KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til henvendelsen fra SYNERGI m.fl. af 23/4-24, og henvendelsen af 3/12-24 om præsentation anvendt under foretræde den 5/12-24

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

17-12-2024

J nr.

2023 - 2860

Akt-id

553031

Svar på KEF alm. del – spm. 57

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. december 2024 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 57, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 57

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra SYNERGI m.fl. af 23. april 2024, jf.

KEF alm. del - bilag 264, samling 2023-24, og henvendelsen af 3. december 2024 om

præsentation anvendt under foretræde den 5. december 2024, jf. KEF alm. del - bilag

98.

Svar

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, der har frist for implementering

den 11. oktober 2025 og med det omarbejdede bygningsdirektiv, der har frist for

implementering den 29. maj 2026, stilles der udvidede krav til energieffektivitet i

offentlige bygninger. Det bemærkes, at der i forbindelse med implementerings-

arbejdet fortsat pågår et omfattende analysearbejde mhp. at sikre, at kravene

implementeres omkostningseffektivt.

Der kommenteres i nedenstående på de syv anbefalinger, der blev præsenteret

under foretræde for KEF-udvalget den 5. december 2024.

1. Overblik over de offentlige bygningers tilstand

Som følge af krav i de omarbejdede direktiver skal Danmark sikre energirenove-

ringer i offentlige bygninger.

Det er vigtigt, at kravene indfris på et oplyst beslutningsgrundlag. Desværre er

det ikke alle regionale og kommunale bygninger, der er energimærkede i dag.

Derfor sendte jeg i sommer et brev til KL og Danske Regioner med opfordring til,

at kommuner og regioner kommer i mål med energimærkningen snarest muligt.

Det er også centralt, at energimærket er et velfungerende værktøj. Derfor er jeg

glad for, at mit ministerium sammen med relevante aktører undersøger mulighe-

der for tilpasninger af energimærkningsordningen, herunder også i lyset af nye

krav til energimærkning som følge af det omarbejdede bygningsdirektiv. Det er i

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til henvendelsen fra SYNERGI m.fl. af 23/4-24, og henvendelsen af 3/12-24 om præsentation anvendt under foretræde den 5/12-24

vores alles interesse, at det fremadrettet bliver lettere at få opdateret gyldige

energimærker.

2. Klart mål for renovering og reduktion af offentligt energiforbrug

Med de nævnte omarbejdede direktiver følger der klare mål for renoveringer og

reduktion af det offentliges energiforbrug, fx årligt reduktionskrav på 1,9 pct. for

den offentlige sektors slutforbrug af energi, krav om årligt at energirenovere

mindst 3 pct. af offentlige bygninger og minimumskrav, der betyder at de energi-

mæssigt ringeste bygninger skal renoveres op til en bedre stand. Som det også

fremgår af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

Køreplan for energieffekti-

vitet

fra juni 2024 viser en fremskrivning af det offentlige energiforbrug, at den

offentlige sektor i Danmark opfylder energireduktionsmålet for det offentlige til

og med 2028. Fsva. renoveringskravene pågår der et analysearbejde mhp. at

kunne træffe endelig beslutning herom i 2025.

3. Minimumskrav for indeklima i alle offentlige bygninger

Det er muligt at tænke forbedringer af indeklimaet i bygninger sammen med

energirenoveringer. Derfor arbejder jeg også for, at fordelene ved et sundt og

godt indeklima i højere grad synliggøres i energimærket i forbindelse med imple-

mentering af det omarbejdede bygningsdirektiv.

4. Plan for konvertering af olie- og gasfyr i det offentlige inden 2030

Konvertering fra olie- og gasfyr til grønnere og mere energieffektive varmekilder

som fjernvarme eller varmepumper er en central del af den grønne omstilling.

Og det forventes, at stort set alle olie- og gasfyr i brug i staten – over 98 pct. ift.

2023 – er udfaset i 2035, som det blev fremlagt med

Plan for udfasning af olie-

og gasfyr i statens bygninger

fra juni 2023, hvilket er markant før den forventede

udfasning af olie- og gasfyr i danske husholdninger. KL og Danske Regioner

fremlagde ligeledes deres planer for udfasning af olie- og gasfyr i hhv. kommu-

ner og regioner tilbage i juni 2023, der ligeledes, stort set, kunne forvente en

fuld udfasning af olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger i 2035.

5. Bring offentlige bygninger ind i den digitale tidsalder

Som led i den politiske aftale om en

ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks

digitale udvikling

af 8. februar 2024 er der igangsat og etableret et

Forsyningsdi-

gitaliseringsprogram

for perioden 2024-2027. Programmet omfatter etableringen

af et offentligt-privat partnerskab, der har til formål at skabe rammer for bedre

adgang til data fra forsyningssektoren. Dette program kan blive til stor gavn for

offentlige bygningsejere. Og med implementeringen af det omarbejdede byg-

ningsdirektiv undersøges det, hvordan data fra energimærkningsordningen i hø-

jere grad kan udstilles til gavn for bygningsejere.

6.Krav om gennemgang og udskiftning af ineffektive tekniske installationer

Der ligger en klar værdi for offentlige bygningsejere i at sikre, at tekniske instal-

lationer virker optimalt, da det reducerer energiforbruget og energiregningen.

Side 2/3

Det er udgangspunktet for både regeringen og kommunerne, at der ønskes

færre regler og mindre detailstyret bureaukrati. Kommunerne er professionelle

bygningsejere, hvorfor det også må forventes, at kommunerne har styr på, at

deres tekniske varmeinstallationer serviceres og fungerer optimalt uden nye bu-

reaukratiske kontroller.

7. Forbedring af vilkårene for et forøget tempo for energiforbedringer

Energirenoveringer i kommuner og regioner hører under anlægsrammen. Der er

mulighed for at prioritere grønne investeringer inden for denne ramme, og der er

i den forbindelse ikke særskilte restriktioner vedrørende kommuners prioritering

af grønne investeringer. Blandt andet har anlægsloftet til formål at undgå over-

ophedning af dansk økonomi.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 3/3