KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Dansk kirkedelegation viste støtte til lutherske kristne i Palæstina, bragt i Kristeligt Dagblad den 16/2-24

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

Thomson Reuters

LFB1988-1989.1.131

Betænkning over

Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. En række af disse spørgsmål og

ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har modtaget mundtlig og/eller skriftlig henvendelse fra:

Andersen, Henning Iburg, skoleinspektør,

Silkeborg,

Andersen, Kristen Erik, sognepræst, Dal-

mose,

Assisi-Kredsen,

Beck, Hans F, sognepræst, Vejen,

Bevtoft-Tirslund pastorat,

Branderup Sogns menighedsråd, Ribe Stift,

Christiansen, Ole, sognepræst, Skovshoved,

Dam, Poul, København,

Dansk Diakoniråd,

Den Danske Folkekirkes Mellemkirkelige

Råd,

Den Danske Præsteforening,

Den Sønderjydske Forening af Menigheds-

rådsmedlemmer,

Det Danske Missionsselskab,

Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet,

Distriktsforeningen for Bornholms menig-

hedsrådsmedlemmer,

Eyermann, Lars, sognepræst, Nørresundby,

Folkekirkemedlemmer i Hjørring,

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund,

Grundtvigske menighedsrådsmedlemmer og

præster i Ålborg Stift,

Græsholt, Thorkild, biskop, Nykøbing F.,

Haderslev Stift, biskoppen,

Hansen, Paul, Svendborg,

Hedensted Provsti,

Hellum-Hindested Herreders Distriktsfor-

ening af Menighedsrådsmedlemmer,

Helsingør Stift, biskoppen,

Holst, Knud, sognepræst, Brovst,

Houmøller-Jørgensen, Else, læge, Frederiks-

havn,

Hvidt, Jakob, provst, Assens,

Institut for Missionsteologi og Økumenisk

Teologi, Århus Universitet,

Islev Menighedsråd,

Jakobskirken, Roskilde Søndre Sogn,

Jensen, Finn Riber, Malt Provsti,

Jensen, Aage Overby, Bording,

Juul, Peder, Them,

Jørgensen, Theodor, prof. dr. theol., Hel-

lerup,

KFUK-spejderne i Danmark, de grønne

pigespejdere,

KFUMs Idrætsforbund i Danmark,

KFUM og KFUK i Danmark,

KFUM-spejderledere,

KFUM-spejderne i Danmark,

KFUM-spejdernes gruppe af kristendoms-

konsulenter,

Kirkefondet,

Kirkeligt Centrum,

Kjeldsen, Ingrid, valgmenighedspræst,

Ryslinge,

Klinting, Georg, sognepræst, Norup,

Kolind, Lars, Hellerup,

Kristeligt Pressebureau,

Kristensen, Jørgen, pastor, Aventoft, m.fl.,

Kristiansen, Helga Kolby, højskoleforstan-

der, Silkeborg,

Larsen, Gunnar, og Larsen, Klara, menig-

hedsrådsformænd, Ansager,

Lerstrup, Karl, prof. dr. scient., Vipperød,

Lindknud præsteembede,

Liselund, Mødested og Kursuscenter,

Slagelse,

Menighedsrådene i Gangsted og Søvind

sogne,

Menighedsrådsmedlemmer og præster i

Hedensted Provsti,

Munch, Stig, sognepræst, Tranekær,

Nielsen, Harald, højskoleforstander, cand.

