KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor det fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat nr. 9 til »Global Afrapportering 2022 (GA22): Danmarks import og forbrug af soja«, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik, at »Danmarks import af sojaskrå har været forholdsvis stabilt over de seneste 30 år«

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Global Afrapportering 2022 (GA22):

Danmarks import og forbrug af soja

Baggrundsnotat nr. 9

Indholdsfortegnelse

1. Rammesætning .................................................................................................. 2

2. Resultater ........................................................................................................... 4

2.1 Hovedresultater ............................................................................................ 4

2.2 Øvrige nøgletal og indikatorer ...................................................................... 8

2.3 Indsatser ..................................................................................................... 12

2.4 Sammenligning ift. GA21............................................................................ 14

3. Metode og antagelser ...................................................................................... 14

3.1 Metodebeskrivelse ..................................................................................... 14

3.2 Overordnede forudsætninger og afgrænsninger ........................................ 19

3.3 Primære datakilder ..................................................................................... 22

3.4 Sammenhæng til andre dele af GA22 ........................................................ 22

4. Kvalificering ...................................................................................................... 24

4.1 Usikkerhed ................................................................................................. 24

4.2 Perspektivering eller overvejelser om udvikling fremadrettet..................... 25

5. Kilder ................................................................................................................ 26

6. Bilag ................................................................................................................. 29

Bilag 1: Gennemgang af Blonk Consultants’ "LUC impact tool" ...................... 29

Bilag 2: Afgrænsning ift. andre tilgange og andre modeller ............................. 32

Bilag 3: Handelskoder ...................................................................................... 36

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/44

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor det fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat nr. 9 til »Global Afrapportering 2022 (GA22): Danmarks import og forbrug af soja«, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik, at »Danmarks import af sojaskrå har været forholdsvis stabilt over de seneste 30 år«

1. Rammesætning

Den globale afrapportering skal – ifølge klimaloven – synliggøre Danmarks globale

påvirkning af klimaet både positivt og negativt (KEFM, 2020). Danmarks import og

forbrug af soja er et område, hvor Danmark påvirker de globale

drivhusgasudledninger, især som følge af direkte ændringer i arealanvendelse, fx

afskovning. De globale udledninger knyttet til produktion og forbrug af soja kan

reduceres ved enten at mindske forbruget af soja eller ved at fremme produktionen

af afskovningsfri soja.

Danmark importerer hvert år soja, især i form af sojaskrå. Figur 1 viser Danmarks

samlede import af sojaprodukter fra 1990-2020, herunder sojabønner,

sojabønnemel, sojasauce, raffineret sojaolie, rå sojaolie og sojaskrå. Import af

sojaskrå udgjorde langt størstedelen af den samlede import af sojaprodukter til

Danmark i alle år (over 90 pct.). Nærværende notat fokuserer derfor på Danmarks

import og forbrug af sojaskrå, hvoraf en stor del bliver brugt i

landbrugsproduktionen som svine-, malkekvæg- og fjerkræfoder. Danmarks import

af sojaskrå har været forholdsvis stabilt over de seneste 30 år og var i 2020 på ca.

1,67 mio. ton, jf. Figur 1.

Figur 1:Tidsserie over Danmarks samlede import af sojaprodukter, herunder

sojaskrå, fra 1990-2020.

2,50

2,00

Mio. ton produkt

1,50

1,00

0,50

0,00

Sojaprodukter total

Sojaskrå

Kilde:

Danmarks Statistik (2021; KN8Y).

Anmærkning:

Figuren viser Danmarks bruttoimport dvs. inkl.

produkter, som eksporteres direkte videre. Reeksport udgør en begrænset del af den samlede

bruttoimport.

Det vil sige soja, som ikke er forbundet med afskovning.

Side 2/44

Hovedparten af den danske import af sojaskrå kommer fra Brasilien og Argentina,

hvor produktionen af råvaren kan være forbundet med ændringer i

arealanvendelse, især afskovning (Bosselmann og Callesen, 2020). Soja betragtes

derfor typisk som en "forest risk commodity" (fx EU-Kommissionen, 2018), dvs. en

vare, som er forbundet med høj risiko for afskovning i fx troperne.

Analysen af Danmarks import og forbrug af soja belyser følgende:

1) Import af sojaskrå til Danmark samt dertil knyttede drivhusgasudledninger

fra direkte ændringer i arealanvendelse.

2) Forbrug af sojaskrå i Danmark med fokus på landbrugsproduktionen.

3) Eksport af iboende sojaskrå i animalske produkter og levende dyr samt

dertil knyttede drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i

arealanvendelse.

Nærværende notat relaterer sig til baggrundsnotatet

Ændringer i arealanvendelse

om de samlede, forbrugsbaserede udledninger fra ændringer i arealanvendelse.

Resultater fra nærværende notat kan dog ikke lægges sammen med resultater af

udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse i baggrundsnotatet

Ændringer i

arealanvendelse.

Det skyldes, at der er tale om overlappende opgørelser. Desuden

er opgørelserne i nærværende notat og baggrundsnotatet

Ændringer i

arealanvendelse

baseret på to forskellige modeller til at allokere udledninger fra

direkte ændringer i arealanvendelse til produkter. Det betyder, at resultaterne ikke

uden videre kan sammenlignes. De forskellige modeller er valgt af hensyn til

sammenlignelighed med andre analyser og opgørelser. Se afsnit 3 og bilag 2 for en

uddybende forklaring.

Derudover følger analysen i nærværende notat ikke et forbrugsbaseret princip på

samme måde som de forbrugsbaserede opgørelser i baggrundsnotatet

Forbrug

Ændringer i arealanvendelse.

Disse opgørelser tager udgangspunkt i en monetær

input-output model, som kan fange hele samfundets forbrug af varer og dertil

knyttede drivhusgasudledninger. I nærværende analyse er det ikke alt forbrug af

sojaskrå i Danmark, der inkluderes, idet bl.a. sojaskrå iboende i importerede varer

samt sojaskrå iboende i forarbejdede produkter ikke er inkluderet. Formålet med

analysen i nærværende notat er således ikke at opgøre klimaaftrykket fra det

samlede forbrug af sojaskrå i Danmark. I stedet er analysen afgrænset til at belyse

de fysiske mængder sojaskrå importeret til Danmark i 2020, forbrugt i

landbrugsproduktionen og videreeksporteret iboende i landbrugsprodukter.

Baggrundsnotatet er udarbejdet af Energistyrelsen.

Side 3/44

2. Resultater

2.1 Hovedresultater

Danmarks import af sojaskrå i 2020

I 2020 importerede Danmark ca. 1,80 mio. ton sojaprodukter.

Importen af sojaskrå

udgjorde ca. 93 pct. af den samlede import af sojaprodukter i 2020 svarende til ca.

1,67 mio. ton. Nærværende notat fokuserer derfor, som nævnt, på Danmarks

import og forbrug af sojaskrå.

Boks 1: Hvad er sojaskrå?

Sojaskrå er et produkt, som bliver tilbage, når sojabønner presses for at udvinde

sojaolie. Når ét kg sojabønner presses produceres ca. 0,18 kg sojaolie, ca. 0,79

kg sojaskrå samt ca. 0,03 kg skal (SSGA, 2022). Denne vægtfordeling benyttes

i notatet til at omregne sojabønner til sojaskråækvivalenter.

Sojaskrå bruges til foder. Sojaolie bruges til at fremstille fx margarine og

industrielle produkter som sæbe og maling.

I 2020 og tidligere år importerede Danmark betydelige mængder sojaskrå fra

Tyskland, Nederlandene, Storbritannien og Belgien. Det kan antages, at denne

import er reeksport, da disse lande ikke har en betydelig produktion af soja. Når der

tages højde for reeksport, kommer omkring 70 pct. af Danmarks import af sojaskrå

fra Sydamerika, hvilket er vist i Tabel 1.

Tabellen omfatter både import af sojaskrå og sojabønner omregnet til

sojaskråækvivalenter

, fordi der i omfordelingen tages højde for forarbejdning af

sojabønner til sojaskrå, som derefter eksporteres fra de pågældende lande til fx

Danmark (Dolmer og Bosselmann, 2022a). Se afsnit 3 om metoder for en nærmere

beskrivelse af tilgangen til at omfordele reeksport.

Omfatter sojabønner, sojabønnemel, sojasauce, raffineret sojaolie, rå sojaolie og sojaskrå, men

ikke

import af produkter med iboende soja, som fx animalske produkter, eller forarbejdede produkter med

soja som ingrediens.

Importen af sojabønner lå i 2020 på ca. 0,03 mio. ton. Der bruges en omregningsfaktor på 0,79 for

sojabønner omregnet til sojaskråækvivalenter (Dolmer og Bosselmann, 2022a; se også Boks 1).

Side 4/44

Tabel 1:Import af sojaskrå og sojabønner til Danmark i 2020 fordelt på

producentlande efter omfordeling af reeksport fra Tyskland, Nederlandene og

Storbritannien.

Import af sojaskrå Andel af den

Producentlande

og sojabønner

samlede import

-- ton --

Argentina

Brasilien

USA

Paraguay

Rusland

Canada

Kina

Indien

Uruguay

Resterende lande

I alt

581.400

540.317

217.043

81.072

58.898

54.483

34.759

3.963

1.555

114.434

1.687.896

34%

32%

13%

0,2%

0,1%

100%

Kilde:

Dolmer og Bosselmann (2022a).

Anmærkning:

Tabellen viser Danmarks bruttoimport.

Sojabønner er omregnet til sojaskråækvivalenter. Sumafvigelser skyldes afrundinger.

Drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks

import af sojaskrå i 2020

Udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse (dLUC) knyttet til Danmarks

import af sojaskrå i 2020 er estimeret til omkring 3,8-4,3 mio. ton CO

Beregningen tager udgangspunkt i fordelingen af importmængder på

producentlande, jf. Tabel 1.

Tabel 2 viser udledningerne fordelt på producentlande. Der opgøres både et højt

scenarie og et lavt scenarie. Danmarks import af sojaskrå fra Argentina kan

estimeres at være forbundet med 1,95 mio. ton CO

e fra dLUC. Import fra Brasilien

estimeres at være forbundet med 1,67 mio. ton CO

e. Størstedelen af

udledningerne knyttet til Danmarks import af sojaskrå er dermed relateret til

ændringer i arealanvendelse i Argentina og Brasilien, hhv. 95 pct. i det lave

scenarie og 84 pct. i det høje scenarie. Det er også i disse lande, hvor der kunne

observeres en væsentlig nedgang i skovareal over de sidste 20-30 år, mens areal

til dyrkning af sojabønner har været stigende (Blonk Consultants, 2021a, ud fra

data fra FAOSTAT, 2021).

Resultaterne er baseret på gennemsnitlige data på arealanvendelse og ændringer

heri i producentlandene. Se afsnit 3 om metoder for en nærmere beskrivelse af

tilgangen til at opgøre udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet

til Danmarks import.

Side 5/44

Tabel 2: Udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse i mio. ton CO

fordelt på producentlande.

Lavt

Højt

Producentlande scenarie

Procentandel scenarie

Procentandel

-- mio. ton --

Argentina

1,95

51%

1,95

45%

Brasilien

1,67

44%

1,67

39%

USA

0,002

0,09

Paraguay

0,15

Rusland

0,005

0,29

Canada

0,05

0,13

Kina

Indien

0,002

0,01

Uruguay

0,003

0,01

I alt

3,83

100%

4,29

100%

Kilde:

Egne beregninger baseret på Blonk Consultants (2021a) og FAOSTAT (2021).

Anmærkninger:

Resultater fra Blonk Consultants allokerer også udledninger til dyrkning af sojabønner i et antal lande,

som i Tabel 1 er inkluderet under "resterende lande". Udledninger fra dLUC i disse lande er dog ikke af

betydning ift. de samlede udledninger knyttet til Danmarks import, da både importmængder og

udledninger er begrænsede.

Forbrug af sojaskrå i den danske landbrugsproduktion

Hovedparten af Danmarks import af sojaskrå bliver brugt i landbrugsproduktionen

som svine-, malkekvæg- og fjerkræfoder. Det samlede forbrug af sojaskrå i disse

driftsgrene er estimeret til ca. 1,2 mio. ton svarende til ca. 70 pct. af den samlede

import af sojaskrå til Danmark. Jf. Tabel 3 bliver 65 pct. alene brugt i svine- og

mælkeproduktionen, heraf størstedelen, 51 pct., i svineproduktionen. Forbruget af

sojaskrå i produktionen af slagtekyllinger er estimeret til 78.655 ton pr. år svarende

til 5 pct. af den samlede import. De resterende mængder kan forventes at blive

brugt i andre driftsgrene i husdyrproduktionen og andre ikke definerede

anvendelser.

Tabel 3: Estimeret forbrug af sojaskrå i landbrugsproduktionen pr. år.

Forbrug af

Andel af den

Antal i 2020

sojaskrå i 2020 samlede import

-- 1.000 dyr -- -- ton --

Slagtesvin

Malkekøer

Smågrise

Slagtekyllinger

I alt

18.356

567

14.767

121.008

713.515

232.719

150.002

78.655

1.174.912

42%

14%

70%

Udledninger fra

dLUC

-- mio. ton CO2e --

1,62-1,81

0,53-0,59

0,34-0,38

0,18-0,20

2,67-2,98

Side 6/44

Kilde:

Klimafremskrivning 2022 (DCE, 2022), Danmarks Statistik (2022; ANI5), Landbrug & Fødevarer

(2021a), Dolmer og Bosselmann (2022b) samt egne beregninger.

Anmærkning:

Det bemærkes, at

beregningerne er baseret på standard foderplaner i 2020. Antal smågrise svarer til antal smågrise, som

fødes i Danmark, men derefter eksporteres til udlandet (Tabel 5). Se afsnit 3 for en nærmere beskrivelse

af tilgangen til at beregne forbrug i landbrugsproduktionen. I allokeringen af udledninger kan det ikke

adskilles, hvor og til hvad importen fra specifikke producentlande bliver brugt til i Danmark.

Eksport af iboende soja i animalske produkter og levende dyr

En betydelig del af de sojaskrå, som Danmark importerer, eksporteres

efterfølgende ud af Danmark iboende i animalske produkter og levende dyr, især

smågrise. Omkring 2 pct. af Danmarks bruttoimport eksporteres

direkte

videre,

hvilket betyder, at den sojaskrå ikke anvendes som foder i landbrugsproduktionen i

Danmark. Nettoimporten svarede til 1,66 mio. ton i 2020.

Eksport af grisekød har den højeste andel af sojaskrå iboende i eksporterede

animalske produkter (68 pct.), efterfulgt af ost, som står for 17 pct., hvilket ses i

Tabel 4.

Tabel 4: Iboende sojaskrå i eksporterede, animalske produkter.

Eksport i 2020 Iboende sojaskrå

Procentandel

-- ton --

Grisekød

1.410.223

622.896

68%

Ost

398.561

151.334

17%

Kylling

128.652

47.280

Oksekød

82.186

39.935

Smør

50.428

38.300

Mælk

265.561

10.091

Æg

11.608

1.433

0,2%

I alt

911.268

100%

Kilde:

Danmarks Statistik (2021; KN8Y) og egne beregninger baseret på Dolmer og Bosselmann

(2022a).

Anmærkning:

Eksporten kan inkludere reeksport af produkter fra udlandet, som ikke kan

isoleres fra den samlede eksport. Se handelskoder for de medregnede underprodukter i bilag 3.

Det skal bemærkes, at Tabel 4 ikke omfatter alle animalske produkter, som har

iboende soja, fx mejeriprodukter ud over mælk, smør og ost. Derudover ses der

ikke på eksport af produkter, hvor soja indgår enten direkte som ingrediens eller

hvor animalske produkter med iboende soja indgår som ingrediens i forarbejdede

produkter.

Derudover eksporteres omkring 14,8 mio. smågrise fra Danmark til udlandet,

primært Tyskland og Polen. Det estimeres, at der er ca. 0,15 mio. ton iboende

sojaskrå i denne eksport, jf. Tabel 5.

Side 7/44

Tabel 5: Iboende sojaskrå i eksporterede smågrise i 2020.

Eksport i 2020

Iboende sojaskrå

Smågrise

-- 1.000 dyr --

-- ton --

Under 7 kg

368

1.529

7-32 kg

14.399

148.493

I alt

14.767

150.022

Kilde:

Dolmer og Bosselmann (2022b) og Landbrug & Fødevarer (2021a).

Tabel 4 og Tabel 5 viser således, at i alt ca. 1,06 mio. ton sojaskrå kan siges at

være iboende i eksporten af animalske produkter og levende smågrise fra Danmark

i 2020, som tages i betragtning i denne analyse. 0,03 mio. ton sojaskrå eksporteres

direkte videre til udlandet. Den samlede mængde eksporteret sojaskrå er dermed

estimeret til 1,09 mio. ton, som svarer til ca. 65 pct. af den samlede import.

Udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse iboende i eksporten kan

estimeres til ca. 2,5-2,8 mio. ton CO

2.2 Øvrige nøgletal og indikatorer

Tabel 6 viser importen af sojaprodukter, herunder sojabønner, sojabønnemel,

sojasauce, raffineret sojaolie, rå sojaolie og sojaskrå til Danmark og den samlede

eksport af sojaprodukter fra Danmark mellem 2016 og 2020.

Tabel 6: Import og eksport af sojaprodukter til Danmark 2016-2020.

2016

2017

2018

2019

-- ton sojaprodukt --

Sojabønner

Sojabønnemel

Raffineret sojaolie

Rå sojaolie

Sojasauce

Sojaskrå

I alt

Eksport

Nettoimport

6.321

4.279

7.932

56.275

1.659

1.626.629

1.703.095

51.983

1.651.112

12.524

2.488

11.978

68.200

1.587

1.603.566

1.700.343

77.520

1.622.823

17.244

4.013

8.022

75.940

1.830

1.707.178

1.814.228

99.355

1.714.873

38.676

7.501

8.692

109.697

1.851

1.519.756

1.686.173

74.380

1.611.793

25.472

6.516

2.998

92.280

1.955

1.668.019

1.797.239

29.703

1.767.536

2020

Kilde:

Danmarks Statistik (2021; KN8Y).

Anmærkning:

Mindre afvigelser fra Dolmer og Bosselmann

(2022a) skyldes mindre opdateringer i Statistikbanken siden Dolmer og Bosselmann har trukket data ud.

Figur 2 illustrer, at importen af sojaskrå udgjorde langt største delen af den

samlede import af sojaprodukter til Danmark i alle år.

Side 8/44

Figur 2: Import af sojaprodukter til Danmark fordelt på sojabønner, sojabønnemel,

sojasauce, raffineret sojaolie, rå sojaolie og sojaskrå.

2.000.000

1.800.000

Ton sojaprodukt importeret

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2015

Sojabønner

Rå sojaolie

2016

2017

Sojabønnemel

Sojasauce

2018

2019

2020

Raffineret sojaolie

Sojaskrå

Kilde:

Danmarks Statistik (2021; KN8Y).

Tabel 7 viser Danmarks import af sojaskrå og sojabønner omregnet til

sojaskråækvivalenter fordelt på producentlande fra 2016-2020, efter en omfordeling

af reeksporterede mængder fra Tyskland, Nederlandene, Storbritannien og

Belgien. Tabellen viser resultater fra Dolmer og Bosselmann (2022a). Faldet i

import fra Argentina samt stigningen i import fra Brasilien kan, jf. Dolmer og

Bosselmann (2022a), bl.a. forklares med Argentinas faldende konkurrenceevne

over for Brasilien og USA pga. en stærk argentinsk peso, en stigning i eksporttold

og en afgift på soja.

Side 9/44

Tabel 7: Import af sojaskrå og sojabønner angivet i sojaskråækvivalenter fra 2016-

2020 fordelt på producentlande efter omfordeling af reeksport fra Tyskland,

Storbritannien, Nederlandene og Belgien.

Producentlande

2016

2017

2018

2019

2020

-- ton import --

Argentina

676.666

627.895

601.569

554.215

581.400

Brasilien

371.430

424.440

474.678

399.025

540.317

USA

236.307

206.608

308.357

286.004

217.043

Paraguay

134.040

55.878

68.602

45.407

81.072

Rusland

9.185

39.777

21.207

35.489

58.898

Canada

37.256

33.291

38.529

17.200

54.483

Kina

39.906

61.102

79.304

82.088

34.759

Indien

217

15.624

13.466

5.039

3.936

Uruguay

31.042

68.488

59.949

10.425

1.555

Resten af verden

95.519

80.232

54.669

111.234

114.434

I alt

1.631.568 1.613.334 1.720.329 1.546.125 1.687.896

Kilde:

Dolmer og Bosselmann (2022a).

Anmærkning:

Sumafvigelser skyldes afrundinger.

Andel certificeret soja

Soja certificeringsordninger sætter krav til produktionen og handlen, herunder krav

vedrørende afskovningsfri sojaproduktion, og sælger herefter kreditter for

certificeret soja. Boks 2 redegør for, hvad kreditter er og hvilke andre muligheder

for handel med certificeret soja der findes. Ud fra Danmarks nettoimport af

sojaprodukter i 2020, se Tabel 5, var cirka 19 pct. dækket af kreditter for certificeret

produktion af ansvarlig og afskovningsfri soja. Andelen af certificeret soja er steget

fra 14 pct. i 2019, bl.a. på grund af et større opkøb af kreditter af Danish Crown.

For 2021 forventes andelen at stige til 45 pct., da flere danske virksomheder

tilsluttede sig køb af kreditter (Dolmer og Bosselmann, 2022a).

Der findes i denne sammenhæng forskellige definitioner på hhv. "ansvarlig" og

"afskovningsfri". Grundlæggende kan det siges, at "afskovningsfri" dækker over

konvertering af skov til landbrug. Begrebet bliver ofte udvidet til "konverteringsfri",

som også dækker over konvertering fra andre naturtyper end skov, fx vådområder

til landbrug. "Ansvarlig" dækker til gengæld primært over sociale og/eller

miljømæssige forhold, som fx relationer til oprindelige folk og pesticidforbrug.

Side 10/44

Boks 2: Certificeret soja

Certificeringsordninger sætter specifikke krav til produktion og handel med

landbrugsvarer som soja, herunder krav til overholdelse af national lovgivning,

sociale forhold og god landbrugspraksis samt krav vedrørende konverteringsfri

sojaproduktion. For soja er de mest udbredte ordninger Round Table on

Responsible Soy (RTRS) og Pro Terra, som begge er udarbejdet i samarbejde

mellem producenter, detailhandlen, NGO’er m.fl. Både RTRS og Pro Terra

opfylder retningslinjerne udarbejdet af den europæiske foderorganisation

FEFAC (European Feed Manufacturers’ Federation).

I forhold til ordningernes krav vedrørende konverteringsfri produktion skal det

bemærkes, at ordningerne sætter forskellige kriterier vedrørende lovlig

afskovning og årstal for sidste tilladte afskovning. RTRS og Pro Terra har fx

fastlagt hhv. 2009 og 2008 som sidste tilladte år med afskovning, mens

FEFAC’s retningslinjer har 2020 som et

ønsket

kriterium for sidste konvertering

af naturområder. Det betyder fx, at soja produceret på arealer, hvor der er sket

skovrydning mellem 2010 og 2020 kan certificeres som afskovningsfri efter

FEFAC’s retningslinjer, mens den ikke kan certificeres som afskovningsfri efter

ordningen fra RTRS.

Handel med certificerede varer kan ske i tre forskellige modeller:

1) Som kreditter, hvor den fysiske vare handles i konventionelle

forsyningskæder; et ton certificeret vare svarer til en kredit, som kan

sælges på en børs.

2) I en mass-balance model, hvor certificerede og ikke-certificerede varer

kan blandes, men hvor andelen af hhv. certificeret og ikke-certificeret

skal dokumenteres gennem forsyningskæden.

3) I en segregeret model, hvor den certificerede vare handles i fysisk

adskilte forsyningskæder.

Salget af mass-balance-soja er stigende, kreditter udgør dog stadig

hovedparten af det samlede, globale salg af certificeret soja. På grund af en

række nationale og globale indsatser, som skal fremme produktionen af

afskovningsfri soja (se afsnit 2.2), kan det forventes, at handel i mass-balance

eller segregerede modeller stiger fremadrettet. Det vil dermed blive lettere at

spore, hvor den fysiske vare kommer fra, og om varen er forbundet med

afskovning eller ej.

Se Dolmer og Bosselmann (2022a), som denne boks tager udgangspunkt i, for

en detaljeret beskrivelse eksisterende certificeringsordninger og deres

respektive krav.

Side 11/44

Det skal, jf. Dolmer og Bosselmann (2022a), bemærkes, at “danske

virksomheders

køb af RTRS-kreditter [Round Table of Responsible Soy] støtter produktionen af

ansvarlig og afskovningsfri soja i Sydamerika, men den fysiske soja som anvendes

i Danmark er ikke certificeret og kan dermed ikke garanteres at være afskovningsfri

eller ansvarligt produceret.”

Der eksisterer i dag væsentlige udfordringer relateret til

sporbarhed og monitorering af afskovningsfri produceret soja i de globale

værdikælder, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt kan gives et estimat for, i

hvilket omfang import af certificeret soja til Danmark har bidraget til at reducere

afskovning og dertil knyttede drivhusgasudledninger.

2.3 Indsatser

Nationale indsatser

Regeringen har i september 2021 lanceret en

Handlingsplan mod afskovning.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som adresserer den globale

afskovning forbundet med import af landbrugsråvarer, bl.a. soja.

Samtidig skal handlingsplanen generelt øge beskyttelsen af verdens skove og

fremme ansvarlige og afskovningsfrie værdikæder. Der sættes en vision om, at

“Danmark

og danske aktører bidrager aktivt til at beskytte og genoprette verdens

skove. Målet er at anvende 100 pct. ansvarlige og afskovningsfri importerede

råvarer, senest i 2025. Det sker ved, at råvarer og værdikæder er dokumenteret

ansvarlige og afskovningsfri. Afhængigheden af import af proteiner reduceres ved,

at dansk selvforsyning med bæredygtige alternativer øges”

(FVM, 2021).

Regeringens strategi for grønne offentlige indkøb

Grønne indkøb for en grøn

fremtid

fra 2020 indeholder ligeledes et mål om, at statens indkøb af en række

landbrugsvarer er ansvarligt og afskovningsfrit, så vidt muligt i 2023 og senest i

2025. Det gælder i første omgang soja og palmeolie.

Dansk Alliance for Ansvarlig Soja er et initiativ fra Dansk Initiativ for Etisk Handel.

Alliancen samler detailhandlen, fødevareproducenter, foderproducenter og

industrivirksomheder m.fl., som har mulighed for at fremme ansvarlig og

afskovningsfri sojaproduktion. For at opnå alliancens vision om at al soja importeret

til Danmark er produceret ansvarligt og afskovningsfrit, er deltagende

virksomheder

forpligtet til at offentliggøre en handlingsplan og en årlig

afrapportering.

Arla besluttede i 2012 at sætte et mål om at al sojaforbrug til køer, der producerer

mælk til Arla, skal være certificeret med RTRS-kreditter senest i 2015. En række

yderligere private aktører i den danske landbrugssektor har sat et mål om, at al

deres import og forbrug af sojaskrå skal være ansvarligt og afskovningsfrit

produceret i 2025, herunder Danish Agro, DLG og Danish Crown, hvoraf de to

Deltagende virksomheder er: Dagrofa, Rose Poultry, Rema1000, Lidl, Letz Sushi, Aldi, DLG, Coop,

Danpo, Salling Group og Danish Crown.

Side 12/44

sidstnævnte også deltager i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja. Handlingsplanerne

udarbejdet af hhv. DLG og Danish Crown (Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, 2021)

indeholder begge en ambition om, at den fysiske vare importeret til Danmark skal

være certificeret ansvarlig og afskovningsfri (segregeret handelsmodel, se Boks 2).

Landbrug & Fødevarer arbejder ligeledes for, at alle organisationens medlemmer

bruger 100 pct. ansvarligt og afskovningsfrit produceret sojaskrå i 2025 (Landbrug

& Fødevarer, 2021b).

Ud over fokus på at øge andelen af ansvarligt og afskovningsfrit produceret soja

importeret til Danmark arbejder fx Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Danish

Agro, DLG og DLF på at erstatte andele af den importerede soja med lokalt

producerede proteinfodermidler, fx græsprotein, hestebønner mv. Dansk Protein

Innovation er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og

videninstitutioner

, som har til formål at fremme en dansk produktion af proteiner til

fødevarer og foder.

I regeringens aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er

der afsat midler til grøn bioraffinering. Grøn bioraffinering er en proces, hvor der

kan produceres foderproteiner ud fra græs og lign. produkter, der kan anvendes

som dyrefoder.

Internationale indsatser

Risiko for afskovning som følge af international handel, bl.a. med soja, er et emne,

som har fået stigende opmærksomhed internationalt. Der er over de seneste år

blevet lanceret flere initiativer på såvel europæisk som globalt niveau:

Amsterdam Partnerskabet er et samarbejde mellem Danmark, Tyskland,

Nederlandene, Frankrig, Italien, Storbritannien, Norge, Belgien og Spanien.

Partnerskabet arbejder for at fremme ansvarlige og afskovningsfrie værdikæder for

landbrugsråvarer og har tidligere lagt stort pres på EU Kommissionen for at øge

indsatserne på området. Danmark deltager aktivt i Amsterdam Partnerskabet og

har formandskabet i første halvår af 2022.

I november 2021 er EU-Kommissionen kommet med et nyt lovforslag om at bremse

afskovning som følge af forbrug i Europa (EU-Kommissionen, 2021). Lovforslaget

stiller krav om, at virksomheder, som sælger produkter forbundet med høj risiko for

afskovning på EU-marked

, skal sikre due diligence

i forsyningskæden, således at

udelukkende afskovningsfrie produkter er tilladt på EU-marked. Det bemærkes, at

der er tale om et forslag, som ikke er endeligt besluttet.

Medlemmer på nuværende tidspunkt: DAKOFO, Aarhus Universitet, Danish Crown, KMC, Københavns

Universitet, DTU, DLF, Arla, Teknologisk Institut, Agro Business Park, Landbrug & Fødevarer og

Aalborg Universitet.

https://proteininnovation.dk/

(14/12/2021)

I første omgang soja, oksekød, palmeolie, tømmer, kaffe og kakao.

Due diligence, eller fornøden omhu på dansk, er defineret som “en proces, hvorigennem virksomheder

kan identificere, forhindre, afbøde og redegøre for, hvordan de håndterer deres nuværende og

potentielle negative virkninger som en integreret del af virksomhedens beslutningstagning og

risikostyringssystemer.” (Dolmer og Bosselmann, 2022a, baseret på OECD, 2016).

Side 13/44

På COP26

i november 2021 blev Glasgow-deklarationen vedr. "Forests and Land

Use" vedtaget. Deklarationen er en frivillig aftale, som indeholder en ambition om at

stoppe den globale afskovning inden 2030. 127 lande, herunder Danmark samt

lande med stor afskovning som fx Brasilien og Indonesien, har skrevet under.

Ligeledes har Danmark tilsluttet sig "Global Forest Finance Pledge", som skal

bidrage til at finansiere implementeringen af Glasgow-deklarationen, og "Forest,

Agriculture and Commodity Trade" dialogen, som skal forcere udviklingen til en

mere bæredygtig anvendelse af areal på globalt plan.

2.4 Sammenligning ift. GA21

Danmarks import og forbrug af soja er et nyt emne i den globale afrapportering.

3. Metode og antagelser

Energistyrelsen har valgt at belyse Danmarks import og forbrug af sojaskrå i Global

Afrapportering 2022 (GA22) med udgangspunkt i tidligere analyser fra Institut for

Fødevarer og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet

(Bosselmann et. al 2020, Bosselmann og Callesen 2020, Callesen et al. 2020,

Dolmer og Bosselmann 2022a). Denne tilgang sikrer en velbeskrevet og

transparent metode med fokus på kortlægning af Danmarks nuværende import og

forbrug af soja og dertil knyttede udledninger. Metoden er ligeledes i

overensstemmelse med tidligere officielle vurderinger af udledninger knyttet til

Danmarks import af soja offentliggjort i bl.a.

Handlingsplan mod afskovning

i 2021.

3.1 Metodebeskrivelse

Danmarks import af sojaskrå i 2020

Resultater for Danmarks import af sojaskrå fordelt på producentlande, Tabel 1, er

fra Dolmer og Bosselmann (2022a). Opgørelsen er baseret på data vedr.

Danmarks import i 2020 fra Danmarks Statistik (2021; KN8Y og SITC5R4Y). Det

fremgår heraf, at Danmark importerede betydelige mængder sojaskrå fra Tyskland,

Nederlandene, Storbritannien og Belgien i 2020 og tidligere år (omkring 40 pct. af

den samlede import af sojaskrå til Danmark i 2020). Da disse lande ikke har en

betydelig produktion af soja, kan det antages, at denne import er reeksport fra

forskellige producentlande (Callesen et al. 2020, Dolmer og Bosselmann 2022a).

Dolmer og Bosselmann (2022a) foretager derfor en omfordeling af de

reeksporterede mængder fra Tyskland, Nederlandene, Storbritannien og Belgien

på baggrund af, hvordan importen fordeler sig i de lande, hvor der reeksporteres

fra, baseret på data fra UN Comtrade (Standard International Trade Classification,

rev. 4). I omfordelingen medregnes derudover:

importen af sojabønner til Tyskland, Nederlandene, Storbritannien og

Belgien, som forarbejdes til sojaskrå og derefter eksporteres. Derfor

omfatter Tabel 1 og Tabel 4 både sojaskrå og sojabønner omregnet til

sojaskråækvivalenter.

26. "Conference of the Parties"; FN’s klimakonference 2021.

Side 14/44

den indirekte reeksport til Danmark. Både Tyskland, Storbritannien og

Belgien importerer sojaskrå og sojabønner fra Nederlandene. Den indirekte

reeksport omfordeles med samme metode, som den direkte reeksport, dvs.

de mængder, som Tyskland, Storbritannien og Belgien importerer fra

Nederlandene omfordeles på baggrund af hvor importen i Nederlandene

kommer fra.

Drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks

import af sojaskrå i 2020

Opgørelsen af drivhusgasudledninger knyttet til Danmarks import af sojaskrå

fokuserer på udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse (dLUC) i de

lande, hvor importen kommer fra. Direkte ændringer i arealanvendelse er den

ændring i arealanvendelse, der sker på et specifikt areal, når fx en skov ryddes og

omlægges til landbrugsareal, for at imødekomme efterspørgslen efter specifikke

landbrugsprodukter som fx soja. Udledninger forbundet med den direkte ændring i

arealanvendelse allokeres i princippet direkte til det produkt, der produceres på det

areal, der ryddes. I praksis er det specifikke areal, hvor et specifikt produkt er

blevet dyrket dog ofte ukendt. Derfor anvendes der typisk nationale data på

arealanvendelse og ændringer heri i producentlandene til allokering af udledninger

fra direkte ændringer i arealanvendelse til afgrøder som fx soja ud fra forskellige

antagelser.

Dette gør sig også gældende for resultater fra Blonk Consultants’ "LUC impact tool"

(Blonk Consultants, 2021a), som bruges til opgørelsen af udledninger fra direkte

ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks import af sojaskrå. Se bilag 1 for

en nærmere beskrivelse af værktøjet. Resultater fra Blonk Consultants’ "LUC

impact tool" er tidligere blevet brugt i opgørelser af udledninger fra direkte

ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks import af sojaskrå fra

Bosselmann et al. (2020), Bosselmann og Callesen (2020) og Mogensen et al.

(2018). Analysen i indeværende notat opdaterer disse tidligere beregninger, som er

baseret på en forældet version af værktøjet. Værktøjet er blevet opdateret i 2021.

Blonk Consultants’ "LUC impact tool" indeholder resultater på gennemsnitlige

udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til produktionen af en

række afgrøder, herunder sojabønner, i forskellige producentlande. Der er tale om

gennemsnitlige udledninger, fordi udledninger som følge af arealudvidelser til fx

dyrkning af sojabønner, som antages at være forbundet med ændringer i

arealanvendelse, fordeles på det samlede, nuværende areal til dyrkning af

sojabønner. Udledninger fra ændringer i arealanvendelse inkluderer udledninger fra

ændringer i kulstoflageret i vegetationen og i jorden.

Beregningen tager ikke højde for tørvebundsarealer.

Side 15/44

Udledninger angives i ton CO

e pr. hektar dyrket areal. For at omregne udledninger

til ton CO

e pr. ton sojaskrå anvendes data på udbytte pr. hektar fra "Food and

Agriculture Organization of the United Nations" (FAOSTAT, 2021). Der anvendes et

gennemsnit på udbytte for 2016-2018, som er mest konsistent med Blonk

Consultants’ beregninger, hvori 2018 er seneste historiske år. Udledninger pr.

hektar areal dyrket med soja i Argentina er fx estimeret til 12,00 ton CO

e pr. hektar

(Blonk Consultants, 2021a, Blonk Consultants, 2021b). Jf. FAOSTAT (2021) lå

udbytteniveauet i Argentina for 2016-2018 på 2,834 ton sojabønner pr. hektar.

Udledninger pr. ton sojabønner kan dermed beregnes til ca. 4,23 ton CO

e. Det

betyder, at jo højere udbytteniveauet er, desto lavere er udledninger pr. ton

sojabønner produceret. Da nærværende notat fokuserer på sojaskrå omregnes

udledninger pr. ton sojabønner til sojaskrå ved at bruge en omregningsfaktor på

0,79 for sojabønner omregnet til sojaskrå.

Udledninger pr. ton sojaskrå svarer

dermed til 3,35 ton CO

Blonk Consultants’ "LUC impact tool" indeholder to forskellige resultater på

gennemsnitlige udledninger pr. ton dyrket areal. Et resultat viser et vægtet

gennemsnit af udledninger (lavt scenarie). Vægtningen tager højde for, hvor stor en

andel af arealændringer knyttet til produktionen af sojabønner, der er sket på

bekostning af hhv. skovareal, græsareal og areal med flerårige afgrøder. I det høje

scenarie medregnes den højere værdi af hhv. et vægtet og et simpelt gennemsnit

af udledninger (se også afsnit 3.2).

Resultaterne på gennemsnitlige udledninger kobles til de fysiske importmængder

fra producentlande til Danmark, jf. Tabel 1, for at estimere udledninger fra direkte

ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks import af sojaskrå. Det

bemærkes, at beregningen af udledninger fra dLUC knyttet til Danmarks import af

sojaskrå, som nævnt, er baseret på gennemsnitlige data på arealanvendelse og

ændringer heri i producentlandene, da de konkrete arealer, hvor Danmarks import

kommer fra er ukendte.

Udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks samlede

import af sojaskrå i 2020 er estimeret til 3,8-4,3 mio. ton CO

e. Dette resultat er

lavere end de ca. 5 mio. ton CO

e, som Bosselmann et al. (2020) og Bosselmann

og Callesen (2020) kom frem til. Dette skyldes en videreudvikling af tilgangen til at

omfordele reeksport, hvor der tidligere ikke er blevet taget højde for forarbejdning

af sojabønner til sojaskrå, som derefter eksporteres. Denne videreudvikling

betyder, at en mindre andel af Danmarks import estimeres at komme fra

producentlande i Sydamerika, da en større andel estimeres at komme fra primært

USA. Derudover medførte opdateringen af Blonk Consultants’ "LUC impact tool"

Denne tilgang følger Bosselmann et al. 2020. I stedet for at allokere udledninger pr. ton sojabønner til

sojaskrå og sojaolie på vægtbasis (se Boks 1) kunne udledninger fx allokeres på værdibasis, hvor

sojaolie har en højere værdi pr. ton end sojaskrå. Der ses ikke på en alternativ allokering i nærværende

notat.

Side 16/44

lavere gennemsnitlige udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet

til produktionen af soja i fx Argentina, Brasilien og Paraguay. Til gengæld

medregnede Bosselmann et al. (2020) og Bosselmann og Callesen (2020)

udelukkende udledninger fra dLUC i sydamerikanske lande, mens resultater i

nærværende notat, jf. Tabel 2, omfatter flere lande, som reelt trækker resultaterne i

den anden retning.

Forbrug af sojaskrå i den danske landbrugsproduktion

Opgørelsen af forbrug af sojaskrå i den danske landbrugsproduktion tager

udgangspunkt i resultater fra Dolmer og Bosselmann (2022b). På baggrund af

SEGES’

budgetkalkuler samt oplysninger fra foderbranchen opgør Dolmer og

Bosselmann (2022b) forbruget af sojaskrå i standard foderplaner i 2020 for hhv.

slagtesvin, smågrise, malkekøer og slagtekyllinger, jf. Tabel 8.

Tabel 8: Forbrug af sojaskrå i standard foderplaner for hhv. slagtesvin, smågrise,

malkekøer og slagtekyllinger.

Antal i 2020

Forbrug af sojaskrå

-- 1.000 dyr --

-- kg pr. dyr (pr. år) --

Slagtesvin

18.356

38,9

Smågrise under 7 kg

Smågrise 7-32 kg

Malkekøer

Slagtekyllinger

368

14.399

567

121.008

4,2

10,3

410,5

0,65

Kilde:

Klimafremskrivning 2022 (DCE, 2022), Danmarks Statistik (2022; ANI5), Landbrug & Fødevarer

(2021a), Dolmer og Bosselmann (2022b) samt egne beregninger.

Anmærkning:

Forbrug af sojaskrå i

standard foderplaner angives i kg sojaskrå pr. dyr pr. år for malkekøer eller pr. dyr for grise og

slagtekyllinger, svarende til enheder anvendt i produktionsstatistik.

Forbrug af sojaskrå pr. slagtesvin omfatter forbruget i hele grisens levetid, inkl.

soens forbrug og svind i løbet af produktionskæden. Det betyder, at sojaindholdet i

foderet pr. pattegris, inkl. soens foderindtag og tab (døde dyr), overføres til

smågrise, som igen overføres til slagtesvin, inkl. kasserede dyr (Dolmer og

Bosselmann, 2022b). Forbruget af sojaskrå pr. slagtesvin ganges med antal

producerede slagtesvin i 2020, ekskl. kasserede dyr.

Dertil skal der tages højde for forbrug af sojaskrå i produktion af smågrise, som

fødes i Danmark, men derefter eksporteres til udlandet (se kommende afsnit om

iboende soja i animalske produkter og levende dyr). Da eksporterede smågrise ikke

SEGES er et fagligt videns- og innovationshus, som er en del af erhvervsorganisationen Landbrug &

Fødevarer.

Antal slagtesvin ekskl. kasserede, men inkl. eksporterede dyr, som fødes i Danmark, er estimeret på

baggrund af data fra Danmarks Statistik (2022; ANI5) og Landbrug & Fødevarer (2021a). Der tages

højde for, at Dolmer og Bosselmann (2022b) anvender en slagtevægt på 86,5 kg fra SEGES’

budgetkalkuler.

Side 17/44

vokser op til slagtesvin i Danmark, er forbruget af sojaskrå i denne produktion ikke

medregnet i forbruget i produktionen af slagtesvin.

Baseret på data fra Klimafremskrivning 2022 (DCE, 2022) ganges forbruget af

sojaskrå pr. hhv. malkeko og slagtekylling med antallet af det respektive dyr.

Beregningerne tager udgangspunkt i forbruget af sojaskrå i 2020, da der også ses

på import af sojaskrå i 2020. Nye data viser, at sojaforbruget pr. slagtesvin og pr.

malkeko er betydeligt lavere for standard foderplaner i 2022 (Dolmer og

Bosselmann, 2022b).

I allokeringen af udledninger fra ændringer i arealanvendelse til forbrug i enkelte

driftsgrene kan det ikke adskilles, hvor og til hvad importen fra specifikke

producentlande bliver brugt til i Danmark. Allokeringen er derfor baseret på en

simpel tilgang: Når fx 42 pct. af Danmarks import af sojaskrå og sojabønner

omregnet til sojaskråækvivalenter bliver brugt i produktion af slagtesvin (Tabel 3),

antages det, at 42 pct. af de samlede udledninger fra ændringer i arealanvendelse

kan knyttes til forbrug i produktion af slagtesvin.

Iboende soja i animalske produkter og levende dyr

Dolmer og Bosselmann (2022a) oplyser sojaindholdet i en række animalske

produkter, herunder mælke- og kødprodukter, ligeledes på baggrund af SEGES’

budgetkalkuler samt oplysninger fra foderbranchen, jf. Tabel 9. Opgørelsen af

sojaindholdet i animalske produkter er dermed konsistent med opgørelsen af det

gennemsnitlige forbrug af sojaskrå pr. dyr (pr. år).

Tabel 9: Iboende soja i en række landbrugsvarer.

Animalske produkter

Gram sojaskrå

pr. enhed

1 kg mælk

38,0

1 kg ost

1 kg smør

1 kg kylling

1 kg svinekød

1 kg slagtet malkekvæg

1 kg kalv < 10 md.

1 kg kalv > 10 md.

1 stk. buræg

1 stk. skrabeæg

1 stk. frilandsæg

1 stk. økologisk æg

379,7

759,5

367,5

441,7

245,4

589,6

651,4

20,6

23,1

25,2

24,7

Kilde:

Dolmer og Bosselmann (2022a).

Anmærkning:

Iboende soja i mælkeprodukter og kød fra

malkekvæg er beregnet ud fra en økonomisk allokering.

Side 18/44

Sojaindholdet i animalske produkter ganges med eksportdata fra Danmarks Statistik (2021; KN8Y) for at

estimere sojaindholdet i eksporterede, animalske produkter. Bilag 3 indeholder en liste med

handelskoder for de medregnede underprodukter.

Der findes ikke en underopdeling på hhv. buræg, skrabeæg, frilandsæg og

økologiske æg, hvorfor der i beregningen af iboende sojaskrå i eksporterede æg

anvendes det gennemsnitlige sojaindhold i buræg og skrabeæg.

Hvad angår oksekød omfatter Tabel 9 tre forskellige resultater: iboende soja i kød

fra udtjente malkekvæg og i kød fra kalve under og over 10 måneder. I

beregningen af sojaskrå iboende i eksport af oksekød anvendes et vægtet

gennemsnit. Baseret på data for slagtninger af kvæg fra Danmarks Statistik (2022,

ANI4) antages følgende fordeling: 40 pct. slagtet malkekvæg, 55 pct. kalv > 10 md.,

5 pct. kalv < 10 md.

Udledninger fra ændringer i arealanvendelse iboende i eksport er, ligesom

udledninger knyttet til forbrug, beregnet med en simpel tilgang: 65 pct. af Danmarks

import af sojaskrå og sojabønner omregnet til sojaskråækvivalenter bliver

eksporteret videre i form af enten direkte reeksport, iboende i animalske produkter

eller levende dyr; dermed er 65 pct. af de samlede udledninger fra ændringer i

arealanvendelse knyttet til Danmarks import af sojaskrå iboende i eksport. Det kan

ikke adskilles, hvor og til hvad importen fra specifikke producentlande bliver brugt til

i Danmark.

For at kunne vurdere mængden af iboende soja i eksporterede smågrise, skal der

tages højde for vægten af smågrisene, når de eksporteres. I Landbrug og

Fødevarer (2021a) er eksporten delt op på vægt på hhv. 0-15 kg og 15-50 kg. I

beregningen af forbruget af sojaskrå i de to kategorier antages en gennemsnitlig

vægt på hhv. 7 kg og 32 kg. Resultaterne stammer fra Dolmer og Bosselmann

(2022b).

Tabel 10: Iboende soja i levende smågrise.

Smågrise

Under 7 kg

7-32 kg

Kg sojaskrå

pr. dyr

4,2

10,3

Kilde:

Dolmer og Bosselmann (2022b).

3.2 Overordnede forudsætninger og afgrænsninger

Danmarks import og forbrug af soja er et nyt emne i den globale afrapportering.

Derfor skal analysen i indeværende notat ses som et første skridt i retning af at

belyse dette emne fra en global synsvinkel.

Side 19/44

Den valgte tilgang beskrevet i afsnit 3.1 medfører et fravalg af andre tilgange og

modeller. Se bilag 2 for en afgrænsning ift. andre metodiske tilgange. Derudover

indeholder bilag 2 en kort beskrivelse af to modeller, som også kan anvendes til at

belyse afskovning relateret il produktion af sojabønner: en model udviklet af

Chalmers universitet (Pendrill et al., 2019) og en model udviklet af Stockholm

Environment Institute (SEI) og Global Canopy (Trase, 2022).

Følgende afsnit belyser relevante forudsætning og afgrænsninger direkte relateret

til analysen i dette notat.

Forudsætninger og afgrænsninger direkte relateret til analysen

Danmarks import af sojaskrå i 2020

Omfordelingen af reeksport på baggrund af, hvordan importen fordeler sig i de

lande, hvor der reeksporteres fra er et forsøg på at kortlægge Danmarks import af

sojaskrå. Der tages kun højde for reeksport fra et begrænset antal lande (Tyskland,

Nederlandene, Storbritannien og Belgien), mens der sandsynligvis også

forekommer reeksport i andre lande, også dem som har en stor sojaproduktion;

dvs. en del af Danmarks import af sojaskrå fra fx Argentina er produceret i fx

Brasilien eller andre nabolande (Callesen et al. 2020).

Drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks

import af sojaskrå i 2020

Blonk Consultants’ beregninger af gennemsnitlige udledninger knyttet til

produktionen af sojabønner inkluderer udledninger som følge af ændringer i

arealanvendelse fra hhv. skovareal, græsareal og flerårige afgrøder, jf. afsnit 3.2 og

bilag 1. Udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse i Argentina og

Brasilien udgør størstedelen. I disse lande sker udvidelser af areal til dyrkning af

sojabønner primært på bekostning af skovareal.

Ét hektar areal til dyrkning af sojabønner er i Argentina sket på bekostning af 251

kvadratmeter skovareal, 0 kvadratmeter græsareal, en kvadratmeter flerårige

afgrøder og 66 kvadratmeter andre etårige afgrøder, jf. Blonk Consultants (2021a)

baseret på data fra FAOSTAT (2021). Der medregnes ikke en udledning for

arealændringer til andre etårige afgrøder (se bilag 1). Billedet er nogenlunde det

samme for dyrkning af sojabønner i Brasilien. Til sammenligning er dyrkningen af

sojabønner i USA primært sket på bekostning af andre etårige afgrøder, hvorfor de

gennemsnitlige udledninger er lave for dyrkning i USA. Arealændringer er afskrevet

over 20 år.

Blonk Consultants’ "LUC impact tool" allokerer udledninger fra ændringer i

arealanvendelse over en 20-årig periode. Det betyder, at udledninger ligeledes

afskrives over 20 år. Er arealændringen sket for mere end 20 år siden, bliver de

tilknyttede udledninger sat til nul (BSI, 2012).

Side 20/44

Det er almindelig praksis, at udledninger fra skovrydning afskrives over en flerårig

periode for at tage højde for, at skovrydning er en engangsbegivenhed, mens der

efter arealet er blevet ryddet produceres landbrugsvarer over flere år. Det skal dog

bemærkes, at denne praksis adskiller sig fra det generelle princip om at allokere

alle verdens udledninger i det aktuelle år i opgørelsen af Danmarks

forbrugsbaserede klimaaftryk.

Derudover er opgørelsen baseret på nationale data for ændringer i

arealanvendelse fra FAOSTAT. Det betyder, at der ikke tages højde for, at

udvidelser af landbrugsareal og ændringer i arealanvendelse kan variere

geografisk på tværs af et land. Hvis fx arealet til dyrkning af soja udvides i et land,

men udelukkende i områder, hvor der ikke sker skovrydning, får dyrkning af soja

ved brug af nationale data alligevel tilskrevet skovrydning, hvorimod det ikke ville

være tilfældet i en analyse, som tager udgangspunkt i et mere disaggregeret

niveau.

Forbrug af sojaskrå i landbrugsproduktionen og iboende soja i animalske produkter

og levende dyr

Opgørelsen af forbrug af sojaskrå i Danmark samt indhold af soja og dertil knyttede

udledninger i eksporterede, animalske produkter er baseret på standard

foderplaner. Dermed tages der ikke højde for variation blandt landmænd, som

findes i praksis. Ligeledes kan denne gennemsnitsbetragtning ikke afspejle

dynamiske effekter eller adfærd som følge af fx ændringer i prisforhold (Dolmer og

Bosselmann, 2022b).

Forbrug af sojaskrå i standard foderplaner for hhv. slagtesvin, smågrise, malkekøer

og slagtekyllinger (Tabel 8) omfatter alene den konventionelle produktion. Der

tages i beregningen af det samlede forbrug af sojaskrå i indeværende notat derfor

ikke højde for forskelle i foderplaner mellem den økologiske og den konventionelle

produktion. Da den økologiske produktion stadig er begrænset, især hvad angår

svineproduktionen, som står for størstedelen af forbruget, vurderes dette at være af

mindre betydning for resultaterne. Derudover skal det bemærkes, at der i

beregningen af forbruget af sojaskrå i mælkeproduktionen ikke tages højde for

forskelle i foderplaner for hhv. stor race og jersey malkekøer.

Eksportdata fra Danmarks Statistik omfatter reeksport af animalske produkter, dvs.

produkter, som er produceret i udlandet, som bliver importeret til Danmark og

derefter direkte videreeksporteret til andre lande. Det betyder, at disse produkter

reelt ikke har iboende soja, som er blevet importeret og forbrugt i Danmark.

Reeksport kan dog i Danmarks Statistiks udenrigsstatistik ikke isoleres fra den

samlede eksport, da Danmarks Statistik ikke har oplysninger om hvorvidt en vare

bliver direkte videreeksporteret. Reeksport af animalske produkter kan forventes at

Side 21/44

udgøre en begrænset del af den samlede eksport af animalske produkter fra

Danmark.

3.3 Primære datakilder

Danmarks import af sojaskrå i 2020

Data vedrørende den danske import af sojaprodukter i 2020 er fra Danmarks

Statistik (2021; KN8Y og SITC5R4Y). Omfordelingen af reeksporterede mængder

er foretaget baseret på data fra UN Comtrade, Standard International Trade

Classification, rev. 4 (Dolmer og Bosselmann, 2022a baseret på UN, 2021).

Drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks

import af sojaskrå i 2020

Blonk Consultants’ "LUC impact tool" er baseret på data fra FAOSTAT på

arealændringer ift. skovareal, græsareal og etårige/flerårige afgrøder samt

arealændringer i den udvalgte afgrøde, dvs. soja til analysen i indeværende notat.

2018 er seneste historiske år, som har været tilgængelig i 2021. Udledninger

knyttet til ændringer i arealanvendelse er beregnet på baggrund af data fra FAO’s

Global Forest Resources Assessment (FRA) fra 2020 og IPCC (Blonk Consultants,

2021b).

Forbrug af sojaskrå i landbrugsproduktionen og iboende soja i animalske produkter

og levende dyr

Opgørelsen af Danmarks forbrug af sojaskrå samt iboende soja i animalske

produkter tager udgangspunkt i Dolmer og Bosselmann (2022a) og Dolmer og

Bosselmann (2022b). I disse analyser bruges data fra SEGES budgetkalkule samt

oplysninger fra foderbranchen. Antal dyr er baseret på data fra Klimafremskrivning

2022, Danmarks Statistik, Landbrug & Fødevarer og Dolmer og Bosselmann

(2022b). Eksportdata er indhentet fra Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer.

3.4 Sammenhæng til andre dele af GA22

Sammenhæng til opgørelsen af Danmarks samlede, forbrugsbaserede klimaaftryk

Analysen af Danmarks import og forbrug af soja fokuserer på udledninger fra

direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks import og forbrug.

Udledninger fra ændringer i arealanvendelse er ikke medregnet i Danmarks

samlede, forbrugsbaserede klimaaftryk.

De øvrige udledninger af drivhusgasser knyttet til Danmarks import og forbrug af

soja i forbindelse med dyrkning af sojabønner, forarbejdning til sojaskrå og

transport til Danmark er til gengæld medregnet i det forbrugsbaserede klimaaftryk,

dog på et aggregeret niveau. Det betyder, at disse udledninger ikke kan isoleres fra

det samlede, forbrugsbaserede klimaaftryk. Det bemærkes, at tidligere beregninger

af udledninger knyttet til Danmarks import af sojaskrå har vist, at udledninger fra

ændringer i arealanvendelse udgør hovedparten af de samlede udledninger

(Bosselmann et al., 2020).

Side 22/44

I Boks 3 præsenteres tal for de øvrige drivhusgasudledninger (ekskl. udledninger

fra ændringer i arealanvendelse) i forbindelse med dyrkning af sojabønner,

forarbejdning til sojaskrå og transport til Danmark, som tidligere er blevet brugt i

Bosselmann et al. (2020).

Boks 3: Drivhusgasudledninger i forbindelse med dyrkning af sojabønner,

forarbejdning til sojaskrå og transport til Danmark (ekskl. udledninger fra

ændringer i arealanvendelse)

Tabel 11: Udledninger i forbindelse med dyrkning, forarbejdning og transport i

hhv. Brasilien og Argentina.

Brasilien

Argentina

-- kg CO

e pr. kg sojaskrå --

Nord

Dyrkning

Kulstofomsætning

Lokal transport

Forarbejdning

International

transport til DK

0,147

0,132

0,039

0,069

0,288

Syd

0,277

Pampaen

0,126

0,132

0,039

0,069

0,257

Andet

0,222

Kilde:

Bosselmann et al. (2020).

Anmærkninger:

Anderledes end i Bosselmann et al. (2020) er alle

udledninger omregnet til kg CO

e pr. kg sojaskrå.

Forskellen i udledninger i forbindelse med dyrkning mellem nord og syd i

Brasilien og mellem pampaen og andre områder i Argentina skyldes, jf.

Bosselmann et al. (2020), hovedsageligt forskelle i udbytte.

Til sammenligning er udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse i hhv.

Brasilien og Argentina i indeværende notat blevet estimeret til hhv. 3,09 kg

e pr. kg sojaskrå og 3,35 kg CO

e pr. kg sojaskrå.

Sammenhængen til opgørelsen af Danmarks samlede, forbrugsbaserede

udledninger fra ændringer i arealanvendelse

Indeværende notat relaterer sig til baggrundsnotatet

Forbrug

om de samlede,

forbrugsbaserede udledninger fra ændringer i arealanvendelse, hvori de samlede

udledninger fra ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks forbrug opgøres,

herunder fra direkte ændringer i arealanvendelse. Denne opgørelse indeholder

udledninger fra ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks import og forbrug

af sojaskrå. Det skal dog bemærkes, at der er forskelle i de metodiske tilgange.

Side 23/44

Opgørelsen af de samlede, forbrugsbaserede udledninger fra ændringer i

arealanvendelse er baseret på en anden model til at allokere ændringer i

arealanvendelse og dertil knyttede udledninger til landbrugsprodukter end Blonk

Consultants "LUC impact tool". Se bilag 2 for en afgrænsning ift. denne model, som

er udviklet af Chalmers universitet.

Derudover følger analysen af Danmarks import og forbrug af soja, som nævnt, ikke

et forbrugsbaseret princip på samme måde som de forbrugsbaserede opgørelser i

den globale afrapportering, herunder det samlede, forbrugsbaserede klimaaftryk

(baggrundsnotatet

Forbrug)

og Danmarks forbrugsbaserede udledninger relateret

til ændringer i arealanvendelse (baggrundsnotatet

Ændringer i arealanvendelse).

Disse opgørelser er baseret på en monetær input-output model, som beskriver

monetære handelsstrømme i og mellem lande og brancher, men ikke handel med

fysiske varer. Med denne model er det muligt at fange hele samfundets forbrug og

dertil knyttede drivhusgasudledninger, herunder sammenhængen mellem import,

produktion, forbrug og eksport af varer.

Opgørelsen af Danmarks import og forbrug af sojaskrå fokuserer til gengæld på de

fysiske mængder sojaskrå importeret til Danmark, forbrugt i landbrugsproduktionen

og videreeksporteret iboende i landbrugsprodukter. Import, forbrug og eksport af

sojaskrå samt dertil knyttede drivhusgasudledninger belyses hver for sig. Det skal

hertil bemærkes, at import af iboende soja og dertil knyttede udledninger i fx

importerede, animalske produkter ikke opgøres pga. manglende data. Derudover er

estimaterne for iboende soja i eksport ikke baseret på en udtømmende liste af

produkter med iboende soja, men fokuserer udelukkende på de væsentligste.

Formålet af analysen er dermed ikke at opgøre Danmarks forbrugsbaserede

klimaaftryk knyttet til Danmarks forbrug af soja.

4. Kvalificering

4.1 Usikkerhed

Danmarks import af sojaskrå i 2020

Tilgangen til at omfordele reeksport er behæftet med usikkerhed. Det konkrete

sted, hvor Danmarks import af soja kommer fra er ukendt. Opgørelsen af

Danmarks import af sojaskrå fordelt på producent lande, Tabel 1, er derfor usikkert

og viser kun en tilnærmelse til de faktiske forhold.

Drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks

import af sojaskrå i 2020

Opgørelsen af udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til

Danmarks import og forbrug af soja er baseret på resultater fra Blonk Consultants’

"LUC impact tool". I værktøjet bruges data på arealændringer fra FAO; udledninger

knyttet til ændringer i arealanvendelse er beregnet på baggrund af data fra FRA og

Side 24/44

IPCC (Blonk Consultants, 2021b). Det skal hertil bemærkes, at opgørelser af

udledninger fra ændringer i arealanvendelse generelt er behæftet med usikkerhed,

som skyldes, at 1) det er vanskeligt at spore ændringer i arealanvendelse og 2)

ændringer i arealernes kulstoflager samt dertil knyttede udledninger skal estimeres

på baggrund af biofysiske data, som er vanskeligt at indsamle og ofte baseret på

stikprøver.

Derudover er Blonk Consultants’ "LUC impact tool" baseret på antagelser, jf. bilag

1, som har betydning for værtøjets resultater. Det skal derfor understreges, at

resultaterne er behæftet med betydelig usikkerhed og er meget afhængig af den

anvendte model samt de bagvedliggende antagelser.

Forbrug af sojaskrå i landbrugsproduktionen og iboende soja i animalske produkter

og levende dyr

Opgørelsen af forbrug af sojaskrå i Danmark samt indhold af soja og dertil knyttede

udledninger i eksporterede, animalske produkter er behæftet med betydelig

usikkerhed, fordi opgørelsen er baseret på en gennemsnitsbetragtning.

4.2 Perspektivering eller overvejelser om udvikling fremadrettet

Som nævnt skal analysen i indeværende notat ses som et første skridt i retning af

at belyse Danmarks import og forbrug af soja fra en global synsvinkel. Det betyder

samtidigt, at analysen har en række begrænsninger (se afsnit 3.2 og bilag 2). Den

globale afrapportering er generelt et produkt i udvikling og Energistyrelsen arbejder

løbende på at forbedre opgørelsesmetoder.

Energistyrelsen har desuden modtaget en række forslag i forbindelse med den

første eksterne høring, som ikke har været mulige at imødekomme i GA22 af

tidsmæssige grunde. Forslagene vil blive genbesøgt ifm. kommende globale

afrapporteringer.

Side 25/44

5. Kilder

Blonk Consultants, 2021a. Complete dataset - LUC impact tool. Version 2021.

Blonk Sustainability Tools B.V.

Blonk Consultants, 2021b. LUC impact tool: Update description – Version 2021.

Bosselmann, A. S., Gylling, M., & Callesen, G. E., (2020). Opgørelse over

udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af sojaskrå og

palmeolie. IFRO Udredning, Nr. 2020/09.

Bosselmann, A. S., & Callesen, G. E., 2020. Ændringer i drivhusgasudledninger fra

arealanvendelse som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie,

IFRO Udredning Nr. 2020/16.

Bosselmann, A. S., 2020. Indhold af soja i animalske produkter: Kort notat, IFRO

Udredning Nr. 2020/15.

BSI, 2012. PAS 2050-1:2012. Assessment of life cycle greenhouse gas emissions

from horticultural products. British Standards Institution.

Callesen, G. E., Gylling, M., & Bosselmann, A. S., 2020. Den danske import af soja

2017-2018: Hvor store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor

andel af den importerede soja anvendes til svine- og mælkeproduktion? IFRO

Udredning Nr. 2020/03.

Dalgaard, R., Schmidt, J., Halberg, N., Christensen, P., Thrane, M., & Pengue, W.

A. (2008). LCA of soybean meal.

The International Journal of Life Cycle

Assessment, 13(3),

240-254.

Danmarks Statistik (2021). KN8Y: Im- og Eksport KN (EU Kombineret nomenklatur)

efter im- og eksport, varer, land og enhed; SITC5R4Y: Im- og eksport (Rev 4-

SITC) efter im- og eksport, SITC-hovedgrupper, land og enhed. (Tilgået september-

december 2021).

Danmarks Statistik (2022). ANI5: Slagtninger og produktion af svin efter kategori og

enhed. (Tilgået februar 2022).

Dansk Alliance for Ansvarlig Soja (2021).

Handlingsplaner,

https://www.dieh.dk/projekter/dansk-alliance-for-ansvarlig-soja/handlingsplaner/

(13/12 2021).

DCE (2022). Projection of greenhouse gases 2021-2040. Nationalt Center for Miljø

og Energi. Afventer publicering. Tidligere udgaver er offentliggjort her:

Side 26/44

https://envs.au.dk/en/research-areas/air-pollution-emissions-and-effects/air-

emissions/greenhouse-gases/projection/.

