Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt
2973593_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 9. januar 2025 (KIU alm. del
–
spørgsmål 25)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren kommentere henvendelserne af 4. november 2024 og 8. januar
2025 fra Humanistisk Samfund, jf. KIU alm. del - bilag 8 og 16”.
Svar:
Det er min holdning, at lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam-
fundsloven) alene skal regulere trossamfundenes forhold, som det også frem-
går af loven.
Målet med trossamfundsloven er bl.a. at sikre åbenhed og gennemsigtighed
med anerkendte trossamfund i Danmark. For at være anerkendt som trossam-
fund i Danmark, er der er nogle få betingelser, og i forholdet til henvendelserne
fra Humanistisk Samfund er den væsentlige § 1 i trossamfundsloven, hvor det
fremgår,
at ”Ved
trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis mennesker
samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter ud-
formede læresætninger og ritualer.”
Jeg kan endvidere oplyse, at det fremgår af de almindelige bemærkninger til
trossamfundsloven, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som fremsat, side 10,
at definitionen blev formuleret med udgangspunkt i Det Rådgivende Udvalg
vedrørende Trossamfunds praksis, som var baseret på forarbejderne til ægte-
skabsloven samt den forfatningsretlige fortolkning af begrebet ”trossamfund”.
Af de almindelige bemærkninger til trossamfundsloven fremgår det således:
”Det første led af definitionen –
'Ved trossamfund forstås et fællesskab'
–
skal forstås således, at trossamfundet skal være en forenet gruppe af men-
nesker (et 'samfund', et 'fællesskab'). Trossamfundet kan således ikke bestå
i kun en enkeltpersons idéer og tanker, men idéerne skal deles af et fælles-
skab.
Det andet led
–
'hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over
mennesker og naturlove'
–
bestemmer, at fællesskabet skal mødes omkring
en religiøs tro. Formuleringen omfatter
–
i overensstemmelse med grundlo-
vens § 67
–
ikke blot monoteistiske, men også polyteistiske religioner, dvs.
religioner, der bygger deres lære på én eller flere guder eller guddommelige
instanser. Formuleringen omfatter også religioner, der ikke samler sig om
egentligt guddommelige instanser, men bygger på en tro på en mere ube-
stemt kraft eller magt af ikke-fysisk, transcendental art, f.eks. visse grene af
buddhismen. Rene livssynssamfund eller filosofiske foreninger falder der-
imod uden for formuleringen. Dette gælder også f.eks. rent kulturelt-etniske
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 463928
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 3. februar 2025
 KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelserne af 4. november 2024 og 8. januar 2025 fra Humanistisk Samfund
2973593_0002.png
foreninger, hvilket også har været tilfældet i den hidtidige praksis med god-
kendelse af trossamfund i medfør af ægteskabsloven.
Det sidste led
– ’efter udformede læresætninger og ritualer’ –
henviser til,
hvordan troen er udformet. Heri er der en lige vægtning af henholdsvis læ-
resætninger, som kan være religiøse tekster, og ritualer, der forstås som re-
ligiøse handlinger eller forskrifter for sådanne handlinger.”
Regeringen har ingen planer om at ligestille livsynssamfund med trossamfund
gennem en ændring af trossamfundsloven.
Jeg bemærker i den forbindelse i øvrigt, at spørgsmålet om at ligestille livsyns-
samfund og trossamfund med hensyn til rettigheder og pligter blev drøftet un-
der behandlingen af forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken, hvor
Enhedslisten stillede et ændringsforslag om, at livssynssamfund blev omfattet af
loven. Ved 2. behandlingen stemte Enhedslisten og Alternativet for ændringsfor-
slaget, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev derfor forkastet.
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm