KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 19. december 2024 om konsekvenserne af dansk olie- og gasproduktion i Nordsøen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 19. december 2024

Center

Center for undergrund, viden

og adfærd og Center for

international klima og energi

Kontor

Kontor for undergrund og

forskning og internationalt

kontor

Dato

19-12-2024

J nr.

2024 - 4647

Samrådsspørgsmål F, G, H

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har

Leila Stockmarr og Trine Pertou Mach (EL) stillet

ministeren følgende tre samrådsspørgsmål F, G og H:

Samrådsspørgsmål F:

”Vil

ministeren redegøre for regeringens holdning til de nye

beregninger, som viser, at Danmarks fossile produktion i

Nordsøen forårsager klimaskader for ni milliarder kroner

hvert år frem til 2050? Der henvises til artiklen »Danmark

har ry for at være gavmild med klimabistand - men nye tal

afslører hidtil ukendte konsekvenser af det danske

olieeventyr«, dr.dk, den 13. november 2024”.

Samrådsspørgsmål G:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke tiltag og foranstaltninger

som regeringen vil iværksætte for at begrænse Danmarks

globale bidrag til klimaskader mest muligt? Der henvises til

artiklen »Danmark har ry for at være gavmild med

klimabistand - men nye tal afslører hidtil ukendte

konsekvenser af det danske olieeventyr«, dr.dk, den 13.

november 2024”.

Samrådsspørgsmål H:

”Vil

ministeren redegøre for, om de nye beregninger giver

anledning til at revurdere Nordsøaftalen? Der henvises til

artiklen »Danmark har ry for at være gavmild med

klimabistand - men nye tal afslører hidtil ukendte

konsekvenser af det danske olieeventyr«, dr.dk, den 13.

november 2024”.

Akt-id

541492

/ SEMAD

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 19. december 2024 om konsekvenserne af dansk olie- og gasproduktion i Nordsøen

Ministerens svartale:

[Indledning]

Tak for de tre spørgsmål, som jeg på bedste vis vil

forsøge at besvare i det følgende.

Overordnet ønsker vi, som der står i klimaloven, at

Danmark skal være et foregangsland i den

internationale klimaindsats. Og jeg mener, at vi på

flere punkter går forrest.

Vi har sat ambitiøse klimamål i 2025 og 2030, som vi

nu har vist vejen til at indfri. Vi planlægger at stille

vores ressourcer inden for CO

lagring og havvind til

rådighed for Europa. Og i forhold til dagens emne har

Danmarks slutdato for olie- og gasproduktion klart

signaleret, at vi vil have verden en anden vej.

Vi har gjort alt det på en balanceret måde, som ikke

har ført til folkelig opstand, som i andre lande. Det er

fair at spørge, om vi kan gøre mere, gøre ting

hurtigere eller hvilke globalt ansvar vi tager.

[Samrådsspørgsmål F]

Lad mig starte med svar på spørgsmål F.

Aktiviteterne i Nordsøen har udgjort en vigtig periode

i dansk erhvervs- og energihistorie. En periode, hvor

fossil energi har været motoren i at hæve velstand -

ikke kun i Danmark, men også globalt.

Det er evident, at den fossile energi er kommet med

en pris og er hovedårsagen til de klimaforandringer vi

oplever i dag. Det er ikke ny viden.

Side 2/10

Regeringens holdning er utvetydigt, at vores fremtid

er afhængig af evnen til at gennemføre en grøn

omstilling i Danmark og i særdeleshed på globalt plan.

Et bredt politisk flertal reformerede Nordsøpolitikken

med Nordsøaftalen 2020. Det skete ved, at Danmark

blandt ganske få andre producentlande satte en nu

lovfæstet slutdato for olie- og gasproduktionen.

Det var en milepæl og markerede en ny grøn kurs.

De politiske partier var med aftalen enige om, at

Danmark

skulle

tage

globalt

lederskab.

Danmark tog initiativ til

Beyond Oil and Gas Alliance.

I daglig tale kaldet BOGA, som står oven på

Nordsøaftalen. En alliance som arbejder for at

udfase olie og gas på globalt plan. Hvis Enhedslisten

spørger mig, om det går hurtigt nok globalt med at

udfase fossil energi, så er svaret klart nej.

Det regeringen foretager sig på det her område er i

fuld overensstemmelse med Nordsøaftalen 2020. Og

samtidig bruger vi det politiske momentum fra aftalen

til globalt at presse på for udfasning.

[Samrådsspørgsmål G]

Det leder mig til svar på spørgsmål G.

Med Parisaftalen er alle lande forpligtet til at

præsentere en klimaplan med deres ambitioner.