theol.,

Ochsner, Knud, sognepræst, Hasle, Århus,

Rasmussen, Henning, Stokkemarke,

Ribe Bispeembede,

Ribe Stift, biskoppen,

Riis, Niels Jørgen, sognepræst, Hurup Thy,

Skt. Jørgensbjerg Kirke, Roskilde,

Skanderup Valgmenighed, bestyrelsen,

Skive Pastorat,

Sloth, Erik, sognepræst, Bevtoft,

Svendsen, Erik Norman, Dragør,

Sydthy Provsti Menighedsrådsforening,

Sædden Kirke, menighedsrådet,

Sørensen, Allan Ploug, sognepræst, Skagen,

Sørensen, Asger, rektor, cand. mag.,

Teologi for Lægfolk,

Thaning, Kaj, pastor emeritus, Gamborg,

Tranholm-Mikkelsen, Inge,

Vedstensen, Erik, menighedsrådsmedlem,

Lydum sogn,

Willumsen, Carsten, Skælskør,

Aalborg Søndre Provsti og

Århus Stift, biskoppen.

Der er af kirkeministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

flertal

(udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Cen-

trum-Demokraternes medlemmer) finder, at den debat, der har været

i pressen, samt de mange tilkendegivelser, Kirkeudvalget har modtaget,

har vidnet om interesse for den danske folkekirkes trivsel og respekt

for den folkekirkelige ordning.

Der er såvel gennem skriftlige og mundtlige henvendelser til udvalget

som gennem indlæg i dagspressen og tidsskrifter givet udtryk for

ængstelse for, at Det Mellemkirkelige Råd vil kunne blive opfattet som

et organ med særligt mandat til at være talerør for den danske folkekir-

ke.

side 1

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Dansk kirkedelegation viste støtte til lutherske kristne i Palæstina, bragt i Kristeligt Dagblad den 16/2-24

Thomson Reuters

Det er magtpåliggende for flertallet at understrege, at Det Mellemkir-

kelige Råd, også efter at det bliver sammensat efter demokratiske regler,

ikke har synodal karakter. Under møder og konferencer tegner delta-

gerne således kun deres egne synspunkter.

Der er fortsat ingen, der kan udtale sig på folkekirkens vegne.

Disse grundlæggende principper har kirkeministeren over for udvalget

erklæret sig helt enig i, således som det også er udtrykt i beretningen

vedrørende det mellemkirkelige arbejde (betænkning nr. 1119/1987)

og i bemærkningerne til forslaget.

Vedrørende lovforslagets økonomiske konsekvenser ønsker flertallet

at fastholde følgende hovedpunkter: Udgifterne til de mellemkirkelige

stiftsudvalgs virksomhed afholdes af lokale ligningsmidler enten i form

af tilskud fra interesserede menighedsråds egne kirkekasser eller af

stiftsfondsmidler, som i alt væsentligt hidrører fra kirkekassernes bidrag

til »formål, der vedrører stiftet som helhed«. Sekretariatsbistand til

stiftsudvalgene skal dog varetages af stiftsøvrighederne, hvis lønnings-

og kontorholdsudgifter udredes af fællesfonden (landskirkeskatten).

Det er stiftsudvalgene selv, der bestemmer arten og omfanget af deres

virksomhed.

Intet menighedsråd tvinges til ud af eget budget at afholde nogen

udgift til stiftsudvalgenes virksomhed. Menighedsrådene er i øvrigt

ikke forpligtede til at yde bidrag til stiftsfonden og kan således herved

påvirke stiftsudvalgenes muligheder for selv at bestemme omfanget af

deres virksomhed.

Udgifterne til det centrale mellemkirkelige råds virksomhed bliver

udredt af fællesfonden (landskirkeskatten) i det omfang, udgifterne

ikke dækkes på anden måde. Det betyder dels, at statens tilskud forud-

sættes opretholdt i uændret omfang, dels at fællesfonden først træder

til med dækning af underskud på de budgetter, som skal godkendes af

kirkeministeren, hvis statens tilskud og bidrag fra frie kirkelige organi-

sationer ikke kan få budgetet til at balancere.

Flertallet har bemærket, at fællesfonden hidtil har bidraget til Det

Mellemkirkelige Råds udgifter, nemlig gennem tilskud af ministerens

rådighedssum.

