Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
3001560_0001.png
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. april 2025
Formueretskontoret
Emma Brundin
2025-02372
3628397
Besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Carl
Andersen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om status på den igangværende sag i Civilstyrelsen, hvor man undersøger, hvorfor formanden og imamen ved Imam Ali moskeen bor i et parcelhus, der er ejet af den iranske ambassade i København
Spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”Vil ministeren oplyse om status på den igangværende sag i
Civilstyrelsen, hvor man undersøger, hvorfor formanden og
imamen ved Imam Ali moskeen bor i et parcelhus, der er ejet af
den iranske ambassade i København, og vil ministeren såfremt
sagen ikke er afsluttet, oversende sagens konklusion til
udvalget, når den foreligger?”
Svar
:
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af erhvervelsesloven, at personer,
der ikke aktuelt har fast og varig bopæl i Danmark, og som ikke tidligere
har haft fast bopæl i et tidsrum af i alt fem år (bopælsbetingelsen), kun kan
købe fast ejendom i Danmark med Civilstyrelses tilladelse. Det samme
gælder selskaber mv., der ikke har hjemsted i Danmark, samt udenlandske
offentlige myndigheder.
Civilstyrelsen administrerer erhvervelsesreglerne, og Justitsministeriet har
derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen kan oplyse, at styrelsen har behandlet en sag om
den ejendom, som den iranske ambassade i 2007 fik tilladelse
til at købe. Sagen er foreløbigt afsluttet i Civilstyrelsen.
Civilstyrelsen har drøftet spørgsmålet om udlevering af
oplysninger og dokumenter i sagen om den pågældende
ejendom med Udenrigsministeriet. Det er på den baggrund
Civilstyrelsens vurdering, at oplysninger og dokumenter, der
vedrører det nærmere indhold af styrelsens korrespondance med
ambassaden, ikke bør udleveres af hensyn til rigets
udenrigspolitiske interesser, herunder andre landes forventning
om fortrolighed og forholdet til andre lande.
Civilstyrelsen finder således ikke at kunne oplyse nærmere om
konklusionen i den pågældende sag, som er kommunikeret til
den iranske ambassade.”
Side 2/2