Dolmer, S. E. N., Bosselmann, A.S. (2022a). Monitorering af ansvarligt

producerede og afskovningsfri landbrugsvarer i Danmark: Tiltag til ansvarlige og

afskovningsfri offentlige indkøb. IFRO Udredning Nr. 2022/02.

Dolmer, S. E. N., Bosselmann, A.S. (2022b). Sojaforbrug i animalsk produktion og i

eksport af smågrise. IFRO Udredning Nr. 2022/08.

EU-Kommissionen (2021). Proposal for a regulation of the European Parliament

and of the Council on the making available on the Union market as well as export

from the Union of certain commodities and products associated with deforestation

and forest degradation and repealing Regulation (EU) No 995/2010. Europa-

Kommissionen.

EU-Kommissionen (2018). Feasibility study on options to step up EU action against

deforestation: inventory of existing EU policies, legislation and initiatives addressing

the drivers of deforestation and forest degradation: final report. Generaldirektoratet

for Miljø. Europa-Kommissionen.

FAOSTAT (2021).

Food and agriculture data. Food and Agriculture Organization of

the United Nations,

https://www.fao.org/faostat/en/#home

(tilgået januar 2022).

FVM (2021). Handlingsplan mod afskovning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

KEFM (2020). Lov om klima. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Landbrug & Fødevarer (2021a). Statistik 2020: Grisekød. Landbrug & Fødevarer.

Landbrug og Fødevarer (2021b).

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig soja

til foderformål,

https://lf.dk/om-os/vores-holdning/soja

(13/12 2021).

Mogensen L, Knudsen MT, Hashemi F, Jensen A, Kristensen T. (2021).

Vidensyntese om livcyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren: Del

1 Fødevarer. Rådgivningsrapport. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og

Jordbrug, Aarhus Universitet.

Mogensen, L., Knudsen, M.T., Dorca-Preda, T., Nielsen, N.I., Kristensen, I.S. &

Kristensen, T. (2018). Bæredygtighedsparametre for konventionelle fodermidler til

kvæg – metode og tabelværdier. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug –

DCA rapport nr. 116. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus

Universitet.

Side 27/44

OECD (2016). Quantifying the Costs, Benefits and Risks of Due Diligence for

Responsible Business Conduct: Framework and Assessment Tool for Companies.

Organisation for Economic Co-operation and Development & University of

Columbia’s School of International Public Affairs.

SSGA (2022).

Conversion Table.

Speciality Soya and Grains Association,

https://soyagrainsalliance.org/conversion-table/

(6/1 2022).

Trase (2022).

trase supply chains,

https://supplychains.trase.earth/ (14/1 2022).

UN (2021).

UN Comtrade Database.

United Nations,

http://comtrade.un.org.

Side 28/44

6. Bilag

Bilag 1: Gennemgang af Blonk Consultants’ "LUC impact tool"

Blonk Consultants’ "LUC impact tool" giver mulighed for at estimere

drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til

produktionen af en række afgrøder i forskellige producentlande baseret på tre

forskellige tilgange, afhængig af hvilke data der er tilgængelige (Blonk Consultants,

2021b):

1) Producentlandet er

kendt;

den tidligere arealanvendelse er

ukendt.

2) Både producentlandet og den tidligere arealanvendelse er

ukendt.

3) Både producentlandet og den tidligere arealanvendelse er

kendt.

Til opgørelsen af drivhusgasudledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse

knyttet til Danmarks import af sojaskrå bruges resultater fra den første tilgang, dvs.

vi kender producentlandene, hvor Danmark importerer fra (Tabel 1), mens vi ikke

kender den tidligere anvendelse af arealer, hvor der i producentlandene dyrkes

sojabønner i dag, som Danmark importerer.

Tilgangen er baseret på vejledningen fra PAS2050-1

(BSI, 2012). Blonk

Consultants’ beregninger af gennemsnitlige udledninger inkluderer jf. denne

vejledning udledninger som følge af ændringer i arealanvendelse fra hhv.

skovareal, græsareal og etårige/flerårige afgrøder til den nuværende

arealanvendelse. Det betyder, at beregningerne ikke er afgrænset til udledninger

som følge af afskovning. Beregningerne tager udgangspunkt i nationale data på

udvidelser af eller tilbagegang i skovareal, græsareal og etårige/flerårige afgrøder

samt arealændringer i den udvalgte afgrøde, dvs. sojabønner. De nationale data

stammer fra FAOSTAT (2021).

Gennemsnitlige udledninger knyttet til produktionen af sojabønner i producentlande

beregnes baseret på, hvor stor en andel der er sket på bekostning af de respektive

arealanvendelser. Næste afsnit viser den formelle implementering af, hvordan

forskellige ændringer i arealanvendelse inkluderes, jf. PAS2050-1 vejledningen.

Formel implementering af vejledningen fra PAS2050-1

Som det første undersøges det, om og i hvor høj grad der er sket en udvidelse af

areal til dyrkning af sojabønner i et land i løbet af de sidste 20 år. Hvis der ikke er

sket en udvidelse i denne periode, skal dyrkningen af sojabønner ikke få tilskrevet

ændringer i arealanvendelse (og dertil knyttede udledninger). Hvis der er sket en

udvidelse, skal andelen af arealudvidelsen ift. det samlede, nuværende areal til

dyrkning af sojabønner (

) beregnes:

PAS er en forkortelse for "Publicly Available Specification", hvor PAS2050 er en "Specification for the

assessment of the life cycle greenhouse gas emissions of goods and services".

Side 29/44

Den resterende del (1

arealanvendelse.

ℎ

antages ikke at være forbundet med ændringer i

Udvidelsen af areal til dyrkning af sojabønner kan være sket på bekostning af hhv.

skovareal, græsareal, flerårige afgrøder og andre etårige afgrøder end sojabønner.

Dette har betydning for beregningen af drivhusgasudledninger. Hvor stor en andel

der er sket på bekostning af de respektive arealanvendelser skal beregnes i to trin.

Trin 1:

Som det første skal andelen af arealudvidelse på bekostning af skovareal samt

græsareal (!

"&$)

beregnes:

! "&$

! %

ℎ

1.1) Herefter kan andelen af arealudvidelse på bekostning af skovareal (!

beregnes:

! "

! "&$ ∗

! %

ℎ

1.2) Andel af arealudvidelse på bekostning af græsareal (!

beregnes som

følger:

! $

! "&$ ∗

! %

ℎ

1.1) og 1.2) skal udelukkende beregnes, hvis

! "&$ ( 0.

Det vil sige, der er sket

en samlet udvidelse af areal med afgrøder, som ikke kan dækkes af en tilbagegang

i areal med andre afgrøder. Hvis

! "&$ * 0,

skal

! "&$

sættes lige nul i de

næste skridt.

1.3) Andel af arealudvidelse på bekostning af flerårige afgrøder (!

beregnes

som følger:

! +

! "&$ ∗

! %

ℎ

1.4) Ligeledes kan andel af arealudvidelse på bekostning af flerårige afgrøder

beregnes:

! -

! "&$ ∗

! %

ℎ

Side 30/44

Trin 2:

I trin 2 fordeles

på ændringer i hhv. skovareal, græsareal, flerårige afgrøder og

andre etårige afgrøder end sojabønner:

Andel på bekostning af skovareal:

!" ! " ∗

Andel på bekostning af græsareal:

!$ ! $ ∗

Andel på bekostning af flerårige afgrøder:

!+ ! + ∗

Andel på bekostning af etårige afgrøder:

!- ! - ∗

Baseret på, hvor stor en andel der er sket på bekostning af de respektive

arealanvendelser beregnes et vægtet gennemsnit af udledninger (BSI, 2012). I

beregningen af gennemsnitlige udledninger fra dyrkning af sojabønner indgår ikke

udledninger for den andel, der er sket på bekostning af andre etårige afgrøder. Det

antages, at der ikke vil ske en ændring i kulstoflager og dertil knyttede udledninger,

når sojabønner dyrkes på bekostning af andre etårige afgrøder.

Ud over beregningen af et vægtet gennemsnit skal beregningen af udledninger fra

direkte ændringer i arealanvendelse, jf. PAS2050-1 vejledningen, også inkludere et

"worst case" scenarie (højt scenarie). Det høje scenarie omfatter beregningen af

både et vægtet gennemsnit af udledninger og et simpelt gennemsnit uden at tage

højde for, hvor stor en andel der er sket på bekostning af de respektive

arealanvendelser (trin 2). Den højere værdi indgår i det høje scenarie.

Generelt skal det bemærkes, at Blonk Consultants allokerer udledninger fra

ændringer i arealanvendelse over en 20-årig periode. De nationale data på

arealændringer omfatter derfor ligeledes data over 20 år. Udledninger pr. år svarer

dermed til en tyvendedel af de samlede udledninger.

Blonk Consultants’ "LUC impact tool" indeholder i alt omkring 10.000 kombinationer

af afgrøder og producentlande. De samlede, globale udledninger, som allokeres i

værktøjet, svarer til 2,6 gt CO

e pr. år (Blonk Consultants, 2021b).

Side 31/44

Bilag 2: Afgrænsning ift. andre tilgange og andre modeller

Afgrænsning ift. andre tilgange til at belyse Danmarks import og forbrug af soja

Hensigten med Energistyrelsens analyse er at give en status på effekten af

Danmarks nuværende import og forbrug af soja på de globale udledninger.

Energistyrelsen foretager således ikke en livscyklusanalyse (LCA) af sojaprodukter

med henblik på at estimere enkelte produkters klima- og miljøpåvirkning i hele

produktionskæden. Afhængig af de anvendte allokerings- og

systemudvidelsesprincipper kunne en sådan analyse bl.a. tage højde for, hvilke

andre produkter sojaolie vil erstatte på markedet, fx palmeolie eller rapsolie (se fx

Mogensen et al., 2021, Dalgaard et al., 2008). Energistyrelsen er opmærksom på

disse sammenhænge, som dog ikke kan undersøges med den valgte tilgang i

GA22.

Nærværende notat opgør drivhusgasudledninger fra ændringer i arealanvendelse

med en attributiv tilgang, mens der ikke ses på en marginal tilgang. Den attributive

tilgang belyser, hvor stor en andel af de globale udledninger fra ændringer i

arealanvendelse, der er sket historisk, som kan tilskrives et landbrugsprodukt som

soja. Den marginale tilgang belyser de ændringer, der vil være i udledninger som

følge af en potentiel ændring i efterspørgsel eller adfærd sammenlignet med en

baseline uden ændring. Den attributive tilgang er konsistent med opgørelsen af

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og opgørelsen af de samlede,

forbrugsbaserede udledninger fra ændringer i arealanvendelse (se

baggrundsnotaterne

Forbrug

Ændringer i arealanvendelse

for flere detaljer),

derfor benyttes tilgangen ligeledes i indeværende notat.

Derudover opgøres drivhusgasudledninger fra ændringer i arealanvendelse knyttet

til Danmarks import af sojaskrå med udgangspunkt i direkte ændringer i

arealanvendelse (dLUC), og dermed ikke med udgangspunkt i indirekte ændringer i

arealanvendelse (iLUC). Udledninger fra ændringer i arealanvendelse kan inden for

en attributiv ramme enten allokeres direkte til produkter (dLUC) som i Blonk

Consultants’ "LUC impact tool" eller indirekte (iLUC). En allokering med

udgangspunkt i iLUC bygger på den grundlæggende antagelse, at alle

arealkrævende aktiviteter trækker på et begrænset globalt landbrugsareal. Det

betyder, at alle arealkrævende produkter får tilskrevet udledninger fra ændringer i

arealanvendelse, uanset om produktionen direkte har medført fx skovrydning eller

om udnyttelsen af areal alene har øget presset på det begrænsede globale

landbrugsareal og som konsekvens potentielt indirekte har medført skovrydning et

andet sted i verden. Når udledninger fra ændringer i arealanvendelse allokeres

direkte, vil afgrøder som soja, som direkte er forbundet med afskovning, få

tilskrevet store udledninger. Når udledninger fra ændringer i arealanvendelse

derimod allokeres indirekte, vil alle afgrøder, herunder danske, få tilskrevet

udledninger.

Side 32/44

Afgrænsning ift. andre modeller til at belyse Danmarks import af soja og dertil

knyttede udledninger

Afgrænsning ift. model fra Chalmers universitet

Der eksisterer en model udviklet af Chalmers universitet, som ligesom Blonk

Consultants "LUC impact tool" fokuserer på at allokere udledninger fra direkte

ændringer i arealanvendelse til landbrugsprodukter. Resultater fra Chalmers

universitets dLUC-model anvendes i opgørelsen af de samlede udledninger fra

direkte ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks forbrug i GA22 beskrevet i

baggrundsnotatet

Ændringer i arealanvendelse.

Blonk Consultants’ og Chalmers’ modeller varierer ift. de metodiske tilgange,

bagvedliggende data og forudsætninger, mv., som allokeringen af udledninger er

baseret på. For eksempel allokerer Blonk Consultants’ model udelukkende

udledninger fra dLUC til afgrøder, mens Chalmers universitets model også

allokerer udledninger til bl.a. produktionen af oksekød gennem udvidelser af areal

til græsning. Derudover er allokeringen i Chalmers universitets model baseret på

den grundlæggende antagelse, at hvis landbrugsareal udvides, sker udvidelsen

først på græsarealer, mens hvis arealer til græsning udvides, sker udvidelsen

direkte på skovarealer.

Forskelle mellem begge modeller betyder, at Chalmers universitets model allokerer

færre ændringer i arealanvendelse og dertil knyttede udledninger til dyrkning af

afgrøder, herunder sojabønner, mens modellen allokerer en relativ stor del af de

samlede udledninger fra dLUC til produktionen af oksekød, især i Brasilien og

resten af Latinamerika. Se baggrundsnotatet

Ændringer i arealanvendelse

for en

nærmere beskrivelse af Chalmers universitets dLUC-model.

Når man på baggrund af Chalmers universitets data beregner gennemsnitlige

udledninger fra dLUC knyttet til dyrkning af sojabønner på tilsvarende måde som

Blonk Consultants’ model

er udledninger pr. hektar og pr. ton sojabønner derfor

væsentligt lavere end Blonk Consultants’ gennemsnitlige udledninger. For

eksempel ligger de gennemsnitlige udledninger fra Blonk Consultants’ for dyrkning

af sojabønner i Brasilien på 12,62 ton CO

e pr. hektar, mens et tilsvarende resultat

på baggrund af Chalmers universitets data svarer til omkring 3 ton CO

pr. hektar.

Alt i alt vil en beregning af udledninger fra dLUC knyttet til Danmarks import af

sojaskrå på baggrund af Chalmers universitets data dermed komme frem til et

væsentligt lavere resultat. Dette afspejles også i, at beregningen af de samlede,

forbrugsbaserede udledninger fra ændringer i arealanvendelse viser, at Danmarks

samlede import af varer er relateret til ca. 4 mio. ton CO

fra dLUC mens analysen i

nærværende notat kommer frem til, at alene Danmarks import af sojaskrå er

relateret til 3,8-4,3 mio. ton CO

e. Resultatet i dette notat er derfor ikke et udtryk

for, hvor stor en del udledninger knyttet til importen af sojaskrå udgør af

Det vil sige, at udledninger som følge af arealudvidelser til dyrkning af sojabønner fordeles på det

samlede, nuværende areal til dyrkning af sojabønner.

Side 33/44

udledninger fra dLUC knyttet til Danmarks samlede import og forbrug

(baggrundsnotatet

Ændringer i arealanvendelse).

Det skal derfor generelt understreges, at resultaterne er behæftet med betydelig

usikkerhed og er meget afhængige af den anvendte model samt de

bagvedliggende forudsætninger.

Baggrunden for valget af de forskellige modeller er hensynet til sammenlignelighed

med andre analyser og opgørelser. Resultater fra Chalmers universitets model har

til formål at blive implementeret i handelsmodeller, fx EXIOBASE, for at kunne

undersøge, hvordan handel med landbrugsprodukter påvirker skovrydning i

troperne. Anvendelsen af Chalmers universitets model til opgørelsen af udledninger

fra dLUC knyttet til Danmarks samlede import og forbrug af sojaskrå sikrer dermed

størst mulig sammenlignelighed ift. opgørelsen af Danmarks samlede

forbrugsbaserede klimaaftryk (baggrundsnotatet

Forbrug).

Ligeledes sikrer

anvendelsen af Blonk Consultants model ift. opgørelsen af udledninger fra dLUC

knyttet til Danmarks import af sojaskrå størst mulig konsistens ift. tidligere officielle

vurderinger af disse udledninger. Se afsnit 3.5 for en uddybning af

sammenhængen til de øvrige dele af GA22.

Afgrænsning ift. værktøjet ”trase supply chains”

Trase, som er et partnerskab mellem Stockholm Environment Institute (SEI) og

Global Canopy, har udviklet værktøjet "trase supply chains" (Trase, 2022). "trase

supply chains" tager udgangspunkt i en anden metode end både Blonk Consultants

og Chalmers universitet og har til formål at kortlægge globale forsyningskæder med

fokus på råvarer, som er forbundet med høj risiko for afskovning. Værktøjet er

baseret på en række data vedr. produktion og handel, som gøre det muligt, at koble

specifikke produktionsområder til forhandlere og importlande.

Data på produktion i producentlande er dermed mere disaggregerede end de

nationale data fra FAOSTAT, som primært bruges i Blonk Consultants’ og

Chalmers universitets model. Med denne tilgang kan der bl.a. tages højde for, at

afskovning som følge af dyrkning af sojabønner sker koncentreret i nogle få

områder i et land (fx biomer), mens der ikke sker afskovning i andre områder. At

ændringer i arealanvendelse kan variere geografisk på tværs af et land kan der

ikke tages højde for ved brug af nationale, aggregerede data.

"trase supply chains" indeholder resultater for handel med soja (og dertil knyttede

udledninger fra afskovning) produceret i Brasilien og Argentina (Trase, 2022, og

pers. kommunikation med SEI, januar 2022):

Danmark importerede ca.126.500 ton soja

produceret i Brasilien. Det

samlede arealforbrug til dyrkning af Danmarks import var på ca. 35.300 ha,

Importmængder viser import af sojabønner inkl. sojaskrå og sojaolie omregnet til

sojabønneækvivalenter (på vægtbasis).

Side 34/44

hvoraf 59 ha ligger i områder, hvor der er sket afskovning de sidste fem år.

De dertil knyttede CO

-udledninger estimeres til ca. 15.000 ton CO

Danmark importerede ca.409.000 ton soja produceret i Argentina. Det

samlede arealforbrug til dyrkning af Danmarks import var på ca. 157.900

ha, hvoraf 165 ha ligger i områder, hvor der er sket afskovning de sidste

fem år. De dertil knyttede CO

-udledninger estimeres til ca. 38.000 ton

Både afskovning i hektar og udledninger som følge af afskovning er forholdsvis

lave. Dette kunne afspejle, at Danmarks import, jf. data fra Trase, primært stammer

fra områder, hvor der ikke er sket afskovning. Det skal dog understreges, at "trase

supply chains" p.t. ikke tager højde for reeksport, dvs. det land, hvor soja først

indføres til fx EU, defineres som importland. Derudover er "trase supply chains"

baseret på en række forudsætninger fx med hensyn til tilgangen til at allokere

afskovning og dertil knyttede udledninger, som ikke har været i fokus til analysen i

nærværende notat.

Side 35/44

Bilag 3: Handelskoder

Handelskoder i KN8Y, som eksportmængder af animalske produkter er baseret på.

Oksekød

02011000 Hele og halve kroppe af hornkvæg, ferske eller kølede

02012020 Quartiers compensés af hornkvæg, ikke udbenede, ferske eller

kølede

02012030 Forfjerdinger af hornkvæg, sammenhængende eller adskilte,

ikke udbenede, ferske eller kølede

02012050 Bagfjerdinger af hornkvæg, sammenhængende eller adskilte,

ikke udbenede, ferske eller kølede

02012090 Kød af hornkvæg, ikke udbenet, fersk eller kølet (undtagen hele

og halve kroppe, quartiers compensés, forfjerdinger og bagfjerdinger)

02013000 Kød af hornkvæg, udbenet, fersk eller kølet

02021000 Hele og halve kroppe af hornkvæg, frosne

02022010 Quartiers compensés af hornkvæg, ikke udbenede, frosne

02022030 Forfjerdinger af hornkvæg, sammenhængende eller adskilte,

ikke udbenede, frosne

02022050 Bagfjerdinger af hornkvæg, sammenhængende eller adskilte,

ikke udbenede, frosne

02022090 Kød af hornkvæg, ikke udbenet, frosset (undtagen hele og halve

kroppe, quartiers compensés, forfjerdinger og bagfjerdinger)

02023010 Forfjerdinger af hornkvæg, udbenede, frosne, hele eller opskåret

i højst fem stykker, frosset i én enkelt blok, eller quartiers compensés,

frosset i to blokke, den ene bestående af forfjerdingen, hel eller opskåret i

højst fem s...

02023050 Udskæringer benævnt crop, chuck and blade og brisket af

hornkvæg, udbenede, frosne

02023090 Kød af hornkvæg, udbenet, frosset (undtagen forfjerdinger, hele

eller opskåret i højst fem stykker, frosset i én enkelt blok, quartiers

compensés, frosset i to blokke, den ene bestående af forfjerdingen, hel

eller opskåret i høj...

02061095 Nyretap og mellemgulv af hornkvæg, spiselige, fersk eller kølet

(undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter)

02062991 Nyretap og mellemgulv af hornkvæg, spiselige, frosne (undtagen

til fremstilling af farmaceutiske produkter)

02102010 Kød af hornkvæg, ikke udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller

røget

02102090 Kød af hornkvæg, udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

16025010 Varer af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, tilberedte eller

konserverede, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt, herunder

blandinger af kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller

slagtebiprodukter...

Side 36/44

16025095 Varer af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, tilberedte eller

konserverede, kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt (undtagen pølser

og lignende varer, homogeniserede tilberedninger af den art der anvendes

som næringsm...

02061098 Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, fersk eller kølet

(undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter og undtagen nyretap

og mellemgulv)

02062999 Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, frosset (undtagen til

fremstilling af farmaceutiske produkter og undtagen tunger, lever, nyretap

og mellemgulv)

02109959 Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, saltet, i saltlage, tørret

eller røget (undtagen nyretappe)

Svinekød

02031110 Hele og halve kroppe af tamsvin, ferske eller kølede

02031190 Hele og halve kroppe af svin, ferske eller kølede (undtagen

tamsvin)

02031211 Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, fersk eller

kølet

02031219 Bov og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, fersk eller kølet

02031290 Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet, af svin, fersk

eller kølet (undtagen tamsvin)

02031911 Forende og stykker deraf, af tamsvin, fersk eller kølet

02031913 Kam og stykker deraf, af tamsvin, fersk eller kølet

02031915 Brystflæsk og stykker deraf, af tamsvin, fersk eller kølet

02031955 Kød af tamsvin, udbenet, fersk eller kølet (undtagen forende,

kam og brystflæsk og stykker deraf)

02031959 Kød af tamsvin, ikke udbenet, fersk eller kølet (undtagen hele og

halve kroppe, skinke og bov og stykker deraf, samt forende, kam og

brystflæsk og stykker deraf)

02031990 Kød af svin, fersk eller kølet (undtagen tamsvin, hele og halve

kroppe, skinke og bov og stykker deraf, ikke udbenet)

02032110 Hele og halve kroppe af tamsvin, frosne

02032190 Hele og halve kroppe af svin, frosne (undtagen tamsvin)

02032211 Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, frosset

02032219 Bov og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, frosset

02032290 Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet, af svin, frosset

(undtagen tamsvin)

02032911 Forende og stykker deraf, af tamsvin, frosset

02032913 Kam og stykker deraf, af tamsvin, frosset

02032915 Brystflæsk og stykker deraf, af tamsvin, frosset

02032955 Kød af tamsvin, udbenet, frosset (undtagen forende, kam og

brystflæsk og stykker deraf)

Side 37/44

02032959 Kød af tamsvin, ikke udbenet, frosset (undtagen hele og halve

kroppe, skinke og bov og stykker deraf, samt forende, kam og brystflæsk

og dele deraf)

02032990 Kød af svin, frosset (undtagen tamsvin, hele og halve kroppe

samt skinke og bov og stykker deraf, ikke udbenet)

02063000 Spiselige slagtebiprodukter af svin, fersk eller kølet

02064900 Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, frosset (undtagen lever)

02091011 Svinespæk uden kødlag, fersk, kølet, frosset, saltet eller i

saltlage

02091019 Svinespæk uden kødlag, tørret eller røget

02101111 Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, saltet eller i

saltlage

02101131 Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, tørret eller

røget

02101190 Skinke eller bov og stykker deraf, ikke udbenet, af vildsvin,

saltet, i saltlage, tørret eller røget

02101211 Brystflæsk og stykker deraf, af tamsvin, saltet eller i saltlage

02101219 Brystflæsk og stykker deraf, af tamsvin, tørret eller røget

02101910 Baconsider eller spencers, af tamsvin, saltede eller i saltlage

02101920 3/4-sider eller midterstykker, af tamsvin, saltede eller i saltlage

02101940 Kam og stykker deraf, af tamsvin, saltet eller i saltlage

02101950 Kød af tamsvin, saltet eller i saltlage (undtagen skinke og bov og

stykker deraf, brystflæsk og stykker deraf, baconsider eller spencers, 3/4-

sider eller midterstykker samt forende og kam og stykker deraf)

02101960 Forende og stykker deraf, af tamsvin, tørret eller røget

02101970 Kam og stykker deraf, af tamsvin, tørret eller røget

02101981 Kød af tamsvin, udbenet, tørret eller røget (undtagen brystflæsk

og stykker deraf)

02101989 Kød af tamsvin, ikke udbenet, tørret eller røget (undtagen skinke

og bov og stykker deraf, brystflæsk og stykker deraf, samt forende og kam

og stykker deraf)

02101990 Kød af svin, saltet, i saltlage, tørret eller røget (undtagen

tamsvin og undtagen skinke og bov og stykker deraf, ikke udbenet, samt

brystflæsk og stykker deraf)

02109949 Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, saltet, i saltlage, tørret

eller røget (undtagen lever)

16024110 Skinke og stykker deraf, af tamsvin, tilberedt eller konserveret

16024190 Skinke og stykker deraf, af svin, tilberedt eller konserveret

(undtagen af tamsvin)

16024210 Bov og stykker deraf, af tamsvin, tilberedt eller konserveret

16024911 Kam og stykker deraf, herunder blandinger af kam og skinke, af

tamsvin, tilberedt eller konserveret (undtagen nakke)

16024913 Nakke og stykker deraf, herunder blandinger af nakke og bov, af

tamsvin, tilberedt eller konserveret

Side 38/44

16024915 Blandinger med indhold af skinke, bov, kam, nakke og dele

deraf, af tamsvin, tilberedt eller konserveret (undtagen blandinger af kam

alene og skinke eller nakke alene og bov)

16024919 Varer af kød eller slagtebiprodukter, herunder blandinger, af

tamsvin, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller

slagtebiprodukter af enhver art, herunder fedt af enhver art eller oprindelse,

på >= 80 vægtprocent (...

16024930 Varer af kød eller slagtebiprodukter, herunder blandinger, af

tamsvin, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller

slagtebiprodukter af enhver art, herunder fedt af enhver art eller oprindelse,

på >= 40 vægtprocent,...

16024950 Varer af kød eller slagtebiprodukter, herunder blandinger, af

tamsvin, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller

slagtebiprodukter af enhver art, herunder fedt af enhver art eller oprindelse,

på < 40 vægtprocent (u...

16024990 Varer af kød eller slagtebiprodukter, herunder blandinger, af

svin, tilberedte eller konserverede (undtagen af tamsvin og undtagen

skinke og bov samt dele deraf, pølser og lignende varer, homogeniserede

tilberedninger af den art...

Kylling

02071011 Høns (Gallus domesticus), plukkede, uden tarme, med hoved og

fødder, (83%-høns), ikke udskåret, fersk/kølet

02071015 Høns (Gallus domesticus), plukkede, rensede, uden hoved og

fødder,med hals,hjerte,lever og krås,(70%-høns),fersk/kølet

02071019 Høns (Gallus domesticus),plukkede,rensede,uden hoved

,fødder, hals, hjerte, lever og krås, (65%-høns), fersk/kølet

02071110 Høns af arten Gallus domesticus, plukkede, uden tarme, med

hoved og fødder, såkaldte 83 pct.-høns, ferske eller kølede

02071130 Høns af arten Gallus domesticus, plukkede, rensede, uden

hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse, såkaldte 70 pct.-

høns, ferske eller kølede

02071190 Høns af arten Gallus domesticus, plukkede, rensede, uden

hoved og fødder og uden hals, hjerte, lever og kråse, såkaldte 65 pct.-

høns, fersk/kølet

02071210 Høns af arten Gallus domesticus, plukkede, rensede, uden

hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse, såkaldte 70 pct.-

høns, frosne

02071290 Høns af arten Gallus domesticus, plukkede, rensede, uden

hoved og fødder og uden hals, hjerte, lever og kråse, såkaldte 65 pct.-

høns, frosne

02071310 Udskårne stykker af høns af arten Gallus domesticus,

udbenede, ferske eller kølede

Side 39/44

02071320 Halve og kvarte høns af arten Gallus domesticus, ferske eller

kølede

02071330 Hele vinger, også uden vingespids, af høns af arten Gallus

domesticus, ferske eller kølede

02071340 Rygge, halse, rygge med hals, gumpe og vingespidser af høns

af arten Gallus domesticus, ferske eller kølede

02071350 Bryst og stykker deraf, ikke udbenet, af høns af arten Gallus

domesticus, fersk eller kølet

02071360 Lår og stykker deraf, ikke udbenet, af høns af arten Gallus

domesticus, fersk eller kølet

02071370 Udskårne stykker af høns af arten Gallus domesticus, ikke

udbenede, ferske eller kølede (undtagen halve og kvarte høns, hele vinger,

også uden vingespids, rygge, halse, rygge med hals, gumpe og

vingespidser, samt bryst og lår og...

02071399 Spiselige slagtebiprodukter af høns af arten Gallus domesticus,

fersk eller kølet (undtagen lever)

02071410 Udskårne stykker af høns af arten Gallus domesticus,

udbenede, frosne

02071420 Halve eller kvarte høns af arten Gallus domesticus, frosne

02071430 Hele vinger, også uden vingespids, af høns af arten Gallus

domesticus, frosne

02071440 Rygge, halse, rygge med hals, gumpe og vingespidser af høns

af arten Gallus domesticus, frosne

02071450 Bryst og stykker deraf, ikke udbenet, af høns af arten Gallus

domesticus, frosset

02071460 Lår og stykker deraf, ikke udbenet, af høns af arten Gallus

domesticus, frosset

02071470 Udskårne stykker af høns af arten Gallus domesticus, ikke

udbenede, frosne (undtagen halve og kvarte høns, hele vinger, også uden

vingespids, rygge, halse, rygge med hals, gumpe og vingespidser samt

bryst og lår og stykker deraf...

02071499 Spiselige slagtebiprodukter af høns af arten Gallus domesticus,

frosset (undtagen lever)

Æg

04071919 Rugeæg af fjerkræ, undt af kalkuner el gæs

04072910 Æg, af fjerkræ, undt. af høns af arten Gallus domesticus, friske

04079010 Æg af fjerkræ, med skal, friske, konserverede el kogte, undt

rugeæg

Mælk

04011010 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på <= 1 vægtprocent, i pakninger med indhold

af <= 2 l

Side 40/44

04011090 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på <= 1 vægtprocent (undtagen i pakninger

med indhold af <= 2 l)

04012011 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på <= 3 vægtprocent, i pakninger med indhold

af <= 2 l

04012019 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på <= 3 vægtprocent (undtagen i pakninger

med indhold af <= 2 l)

04012091 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på > 3 vægtprocent, men <= 6 vægtprocent, i

pakninger med indhold af <= 2 l

04012099 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på > 3 vægtprocent, men <= 6 vægtprocent

(undtagen i pakninger med indhold af <= 2 l)

04014010 Mælk og fløde med fedtindhold på> 6%, men <= 10%, i

pakninger af nettovægt <= 2 l, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller

andre sødemidler

04014090 Mælk og fløde med fedtindhold på> 6%, men <= 10%, ikke

koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (undtagen i

pakninger af <= 2 l)

04015031 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på > 21 vægtprocent, men <= 45

vægtprocent, i pakninger med indhold af <= 2 l

04015039 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på > 21 vægtprocent, men <= 45 vægtprocent

(undtagen i pakninger med indhold af <= 2 l)

04015091 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på > 45 vægtprocent, i pakninger med indhold

af <= 2 l

04015099 Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre

sødemidler, med fedtindhold på > 45 vægtprocent (undtagen i pakninger

med indhold af <= 2 l)

Ost

04061030 Frisk mozzarella, med et fedtindhold i ostemassen på <= 40%

04061050 Frisk ost modnet eller lagret ost, inkl. valle og ostemasse med et

fedtindhold i ostemassen på <= 40% (undtagen Mozzarella)

04061080 Frisk ost, ikke modnet eller lagret, herunder valleost, og

ostemasse, med fedtindhold på > 40 vægtprocent

04062000 Revet eller i pulverform ost af enhver art,

04063010 Smelteost, ikke revet eller i pulverform, fremstillet udelukkende

af Emmentaler, Gruyère og Appenzell, også tilsat grøn alpeost, i pakninger

til detailsalg, med fedtindhold i tørstoffet på <= 56 vægtprocent

Side 41/44

04063031 Smelteost, ikke revet eller i pulverform, med fedtindhold i

ostemassen på <= 36 vægtprocent og med fedtindhold i tørstoffet på <= 48

vægtprocent (undtagen smelteost fremstillet udelukkende af Emmentaler,

Gruyère og Appenzell, og...

04063039 Smelteost, ikke revet eller i pulverform, med fedtindhold i

ostemassen på <= 36 vægtprocent og med fedtindhold i tørstoffet på > 48

vægtprocent (undtagen smelteost fremstillet udelukkende af Emmentaler,

Gruyère og Appenzell, ogs...

04063090 Smelteost, ikke revet eller i pulverform, med fedtindhold i

ostemassen på > 36 vægtprocent (undtagen smelteost fremstillet

udelukkende af Emmentaler, Gruyère og Appenzell, også tilsat grøn

alpeost, i pakninger til detailsalg, me...

04064010 Roquefort

04064050 Gorgonzola

04064090 Blåskimmelost og andre oste indeholdende skimmel dannet af

Penicillium roqueforti (undtagen roquefort og gorgonzola)

04069001 Ost til forarbejdning (undtagen frisk ost, herunder valleost, ikke

fermenteret, ostemasse, smelteost, blåskimmelost, samt oste indeholdende

skimmel dannet af Pencillium roqueforti, revet eller i pulverform)

04069013 Emmentaler (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069015 Gruyère og Sbrinz (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069017 Bergkäse og Appenzell (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069018 Fromage Fribourgeois, Vacherin Mont dOr og Tête de Moine

(undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069021 Cheddar (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069023 Edam (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069025 Tilsit (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069029 Kashkaval (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069032 Feta (undtagen til forbejdning)

04069035 Kefalo-Tyri (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069039 Jarlsberg (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069050 Ost af fåremælk eller bøffelmælk, i beholdere indeholdende

saltlage eller i beholdere af fåre- eller gedeskind (undtagen Feta)

04069061 Grana Padano, Parmigiano Reggiano, med fedtindhold i

ostemassen på <= 40 vægtprocent og med vandindhold i den fedtfri

ostemasse på <= 47 vægtprocent (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

Side 42/44

04069063 Fiore Sardo og Pecorino, med fedtindhold i ostemassen på <=

40 vægtprocent og med vandindhold i den fedtfri ostemasse på <= 47

vægtprocent (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069069 Ost med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og

med vandindhold i den fedtfri ostemasse på <= 47 vægtprocent, i.a.n.

04069073 Provolone, med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent

og vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 vægtprocent, men <= 72

vægtprocent (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069074 Maasdam af et fedtindhold på <= 40% og et vandindhold efter

vægt af fedtfri ostemasse på> 47%, men <= 72% (undtagen revet eller i

pulverform samt til forarbejdning)

04069075 Asiago, Caciocavallo, Montasio og Ragusano, med fedtindhold i

ostemassen på <= 40 vægtprocent og vandindhold i den fedtfri ostemasse

på > 47 vægtprocent, men <= 72 vægtprocent (undtagen revet eller i

pulverform samt til forarbej...

04069076 Danbo, Fontal, Fontina, Fynbo, Havarti, Maribo og Samsø, med

fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og vandindhold i den fedtfri

ostemasse på > 47 vægtprocent, men <= 72 vægtprocent (undtagen revet

eller i pulverform samt...

04069078 Gouda, med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og

vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 vægtprocent, men <= 72

vægtprocent (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069079 Esrom, Italico, Kernhem, Saint-Nectaire, Saint-Paulin og

Taleggio, med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og

vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 vægtprocent, men <= 72

vægtprocent (undtagen revet eller i pulve...

04069081 Cantal, Cheshire, Wensleydale, Lancashire, Double Gloucester,

Blarney, Colby og Monterey, med fedtindhold i ostemassen på <= 40

vægtprocent og vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 fedtprocent,

men <= 72 vægtprocent (undta...

04069082 Camembert, med fedtindhold i ostemassen på <= 40

vægtprocent og vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 vægtprocent,

men <= 72 vægtprocent (undtagen revet eller i pulverform samt til

forarbejdning)

04069084 Brie, med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og

vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 vægtprocent, men <= 72

vægtprocent (undtagen revet eller i pulverform samt til forarbejdning)

04069085 Kefalograviera og Kasseri (undtagen revet eller i pulverform

samt til forarbejdning)

04069086 Ost med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og

vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 47 vægtprocent, men <= 52

vægtprocent, i.a.n.

04069089 Ost af et fedtindhold på <= 40% og et vandindhold efter vægt af

fedtfri ostemasse på> 52%, men <= 62%, i.a.n.

Side 43/44

04069092 Ost af et fedtindhold på <= 40% og et vandindhold efter vægt af

fedtfri ostemasse på> 62%, men <= 72%, i.a.n.

04069093 Ost med fedtindhold i ostemassen på <= 40 vægtprocent og

vandindhold i den fedtfri ostemasse på > 72 vægtprocent i.a.n.

04069099 Ost med fedtindhold i ostemassen på > 40 vægtprocent, i.a.n.

Smør

04051011 Naturligt smør, med fedtindhold på >= 80 vægtprocent, men <=

85 vægtprocent, i pakninger af nettovægt <= 1 kg (undtagen dehydreret

smør og ghee)

04051019 Naturligt smør, med fedtindhold på >= 80 vægtprocent, men <=

85 vægtprocent (undtagen i pakninger af nettovægt <= 1 kg og undtagen

dehydreret smør og ghee)

04051030 Rekombineret smør, med fedtindhold på >= 80 vægtprocent,

men <= 85 vægtprocent (undtagen dehydreret smør og ghee)

04051050 Vallesmør, med fedtindhold på >= 80 vægtprocent, men <= 85

vægtprocent (undtagen dehydreret smør og ghee)

04051090 Smør, med fedtindhold på > 85 vægtprocent, men <= 95

vægtprocent (undtagen dehydreret smør og ghee)

Side 44/44