De demokratisk valgte stiftsudvalg vil få det afgørende ord vedrøren-

de rådets hele virksomhed, da stiftsudvalgenes repræsentanter udgør

det altovervejende flertal i det centrale mellemkirkelige råd.

Det er flertallets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at det

mellemkirkelige arbejde udføres med skyldigt hensyn til den danske

folkekirkes alsidighed.

Herefter indstiller flertallet lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede

ændringsforslag.

mindretal

(Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes med-

lemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behand-

ling.

Mindretallet tager afstand fra lovforslagets bemærkninger om, at den

danske folkekirkes mellemkirkelige forpligtelse varetages som et an-

svar, der påhviler folkekirken.

Kirkeskat indbetalt af folkekirkens medlemmer kan ved dette lovfor-

slags vedtagelse bruges til formål, der enten er medlemmerne ligegyl-

dige eller direkte imod. Samtidig påpeger mindretallet, at det ikke er

nødvendigt at oprette et mellemkirkeligt råd. Det er der i forvejen,

ganske vist selvbestaltet, men det består af frivillige og dermed af

personer, der er virkelig interesserede.

Ændringsforslag

Til § 2

kirkeministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af

FP og CD):

1. pkt.

affattes således:

»Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1

LFB1988-1989.1.131

Ændringsforslaget er en følge af, at lovforslaget ikke er færdigbe-

handlet før den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdag.

Bestemmelsen i § 2, 2. pkt., om en forsøgsperiode på 5 år foreslås

opretholdt.

Hans Kofoed (KF) Ikast (KF) Eva Møller (KF) Povl Brøndsted (V)

fmd.Inge

Dahl-Sørensen (V) Tove Niemann (FP) Larsen-Ledet (RV)

Jette Pors (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Hanne Andersen (S)

Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) Arne Jensen (S) Tove Lindbo Larsen

nfmd.

Grete Schødts (S) Inger Harms (SF) Hanne Thanning Jacob-

sen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 1:

Vil ministeren oplyse, hvor mange menighedsråd der havde bemærk-

ninger til den udsendte beretning vedrørende det mellemkirkelige ar-

bejdes struktur?

Svar:

Der er indkommet svar fra 10 distriktsforeninger under Landsfore-

ningen af Menighedsrådsmedlemmer. Disse distriktsforeninger har

tilsammen 522 menighedsråd som medlemmer, men det fremgår ikke

af svarene, hvorvidt de er repræsentative for alle de menighedsråd,

som er medlemmer.

Herudover har 192 menighedsråd svaret enkeltvis.

Svarmaterialet er meget omfangsrigt - flere hundrede sider i alt - og

vanskeligt at systematisere i detaljeret form. Der er efter min opfattelse

i svarmaterialet ikke anført væsentlige synspunkter, som ikke er kommet

til udtryk i de henvendelser, Kirkeudvalget har modtaget.

Hvis man sorterer svarmaterialet i rubrikker med overskrifterne »Ja«,

»nej« og »Ved ikke«, således at den sidste gruppe ikke har afgørende

principiel modstand mod lovforslaget, men forbehold over for den

praktiske udformning af det mellemkirkelige arbejdes struktur, er

svarmaterialet i ministeriet optalt således (idet svarene fra distriktsfor-

eningerne angiver antallet af menighedsråd, der er medlemmer af di-

striktsforeningen): »Ja« »Nej« »Ved ikke« I alt

Distriktsforeningernes menighedsråd 243 106 173 522

Menighedsråd enkeltvis 117 51 24 192 360 157 197 714 Jeg skal

tilføje, at der ikke er foretaget nogen officiel høring af menighedsråde-

ne. Biskopperne blev, da de blev hørt over udvalgsberetningen, anmodet

om at tilstille hvert menighedsråd et eksemplar af beretningen, således

at de menighedsråd, der havde bemærkninger til den, kunne sende

disse bemærkninger. Der har altså ikke været tale om »rykkerskrivelser«

til menighedsråd, der ikke har fremsendt bemærkninger.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren i fremtidige sager oplyse om svarprocenten ved til-

skrivning af menighedsrådene?

Svar:

Dette spørgsmål kan jeg besvare bekræftende. Det vil formentlig

være meget sjældent, at der gives samtlige menighedsråd lejlighed til

at tage stilling til udkast til lovforslag.

Spørgsmål 21:

Vil det ulovliggøre det allerede i dag eksisterende mellemkirkelige

arbejde, såfremt dette lovforslag ikke vedtages?

Svar:

Spørgsmålet kan jeg besvare benægtende. Lovligheden af det hidti-

dige mellemkirkelige arbejde er bekræftet derved, at der gennem ad-

skillige år er bevilget tilskud på de årlige finanslove til dette arbejde.

Dette vil fortsat kunne ske uden lovændring. Men man vil så forspilde

muligheden for tilvejebringelsen af en ordning, hvorefter tilskuddene

administreres af et repræsentativt demokratisk organ, og for at give

menighedsrådene et medansvar for for folkekirkens mellemkirkelige

engagement. Hertil kommer, at man fortsat vil mangle den ønskelige

tilkendegivelse fra lovgivningsmagten om, at ingen i forbindelse med

side 2

Thomson Reuters

det mellemkirkelige arbejde har noget mandat til at udtale sig på fol-

kekirkens vegne.

Spørgsmål 34:

Hvilke typer hovedopgaver har Det mellemkirkelige Råd påtaget sig

i de sidste 3 år?

Svar:

Jeg har anmodet Det mellemkirkelige Råds styrelse om at stille det

fornødne materiale til rådighed til besvarelse af dette spørgsmål. Så

snart dette materiale foreligger, vil jeg vende tilbage til spørgsmålet.

I fortsættelse heraf fremsender jeg vedhæftede summariske oversigt,

der er udarbejdet i ministeriet på grundlag af det materiale, Det mellem-

kirkelige Råd har stillet til rådighed. Som det fremgår af oversigten

har Det mellemkirkelige Råd ikke i den nævnte periode påtaget sig nye

typer

opgaver. Aktiviteterne har ligget inden for rammerne af det

samarbejde, der har eksisteret i en årrække.

Oversigt

over

Det mellemkirkelige Råds virksomhed

Det lutherske Verdensforbund

(Rådet er repræsenteret ved 1 medlem af forbundets eksekutivkomite)

a) Delegationsbesøg i Danmark:

1986. Den lutherske kirke i Rumænien

1987. Den lutherske kirke i Polen

1988. Den lutherske kirke i Estland, Letland og Litauen

1988. Den lutherske kirke i DDR

1988. Dansk delegationsbesøg i Polen.

b) Konferencer:

Nordisk-tysk kirkekonvent afholdes halvårligt og skiftevis i et af de

skandinaviske lande og DDR.

Endvidere er der afholdt årlige eksekutivkomitemøder og konsulta-

tioner om kirkesamarbejde og mission samt en række særskilte konfe-

rencer med dansk deltagelse.

II. Kirkernes Verdensråd

(2 repræsentanter i verdensrådets centralkomite)

Der er afholdt årlige møder i centralkomiteen og 3 udvalg samt en

række konferencer med dansk deltagelse.

III. Europæiske Kirkers Konference

(1 repræsentant i »Advisory Committee«)

Der afholdes årlige møder med dansk deltagelse.

IV. Nordisk økumenisk Institut

(2 repræsentanter i styrelsen)

Der er afholdt årlige styrelsesmøder med dansk deltagelse samt en

række konferencer skiftevis her i landet og i de andre nordiske lande.

V. England

Dansk deltagelse i anglo-skandinaviske konferencer for præster og

fagteologer.

