Vil ministeren kommentere artiklen ”Dansk kirkedelegation viste støtte til lutherske kristne i Palæstina”, bragt i Kristeligt Dagblad den 16. februar 2024, herunder besvare følgende spørgsmål:
- Om den fælles udtalelse i brevet fra Det mellemkirkelige Råd overrakt til biskop Azar, hvori de fordømmer volden og fremhæver kirkernes fælles kald til fredsskabelse og beskyttelse af de svage, fremstår som en udtalelse fra den danske folkekirke?
- Er ministeren enig i, at dele af den fælles udtalelse kan opfattes som en politisk kritik af Israel?
- Om det er korrekt forstået, at Det mellemkirkelige Råd jf. betænkningen til L 131, folketinget 1988-89, ikke er talerør for den danske folkekirke? Der henvises til Folketingstidende.dk, folketingstidende 1988-89, tillæg b, spalte 1141-1156.
- Finder ministeren, at Det mellemkirkelige Råd med brevet har overskredet sit mandat, og i bekræftende fald bedes oplyst hvordan tilsvarende undgås i fremtiden?
Dato: 03-10-2024
Status: Ikke besvaret
Emne:
internationale forhold og mellemkirkeligt arbejde