KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om en tilføjelse til § 7 i lov om trossamfund uden for folkekirken

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 20. februar 2025 (KIU alm. del

–

spørgsmål 37)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Er

det ministerens vurdering, at det ville være muligt inden for grundlovens

rammer at lave en tilføjelse til § 7 i lov om trossamfund uden for folkekirken

med følgende ordlyd: "Må ikke i sin drift eller virke være underlagt en anden

suveræn stat, som modarbejder eller underminerer demokrati samt grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder."?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at man i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om tros-

samfund uden for folkekirken har forholdt sig til spørgsmålet om lovens for-

hold til grundlovens §§ 67 og 70.

I forhold til grundlovens § 67 fremgår det således af de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 19 som fremsat,

side 10-11, at:

”Religionsfriheden

efter grundloven indebærer bl.a., at der ikke kan stilles

krav om, at et trossamfund skal godkendes af staten for, at det kan virke i

Danmark. Trossamfund kan således eksistere under den almindelige religi-

ons- og foreningsfrihed uden offentlig godkendelse.

Grundloven er imidlertid ikke til hinder for, at der kan stilles krav om god-

kendelse af trossamfund, hvis de - ud over hvad der følger af den alminde-

lige religions- og foreningsfrihed - tildeles særlige rettigheder i borgerlige

forhold. Ifølge ægteskabslovgivningen kan et trossamfund således godken-

des til, at en præst i trossamfundet kan få en vielsesbemyndigelse og fore-

tage vielser med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven. De trossamfund,

der er tildelt denne rettighed, betegnes efter gældende ret samlet som ’aner-

kendte’ og ’godkendte’ trossamfund.

Manglende offentlig ’godkendelse’ eller ’anerkendelse’ af et trossamfund in-

debærer således ikke en begrænsning i det pågældende trossamfunds religi-

onsfrihed. Det skyldes, at et trossamfund, som ikke opnår en særlig godken-

delse eller registrering, fortsat frit kan udøve sin religion og tro inden for

lovgivningens rammer.”

I forhold til grundlovens § 70 fremgår det af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 19 som fremsat, side 11,

at:

”Grundlovens

§ 70 har følgende ordlyd:

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 474169

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 20. marts 2025

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om en tilføjelse til § 7 i lov om trossamfund uden for folkekirken

»Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang

til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig

opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.«

Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbe-

kendelse som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige

eller politiske rettigheder. Udtrykket ’rettigheder’ skal ikke forstås snævert,

men må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse, hvor der udtrykkeligt diskrimi-

neres på grund af trosbekendelse (direkte diskrimination), men antages

også at gælde, selvom der formelt set ikke diskrimineres på grund af trosbe-

kendelsen, men dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at

resultatet faktisk bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).”

Jeg ønsker som kirkeminister at sætte ind over for religiøs ekstremisme. Derfor

er jeg glad for, at der er indgået en bred politisk aftale om stramning af tros-

samfundsloven, som bl.a. indeholder en skærpet indsats mod hadprædikanter.

Med forslaget til revisionen af loven lægges der op til, at det bliver en betin-

gelse for anerkendelse, at anerkendte trossamfund og menigheder ikke må faci-

litere prædikener eller taler afholdt af personer, der er optaget på den natio-

nale sanktionsliste over personer, som er udelukket fra indrejse af hensyn til

den offentlige orden i Danmark.

Jeg anser denne yderlige anerkendelsesbetingelse som et vigtigt supplement til

allerede eksisterende lovgivning, som har til formål at modvirke, at fremmede

kræfter kan modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder i Danmark.

Akt nr.:

Side 2

Morten Dahlin

/ Jens-Christian Hedegaard Holm