Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. januar 2025
J nr.
2024-4862
Akt-id
551617
Svar på KEF alm. del – spm. 54
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 54, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 54
Hvad er påvirkningen på tarifferne for producenter og forbrugere af stigningen i
antal medarbejdere i Energinet fra 2020-24? Hvor store omkostninger har udvik-
lingen i antal medarbejdere i Energinet fra 2020-24 medført, og hvor stor en om-
kostning finansieres gennem forbrugertarifferne?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energinet, som oplyser:
For at indfri de politiske målsætninger for grøn omstilling af det danske samfund
skal både elforbrug og -produktion flerdobles over de kommende år. Energinet
har væsentlige opgaver forbundet med at skabe fundamentet for dette bl.a. i for-
hold til udbygning af elnettet, tilslutte nye forbrugere og producenter og forbe-
rede elsystemet til at levere høj forsyningssikkerhed i et elsystem hovedsageligt
baseret på vedvarende energi fra sol og vind. Hertil kommer at Energinets fokus
på cybersikkerhed og beredskab i de seneste år er øget markant ligesom vi op-
lever en stor stigning i bl.a. antallet af tilslutningssager. Dette har de senere år
medført øgede investeringer i såvel IT som ny infrastruktur og er samtidig blandt
hovedårsagerne til et stigende antal medarbejdere.
De primære drivere for tariffens størrelse i disse og de kommende år er dog om-
kostningerne til udbygning af selve den fysiske infrastruktur, hvor markant sti-
gende komponentpriser påvirker omkostningsniveauet, samt indkøb af system-
ydelser til balancering af nettet, hvor behovet ændrer sig i et VE-baseret energi-
system.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2
Til arbejdsbrug/Restricted