Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-12-2024
J nr.
2023 - 2860
Akt-id
553031
Svar på KEF alm. del – spm. 57
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. december 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 57, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 57
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra SYNERGI m.fl. af 23. april 2024, jf.
KEF alm. del - bilag 264, samling 2023-24, og henvendelsen af 3. december 2024 om
præsentation anvendt under foretræde den 5. december 2024, jf. KEF alm. del - bilag
98.
Svar
Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, der har frist for implementering
den 11. oktober 2025 og med det omarbejdede bygningsdirektiv, der har frist for
implementering den 29. maj 2026, stilles der udvidede krav til energieffektivitet i
offentlige bygninger. Det bemærkes, at der i forbindelse med implementerings-
arbejdet fortsat pågår et omfattende analysearbejde mhp. at sikre, at kravene
implementeres omkostningseffektivt.
Der kommenteres i nedenstående på de syv anbefalinger, der blev præsenteret
under foretræde for KEF-udvalget den 5. december 2024.
1. Overblik over de offentlige bygningers tilstand
Som følge af krav i de omarbejdede direktiver skal Danmark sikre energirenove-
ringer i offentlige bygninger.
Det er vigtigt, at kravene indfris på et oplyst beslutningsgrundlag. Desværre er
det ikke alle regionale og kommunale bygninger, der er energimærkede i dag.
Derfor sendte jeg i sommer et brev til KL og Danske Regioner med opfordring til,
at kommuner og regioner kommer i mål med energimærkningen snarest muligt.
Det er også centralt, at energimærket er et velfungerende værktøj. Derfor er jeg
glad for, at mit ministerium sammen med relevante aktører undersøger mulighe-
der for tilpasninger af energimærkningsordningen, herunder også i lyset af nye
krav til energimærkning som følge af det omarbejdede bygningsdirektiv. Det er i
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3