Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2956335_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-79
Den 16. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 29. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Klima, Energi-, Forsyningsudvalg
”Ministeren
nævnte under besvarelse af KEF alm. del
samrådsspørgsmål A, at den danske import af
soja er faldende. Vil ministeren fremsendes dokumentationen herfor? Og vil ministeren i forlængelse
heraf redegøre for, hvorfor det fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat nr. 9 til »Global Afrappor-
tering 2022 (GA22): Danmarks import og forbrug af soja«, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik,
at »Danmarks import af sojaskrå har været forholdsvis stabilt over de seneste 30 år«?”
Svar
Dokumentation for faldet i den danske import af soja kan findes i Tabel 1.2 i vedlagte udredning udar-
bejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet i 2024. Af tabel-
len fremgår det, at der er sket et fald i sojaimporten fra 1.755.763 ton i 2015 til 1.463.923 ton i 2023.
I vedlagte baggrundsnotat fra Energistyrelsen, Global Afrapportering 2022 (GA22), anvendes importtal
for perioden 1990-2020, og det ses, at
”Danmarks
import af sojaskrå har været forholdsvis stabilt over
de seneste 30 år og var i 2020 på ca. 1,67 mio. ton jf. Figur 1”.
Dermed er det fald, der iflg. IFRO er sket
i importen af soja fra 2020 til 2023, ikke en del af GA22-afrapporteringen.
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk