Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. januar 2025
J nr.
2024-4862
Akt-id
551617
Svar på KEF alm. del
–
spm. 52
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 52, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 52
Skal Energinet automatisk sikre den nødvendige el-kapacitet i et område ud fra
kendte planer om etablering af sådanne el-forbrugende varmeanlæg og øvrig
vækst i elforbrug? Hvis dette ikke er tilfældet, hvorledes vil ministeren da sikre, at
omstillingen til større varmepumper og elkedler ikke bremses på grund af usik-
kerhed om, hvorvidt der er tilstrækkelig el-kapacitet i det område, hvor sådanne
anlæg planlægges etableret?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energinet, som oplyser.
Energinet kan modne et konkret netudbygningsprojekt (dvs. forberede frem mod
godkendelse) mhp. at sikre el-kapacitet i et område, når det er beskrevet i Ener-
ginets langsigtede udviklingsplan og der foreligger et tilstrækkeligt behov, jf. lov
om Energinet §4. Det kan fx være: 1) behov for at tilslutte en eller flere netkunder,
2) behov for reinvestering af kabler eller stationer, som er ved at være udtjente
og/eller 3) en samlet tendens i et geografisk område, hvor en række kunder an-
moder om nettilslutning, eksempelvis el-forbrugende varmeanlæg. Sidstnævnte
kan samlet set give anledning til et behov for at forstærke nettet.
Energinet eller det lokale distributionsselskab er forpligtet til at tilslutte netkunder
og igangsætte de nødvendige udbygninger af elinfrastrukturen, hvis en netkunde
ønsker det. Om en netkunde skal tilsluttes transmissionsnettet hos Energinet eller
distributionsnettet hos et af de lokale netselskaber, afhænger af hvilken effekt
kunden har behov for samt elnettet i det givne område.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2
Til arbejdsbrug/Restricted