Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30-10-2024
J nr.
2024 - 4087
Akt-id
517891
Svar på KEF alm. del – spm. 5
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. oktober 2024 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 5, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 5
Vil ministeren oplyse, om Energinet udnytter muligheder for at omkostningsopti-
mere netudbygningen tilstrækkeligt? Hvilke incitamenter er der f.eks. til at
fremme brugen af batterier hos producenter?
Svar
Behovet for udbygningen af elnettet afhænger bl.a. af, i hvilket omfang elpro-
duktion og -forbrug placerer sig tæt på hinanden, og hvordan strømforbruget
indrettes over døgnet for at udnytte eksisterende kapacitet bedre.
For at reducere behovet for netudbygning har Energinet siden 1. januar 2023
opkrævet geografisk differentierede tilslutningsbidrag. Det gør det billigere at til-
slutte produktion og forbrug, der hvor der er ledig kapacitet i elnettet, og dyrere
at tilslutte, hvor nettet skal forstærkes eller udbygges. Formålet er at fremme
hensigtsmæssig placering i forhold til belastningen i elnettet, så elnettets kapa-
citet udnyttes bedst muligt.
Derudover har Energinet, i lighed med netselskaberne, udviklet et fleksibelt net-
produkt med
”begrænset netadgang”.
Det giver større forbrugere mulighed for at
tilvælge billigere adgang til det kollektive elnet, mod at stå først i køen til at få re-
duceret deres levering, hvis kapaciteten af elnettet er fuldt udnyttet. Det har lige-
ledes til formål at reducere behovet for netudbygning.
Investeringer i nye transmissionsanlæg sker på baggrund af analyser af det
fremtidige behov for transmissionskapacitet, som fremgår af Energinets langsig-
tede udviklingsplan. Energinet fastlægger netudbygninger og reinvesteringer på
baggrund af grundige analyser, der forsøger at identificere den bedste løsning
med afsæt i tekniske og økonomiske hensyn. Anlægsløsninger vælges under
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2