VI. Sovjetunionen

Dansk deltagelse i den russisk-ortodokse kirkes 1000-års jubilæum

i 1988.

VII. Andet

Dansk deltagelse i en række teologiske konferencer i Skandinavien,

England og Vesttyskland m.m.

1985:

Deltagelse i kirkelige møder

Kirkernes Verdensråd

Det lutherske Verdensforbund

Nordisk økumenisk Institut

1986:

Deltagelse i kirkelige møder

Kirkernes Verdensråd

Det lutherske Verdensforbund

Nordisk økumenisk Institut

28.000 kr.

197.000 kr.

174.000 kr.

39.000 kr.

28.000

197.000

174.000

39.000

kr.

LFB1988-1989.1.131

Spørgsmål 35:

Mener ministeren, at de eksisterende kirkelige organisationer, der

har båret Det mellemkirkelige Råd indtil nu, vil have mulighed for at

blive repræsenteret i Det mellemkirkelige Råd i fremtiden, såfremt L

131 vedtages?

Svar:

Som anført i mit svar af 27. januar 1989 på udvalgets spørgsmål 11

vil de frie kirkelige organisationer efter lovforslaget have fuld adgang

til på lige fod med andre interesserede at deltage i valgene til stiftsud-

valg (og dermed til valg af medlemmer af det centrale mellemkirkelige

råd). Endvidere vil det centrale mellemkirkelige råd efter behov kunne

supplere sig med sagkyndige som kommitterede uden stemmeret.

Spørgsmål 36:

Der anmodes om et skøn over beløbsstørrelsen for den fremtidige

finansiering af det mellemkirkelige arbejde.

Svar:

Jeg henviser til mine indledende bemærkninger i svar af 27. januar

1989 side 3-4 om forslagets økonomiske konsekvenser. Disse bemærk-

ninger kan kort sammenfattes således:

Det vil afhænge af menighedsrådenes - helt frivillige - engagement,

hvad udgifterne til de mellemkirkelige stiftsudvalgs virksomhed vil

beløb sig til, og der er ikke noget erfaringsgrundlag at bygge et samlet

udgiftsskøn på. Men det er min opfattelse, at udgifterne til stiftsudval-

genes virksomhed vil blive yderst beskedne, sammenlignet med rådenes

øvrige udgifter. Det vil fremdeles være provstiudvalget, som afgør

størrelsen af hver enkelt kirkekasses samlede budget.

Med hensyn til udgifterne til det centrale mellemkirkelige råds

virksomhed bemærkes, at statens tilskud forudsættes opretholdt i hid-

tidigt omfang (1989: 540.000 kr.), og

der også hidtil har været ydet

tilskud af fællesfondsmidler (ministerens rådighedssum, jf. lov om

folkekirkens økonomi § 11, stk. 3). Jeg henviser til oplysningerne om

de senere års samlede bevillinger i den udvalgsberetning, som ligger

til grund for lovforslaget. Der er ikke i lovforslaget nogen forudsætning

om stigninger i disse udgifter, og også på dette område vil stiftsudval-

gene, hvis repræsentanter udgør det store flertal i det centrale mellem-

kirkelige råd, få den afgørende indflydelse.

Spørgsmål 42:

I bilag 3 til Beretning vedrørende det mellemkirkelige arbejdes

struktur (betænkning nr. 1119) er der givet en oversigt over tilskud til

mellemkirkeligt arbejde i årene 1975-87.

Frem til 1985 er beløbene specificeret ud på enkeltposter, medens

der fra 1985 og fremover alene angives et beløb.

På denne baggrund anmodes der om en specificeret oversigt over

midlernes anvendelse fra 1985.

Svar:

Der henvises til vedhæftede oversigt over anvendelsen af finanslovs-

bevillingerne i årene 1985-88 inkl. Oversigten er udarbejdet af Det

mellemkirkelige Råd.

Oversigt over bevillingerne på finansloven

til folkekirkens repræsentation i udlandet i perioden 1985-88

side 3

Thomson Reuters

1987:

Deltagelse i kirkelige møder

Kirkernes Verdensråd

Det lutherske Verdensforbund

Nordisk økumenisk Institut

1988:

Deltagelse i kirkelige møder

Kirkernes Verdensråd

Det lutherske Verdensforbund

Nordisk økumenisk Institut

LFB1988-1989.1.131

41.000

210.000

39.000

45.000

220.000

45.000

kr.

Spørgsmål 46:

Udvalget skal anmode om at få oplyst, hvornår betænkningen (1119)

blev udsendt til menighedsrådene, og hvilken tidsfrist der blev givet.

Samme oplysninger bedes givet for så vidt angår lovforslaget.

Svar:

Udvalgsberetningen blev ved skrivelse af 6. november 1987 sendt

til høring hos biskopperne, som samtidig blev bedt om at sende et ek-

semplar af beretningen til hvert af stiftets menighedsråd og provstiud-

valg. Det blev udtrykkeligt tilkendegivet, at såvel menighedsråd som

provstiudvalg var »velkomne til at indsende kommentarer til beretnin-

gen«.

Svarfristen blev i første omgang sat til den 15. februar 1988 af hensyn

til muligheden for at fremsætte lovforslag i løbet af foråret 1988. Ved

ministeriets skrivelse af 1. februar 1988 blev svarfristen forlænget til

1. maj 1988. Jeg henviser til de vedhæftede kopier af de omtalte skri-

velser af 6. november 1987 og 1. februar 1988.

Jeg skal tilføje, at jeg i min tale ved årsmødet i Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer i juni 1988 erklærede mig rede til også at

tage henvendelser, der fremsendtes efter dette tidspunkt, i betragtning,

hvis de fremkom, før lovforslag blev fremsat.

Lovforslaget følger i alt væsentligt udvalgsberetningens forslag og

har derfor ikke været sendt til en ny selvstændig høring.

Spørgsmål 51:

Af betænkning nr. 1119 fremgår det, at de gejstlige medlemmer af

stiftsudvalgene skal være fungerende præster i folkekirken. I det til

lovforslaget knyttede udkast til bekendtgørelse er dette ændret til, at

de gejstlige medlemmer skal opfylde betingelserne for at være præst

i folkekirken. Hvad er baggrunden for denne ændring?

Svar:

I høringssvaret fra Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd,

som tidligere er fremsendt til Kirkeudvalget, anføres på side 2 følgende:

»Hvad de gejstlige medlemmer angår, var der tvivl om, hvordan de-

finitionen »fungerende præster i folkekirken« skal forstås. Hvis den

skal forstås som kun omfattende præster i sogneembede, finder man

bestemmelsen for restriktiv; der bør også være mulighed for, at ordine-

rede personer i anden tjeneste i stiftet kan indvælges i stiftsudvalgene'.

På denne baggrund tog jeg formuleringen op til overvejelse og æn-

drede den, også fordi det ikke bør være udelukket, at f.eks. præster,

der har søgt afsked med pension efter det fyldte 60. år, indvælges i

stiftsudvalgene.

Spørgsmål 52:

Hvilke tanker gør ministeren sig om fremgangsmåden ved valg til

stiftsudvalget (jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvor det overlades til

kirkeministeren at fastsætte de nærmere regler)?

Svar:

Det er min hensigt at lade stiftsøvrigheden fungere som valgbestyrelse

og at udforme reglerne efter samme hovedretningslinier, som er fastsat

for valg af medlemmer til provstiudvalg og til de i lov om folkekirkens

økonomi § 23, stk. 2, omtalte stiftsudvalg, der skal have indseende

med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteembedernes

kapitaler (senest kirkeministeriets cirkulære af 30. november 1988).

