KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Dansk kirkedelegation viste støtte til lutherske kristne i Palæstina, bragt i Kristeligt Dagblad den 16/2-24

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Søren Espersen ([email protected])

Kirkeudvalget har ved brev af 3. oktober 2024 (KIU alm. del

–

spørgsmål 2)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Dansk kirkedelegation viste støtte til lu-

therske kristne i Palæstina”, bragt i Kristeligt Dagblad den 16. februar 2024,

herunder besvare følgende spørgsmål:

Om den fælles udtalelse i brevet fra Det mellemkirkelige Råd overrakt

til biskop Azar, hvori de fordømmer volden og fremhæver kirkernes

fælles kald til fredsskabelse og beskyttelse af de svage, fremstår som en

udtalelse fra den danske folkekirke?

Er ministeren enig i, at dele af den fælles udtalelse kan opfattes som en

politisk kritik af Israel?

Om det er korrekt forstået, at Det mellemkirkelige Råd jf. betænkningen

til L 131, folketinget 1988-89, ikke er talerør for den danske folkekirke?

Der henvises til Folketingstidende.dk, folketingstidende 1988-89, tillæg

b, spalte 1141-1156.

Finder ministeren, at Det mellemkirkelige Råd med brevet har over-

skredet sit mandat, og i bekræftende fald bedes oplyst hvordan tilsva-

rende undgås i fremtiden?”

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 433502

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 31. oktober 2024

Svar:

Det Mellemkirkelige Råd har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirke-

lige opgaver på landsplan og herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab

af nationale og internationale kirkelige organisationer, jf. § 1, stk. 1, i bekendt-

gørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkelige arbejde.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 12 i lov om folkekirkens økonomi.

Bestemmelsen om folkekirkens mellemkirkelige arbejde blev indført med ved-

tagelsen af lov nr. 334 af 24. maj 1989 om ændring af lov om folkekirkens øko-

nomi (Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde). Af bemærkningerne

til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 3192, fremgår

bl.a., at:

”Det

mellemkirkelige Råd ikke har synodal karakter og således ikke har

kompetence til at vedtage udtalelser om kirkepolitiske eller dogmatiske

spørgsmål. Under møder og konferencer tegner deltagerne kun deres egne

synspunkter.”

Det følger endvidere af Kirkeudvalgets betænkning, jf. Folketingstidende 1988-

89, tillæg B, spalte 1143-1144, at:

KIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Dansk kirkedelegation viste støtte til lutherske kristne i Palæstina, bragt i Kristeligt Dagblad den 16/2-24

”Et

flertal

(udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Centrum-De-

mokraternes medlemmer) finder at den debat, der har været i pressen, samt

de mange tilkendegivelser, Kirkeudvalget har modtaget, har vidnet om inte-

resse for den danske folkekirkes trivsel og respekt for den folkekirkelige

ordning.

Der er såvel gennem skriftlige og mundtlige henvendelser til udvalget som

gennem indlæg i dagspressen og tidsskrifter givet udtryk for ængstelse for,

at Det Mellemkirkelige Råd vil kunne blive opfattet som et organ med sær-

ligt mandat til at være talerør for den danske folkekirke.

Det er magtpåliggende for flertallet at understrege, at Det Mellemkirkelige

Råd, også efter at det bliver sammensat efter demokratiske regler, ikke har

synodal karakter. Under møder og konferencer tegner deltagerne således

kun deres egne synspunkter.

Der er fortsat ingen, der kan udtale sig på folkekirkens vegne.

Disse grundlæggende principper har kirkeministeren over for udvalget er-

klæret sig helt enig i, således som det også er udtrykt i beretningen vedrø-

rende det mellemkirkelige arbejde (betænkning nr. 1119/1987) og i be-

mærkningerne til forslaget.”

Jeg kan endvidere henvise til den daværende kirkeministers besvarelse af

spørgsmål 21 under behandlingen af lovforslaget. Spørgsmålet vedrørte konse-

kvensen, hvis lovforslaget ikke blev vedtaget, og ministeren oplyste i svaret

bl.a.:

”Hertil kommer, at man fortsat vil mangle den ønskelige tilkendegivelse fra

lovgivningsmagten om, at ingen i forbindelse med det mellemkirkelige ar-

bejde har noget mandat til at udtale sig på folkekirkens vegne.”

Til orientering er Kirkeudvalgets betænkning vedlagt, hvor svaret fremgår på

side 2.

Jeg er ikke bekendt med indholdet af det konkrete brev fra februar 2024, bort-

set fra det, der er omtalt i den artikel, der henvises til i spørgsmålet. Jeg kan

derfor ikke udtale mig om det konkrete indhold, men vil gerne understrege, at

medlemmer af Det Mellemkirkelige Råd under møder og konferencer kun teg-

ner deres egne synspunkter.

Jeg vil også understrege, at det det er fuldstændigt uacceptabelt, når antisemi-

tisme breder sig i samfundet, og det ligger både mig og regeringen meget på

sinde at bekæmpe den stigende antisemitisme i Danmark. Vi skal slå ring om

vores jødiske medborgere, og det er dybt problematisk, at danske jøder skal

være bekymrede, når de bevæger sig i bybilledet. Der skal naturligvis være

plads til en legitim kritik af Israel, men det skal være trygt at være jøde i Dan-

mark.

Akt nr.:

Side 2

Morten Dahlin

/ Katrine Gunnersø Søndergaard