Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23-01-2025
J nr.
2025 - 45
Akt-id
573030
Svar på KEF alm. del
–
spm. 65
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 12. december 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 65, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 65
Vil ministeren redegøre for, om der er batterikapacitet nok til at lagre energien fra
vedvarende energiparker, hvis regeringens ambition om en firdobling af vedvarende
energi gennemføres?
Svar
Jeg vil indledende bemærke, at regeringen ikke har en målsætning om en fire-
dobling i 2030, men om at ”sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling
af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030”,
jf. Klima-
aftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022. Udbygningen af vedvarende
energi på land sker på markedsvilkår hvor opstillingen typisk varetages af pri-
vate aktører. Det vil sige, at der i udgangspunktet ikke ydes støtte til udbygnin-
gen, og denne er dermed drevet af efterspørgslen på grøn strøm. Ambitionen
om en firedobling er dermed tæt koblet til afsætningsmulighederne for den
grønne strøm, herunder de nationale ambitioner om udbygningen af PtX. Det vil
dermed også sige, at det er markedet og dermed efterspørgsel på den grønne
strøm, der er afgørende for, om der udbygges med vedvarende energi på land
svarende til en firedobling og ikke staten.
I forhold til forventninger til elforbrug tager ambitionen om en firedobling af el-
produktionen fra VE på land udgangspunkt i en produktion i 2021 på ca. 12
TWh svarende til, at en firedobling kræver ca. 50 TWh i 2030. I Klimastatus og -
fremskrivning 2024 (KF24) forventes en elproduktion fra VE på land på ca. 40
TWh i 2030 uden yderligere tiltag. Det giver en manko på ca. 10 TWh. Elforbru-
get i 2030 skønnes i KF24 til ca. 63 TWh.
Ifølge Energistyrelsens seneste analyseforudsætninger 2024, hvor firedoblingen
af VE på land er indregnet, forventes energilagerkapaciteten (herunder
–
men
ikke udelukkende
–
batterier) at stige fra 164 MWh i 2024 til 977 MWh i 2030.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2