Spørgsmål 53:

I bemærkningerne til lovforslaget er nævnt en række organisationer,

som folkekirken har haft forbindelse med.

Er det hensigten, at denne opremsning skal anses som værende

udtømmende?

Svar:

Nej. De organisationer, der er nævnt i bemærkningerne, er hverken

en udtømmende opregning eller nogen »blåstempling« af organisationer,

der kan indgå i det mellemkirkelige samarbejde. Lovforslagets bemærk-

ninger henviser

alene

til, at der i et bilag til beretningen vedrørende

det mellemkirkelige arbejdes struktur er medtaget en redegørelse for

den historiske udvikling af folkekirkeligt engagement i mellemkirkeligt

arbejde, herunder de traditionelle forbindelser med

bl.a.

Kirkernes

Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, Nordisk økumenisk Institut

og Det økumeniske Fællesråd.

Efter det til lovforslaget knyttede udkast til bekendtgørelse fastsætter

såvel de mellemkirkelige stiftsudvalg som Det mellemkirkelige Råd

arten og omfanget af deres virksomhed og kan altså etablere samarbejde

også med andre kirkelige institutioner eller organisationer end dem,

der er nævnt i bemærkningerne.

Spørgsmål 54:

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang bemyndigelsesbestemmel-

ser i lovforslaget vil blive bragt i anvendelse.

Svar:

I forslaget til ny § 12 a bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte

nærmere regler om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde

og om finansiering heraf.

Denne bemyndigelse tænkes udmøntet som anført i det udkast til

bekendtgørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde,

der er optaget som bilag til lovforslaget.

I udkastet til bekendtgørelsen bemyndiges ministeren i § 1, stk. 3,

til at fastsætte nærmere regler om valg af medlemmer til de foreslåede

mellemkirkelige stiftsudvalg.

Som anført i mit svar på udvalgets spørgsmål 52 er det min hensigt

at lade stiftsøvrigheden fungere som valgbestyrelse og at udforme

reglerne efter samme hovedretningslinier, som er fastsat for valg af

medlemmer til provstiudvalg og til de i lov om folkekirkens økonomi

§ 23, stk. 2, omtalte stiftsudvalg, der skal have indseende med

stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapi-

taler (senest kirkeministeriets cirkulære af 30. november 1988).

Spørgsmål 55:

Er Evangelisk Alliance (The World Evangelical Alliance), Den In-

ternationale Evangeliske Studenterbevægelse (The International Fel-

lowship of Evangelical Students) og Lausanne-Bevægelsen for Verdens-

Evangelisering (The Lausanne Committee for World Evangelisation)

organisationer, der ville kunne indgå i det mellemkirkelige arbejde (der

henvises til spørgsmål 53 og besvarelsen heraf)?

Svar:

Det er anført i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 53, som der

henvises til, at de organisationer, der er nævnt i lovforslagets bemærk-

ninger, hverken er en udtømmende opregning eller nogen »blåstem-

pling« af organisationer, der kan indgå i det mellemkirkelige samarbej-

de.

side 4

Thomson Reuters

Det er også anført i besvarelsen af spørgsmål 53, at efter det udkast

til bekendtgørelse, som er optaget som bilag til lovforslaget, er det de

mellemkirkelige stiftsudvalg og Det mellemkirkelige Råd selv, der

fastsætter arten og omfanget af deres virksomhed. Udvalgene og rådet

kan altså etablere samarbejde også med andre kirkelige institutioner

eller organisationer end dem, der er nævnt i bemærkningerne.

Der er således intet i lovforslaget eller i udkastet til bekendtgørelse,

der udelukker stiftsudvalgene eller Det mellemkirkelige Råd fra et

mellemkirkeligt samarbejde med de organisationer, der er nævnt i ud-

valgets spørgsmål 55.

LFB1988-1989.1.131

side 5

Thomson Reuters

LFB1988-1989.1.131

Noter

(1)

Ingen

side 6