Danmark indgår i EU’s samlede NDC, men

Regeringen har som bidrag hertil sat et mål om, at

DK skal være klimaneutralt i 2045, samt reducere

vores udledninger med 110 pct. i 2050 ift. 1990.

Side 3/10

Det gør vi i en erkendelse af, at klimaneutralitet ikke

er nok. Regeringen arbejder for, at andre lande også

sætter ambitiøse klimamål, herunder gennem en

række dansk-ledede alliancer, der tæller den

tidligere nævnte Beyond Oil and Gas Alliance

(BOGA), Global Offshore Wind Alliance (GOWA) og

Group of Negative Emitters (GONE).

Mens implementeringen af vores egne klimaplaner

er i fuld sving, bistår vi og andre rige lande samtidig

udviklingslandene med at implementere deres planer

ved bl.a. at stille finansiering til rådighed. Det gør vi

bl.a. gennem en række energisamarbejder i 25

lande, der tilsammen står for ca. 70 pct. af verdens

CO2-udledninger.

Det handler dog ikke om klimagæld. Den præmis vil

jeg gerne have lov at afvise her. Parisaftalen udgør

rammen for globalt klimasamarbejde og bygger på

samarbejde.

Grundlæggende agerer vi efter et princip om, at vi

gerne vil efterlade kloden i bedst mulige forfatning til

kommende generationer.

Spørgsmålets præmissen om klimagæld er heller

ikke internationalt afspejlet af grundlaget for Fonden

for respons til tab og skader, som fastslår, at respons

på tab og skader hverken afføder erstatningsansvar

eller kompensation.

På denne baggrund går vi gerne forrest. Også i

mobilisering af klimafinansiering.

Side 4/10

I lyset af det enorme finansieringsbehov, er jeg

forhåbningsfuld ift. COP29-aftalen om et nyt

klimafinansieringsmål

med

kerne

klimafinansiering på mindst 300 mia. USD per år fra

2035, som de udviklede lande går forrest i at

mobilisere. Derudover indeholder aftalen også et mål

om at mobilisere mindst 1.300 mia. dollars fra alle

finansieringskilder fra 2035 til klimaindsatser i

udviklingslandene.

Her vil styrkede rammevilkår både nationalt og

globalt være afgørende for at gøre det lettere for den

private sektor og andre finansielle aktører at bidrage

til

accelerere

klimahandling

særligt

udviklingslandene.

Danmark leverer allerede i dag mere end det, der

betragtes som vores rimelige andel, og vi vil fortsat

gøre en indsats for at øge vores samlede bidrag.

Eksempelvis

gennem

reformen

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der

ventes at medføre en stigning i mobiliseret

finansiering fra 2 til mellem 5-7 mia. kr. frem mod

2030.

Vi skal fortsat både levere klimafinansiering af høj

kvalitet med særlig prioritet givet til de fattigste og

mest klimasårbare lande. Derfor giver vi også 60 pct.

af den danske klimabistand til tilpasningsindsatser i

udviklingslandene også i 2025.

Herudover har Danmark, som et af de første lande,

annonceret støtte til Fonden for respons på Tab og

Skader.

Side 5/10

Og sidst skal vi naturligvis have kigget på de

finansieringsstrømme, der fortsat understøtter

aktiviteter i den fossile økonomi mhp. at udfase disse

aktiviteter og kanalisere finansiering i retning af

klima- og udviklingshensyn. Det skal til for at nå

vores reduktionsmål, kunne tilpasse os et mere

ekstremt klima og håndtere klimaskabte tab og

skader.

[Samrådsspørgsmål H]

Nu går jeg til svar på spørgsmål H.

Det er klart, at afbrændes dansk olie og gas, kommer

det med udledninger til følge. Ingen tvivl om det. Det

er en følge af, at markedet efterspørger og forbruger

fossil energi.

FN’s opgørelsesregler skelnes

der mellem

udledningerne forbundet med produktionen og

udledningerne forbundet med forbruget. I den

danske opgørelse indgår der således både

udledninger fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen

og udledninger fra det danske forbrug af olie og gas.

Sker forbruget af olie eller gas fra Nordsøen i andre

lande, vil udledninger fra dette forbrug indgå i

klimaregnskabet i det land, hvor brændstoffet

forbruges.

Energisystemet skal fyldes med grøn energi og på

den måde sige farvel til sort energi. I Danmark er vi i

gang.

I 2030 skønnes andelen af vedvarende energi i

Danmarks energiforbrug at udgøre over 70 procent.

Det er markant.

Side 6/10

Danmark tager lederskab i den grønne omstilling og

sætter standarden for andre nationer ved at indføre

en banebrydende CO2-afgift, der også rammer olie-

og gasproduktionen

–

en klar besked om, at

fremtiden tilhører grøn energi.

Spørgsmålet om CO2-udledning og globale effekter

af dansk produktion er grundigt analyseret i

forbindelse med Nordsøaftalen 2020. Analysen så

på spørgsmålet om lækageeffekter ved en reduceret

dansk Nordsøproduktion.

Analysen var vigtig, fordi den bidrog til en forståelse

kompleksiteten

vurdere

udledningskonsekvenser og globale klimaeffekter.

For det første

har Det Økonomiske Råd på baggrund

af en norsk analyse argumenteret for, at et stop for

dansk udvinding kan reducere de globale CO2-

udledninger.

Det norske studie så på effekterne af en lukning af

produktion i eksisterende norske oliefelter og

konkluderede, at der ville være en mindre

nettoreduktion i CO2-udledningerne globalt.

Forfatterne understregede, at konklusionerne ikke

direkte kunne overføres til gas, da der er bedre

substitutionsmuligheder mellem gas og kul, hvor kul

har et væsentligt højere klimaaftryk end gas.

Det norske studie kunne derfor ikke anvendes 1:1 til

en vurdering af reduceret dansk olie- og

gasproduktion.

Side 7/10

For det andet

pegede Klimarådet i deres analyse på

en lille positiv effekt ved mindre dansk produktion i

Nordsøen. Klimarådets væsentligste argumenter var

Danmark som et foregangsland, og at det ville sende

et stærkt signal i international klimapolitik.

Der var tale om argumenter af politisk karakter. I

Klimarådets analyse fremgik det at, og nu citerer jeg:

”erstattes

dansk gas primært af russisk gas eller LNG

fra andre lande, som fragtes over lange afstande, vil

dette trække i retning af en højere lækagerate.

Omvendt vil det trække i retning af en lavere

lækagerate, hvis gassen i højere grad produceres i

nordeuropæiske lande som fx Norge eller Holland”.

Aktuelt kan import fra Norge, UK og EU's

egenproduktion af gas ikke dække EU's behov.

Samtidig konkurrerer EU med Asien om LNG. Det

redegjorde jeg også for her i udvalget i oktober 2023.

En reduceret dansk produktion af gas kan derfor føre

til øget import af LNG fra lande uden for EU med

deraf følgende øgede udledninger, jævnfør

klimarådets konklusion, som jeg lige har citeret.

For det tredje og sidste

vurderede Det Internationale

Energiagentur (IEA), at konsekvenserne for den

globale CO2-udledning, ville afhænge af, hvilke

producentlande, der erstattede dansk produktion i

Nordsøen og deres karbonintensitet ved olie- og

gasproduktion i disse respektive lande.

Side 8/10

IEA præsenterede i december 2023 den seneste

landerapport om Danmarks energi- og klimapolitik.

Om olie sagde IEA blandt andet, og nu citerer jeg:

”Within

the spirit of the North Sea Agreement, and

while transitioning away from oil and gas production,

the government should ensure that it incentivises

industry to fully

develop the remaining potential”.

Om gassen sagde IEA, og nu citerer jeg igen:

”

Maintain mini-rounds and neighbouring licensing

rounds for existing offshore oil and gas fields with a

view to potentially provide increased gas security for

Europe in the near to medium term

”.

IEA skrev desuden 2023, at der selv i Net Zero

scenariet kræves fortsatte investeringer i

eksisterende olie- og gasaktiver samt allerede

godkendte projekter. Dette oplyste jeg også i et

samråd her i udvalget d. 18. januar i år.

Tilbage står, at spørgsmålet om globale effekter af

dansk olie- og gasproduktion ikke er så enkelt, som

Enhedslisten gerne politisk vil fremstille det.

Og så kan man stille spørgsmålstegn til, hvad

alternativet er til olie- og gasproduktion fra

Nordsøen? Er det, at EU øger importen fra

Mellemøsten? Er det øget import af skiferolie fra

USA? Eller øget import fra Rusland?

Side 9/10

For regeringen står det klart, at den fossile energi

–

så længe vi fortsat forbruger den

–

skal balancere

hensyn til energisikkerhed og sikkerhedspolitiske

interesser for Danmark og Europa.

[Outro]

Jeg kan konstatere, at budskabet i DR-artiklen er, at

Danmark ikke yder tilstrækkelig støtte til de fattigste

lande.

Den præmis køber jeg ikke ind på.

Danmark yder allerede et flot bidrag til at hjælpe

verdens fattigste lande. Når det er sagt, så er

Danmark også parat til at gøre mere, men vi skal

også have flere med.

Side 10/10