkendte trossamfund i
Danmark, der i deres religiøse praksis udelukker kvinder som forkyndere og
afviser at vie homoseksuelle par? Og kan ministeren i forlængelse her af oplyse,
hvor meget disse trossamfund samlet set årligt sparer i skattefordele som følge
af deres status som anerkendte trossamfund?”
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 476291
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 25. marts 2025
Svar:
By-, Land- og Kirkeministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange aner-
kendte trossamfund der ikke har kvindelige forkyndere, eller som ikke ønsker
at vie homoseksuelle par.
Jeg kan til orientering oplyse, at stillinger som præst, forkynder m.v. i trossam-
fund uden for folkekirken er undtaget fra ligestillingslovens område i medfør af
dispensationsreglen i ligestillingslovens § 13, stk. 1. Undtagelsen er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 115 af 1. februar 2024 om fravigelse af lov om ligebehandling
af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår stillin-
ger som præst, forkynder m.v. i trossamfund uden for folkekirken. Undtagelsen
til ligestillingsloven er begrundet i, at det for visse trossamfund af religiøse år-
sager er afgørende, at deres forkyndere har et bestemt køn.
Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets rets-
virkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partner-
skab, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 106 som fremsat, side 4, at:
”Reglerne
i ægteskabsloven om vielse af to personer af samme køn vil finde
[tilsvarende] anvendelse på vielse i anerkendte og godkendte trossamfund.
Herudover er adgangen til vielse i disse trossamfund ikke direkte reguleret
ved lov. For disse trossamfund vil ændringen betyde, at det vil være op til
det enkelte trossamfund at bestemme, om to personer af samme køn kan
indgå ægteskab i trossamfundet.”
KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvor mange af de over 185 anerkendte trossamfund i Danmark, der i deres religiøse praksis udelukker kvinder som forkyndere og afviser at vie homoseksuelle par
2994689_0002.png
I forhold til spørgsmålet vedr. skattefordele kan jeg henholde mig til skattemi-
nisterens besvarelse af 17. maj 2024 på SAU alm. del spørgsmål 516 vedrø-
rende den samlede årlige udgift for staten som følge af de særlige skatte- og af-
giftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af. Svaret er vedlagt.
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm