Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2961229_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2-1-2025
J nr.
2024 - 4840
Akt-id
549301
Svar på KEF alm. del – spm. 49
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 29. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 49, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 49
Vil ministeren redegøre for de økonomiske omkostninger til opstilling af vindmøl-
ler til havs sammenlignet med vindmøller på land? Konkret efterspørges en re-
degørelse for, hvordan statens økonomi påvirkes af havvindudbud, hvor staten
både modtager en betaling for udbuddene og opnår en 20 pct. ejerandel, sam-
menlignet med f.eks. projekter som Vallø Energipark. Hvilke økonomiske gevin-
ster og forskelle gør sig gældende for staten ved henholdsvis havvind og land-
vind?
Svar
I besvarelsen tages der udgangspunkt i vilkårene for udbud af 6 GW havvind
som aftalt i
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Born-
holm
fra maj 2023 og nuværende vilkår fvsa. landvind. Der lægges vægt på om-
kostninger og gevinster ifm. etablering af hhv. hav- og landvind. Der er herud-
over administrative omkostninger for staten forbundet med både udarbejdelse af
havvindsudbud og udpegning af arealer til energiparker – disse er ikke medta-
get.
Jf.
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm
er 6
GW havvind udbudt i april i år uden mulighed for støtte og med en årlig konces-
sionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiver kan deltage i
udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år
for retten til at benytte havarealet, og tilbudsgiver, der tilbyder den højeste kon-
cessionsbetaling (over nul kroner), vinder retten til at benytte havarealet. Til for-
skel fra landvind, som opstilles på privat jord, ejer staten det danske havareal,
hvilket skaber bedre muligheder for at indføre tiltag, fx koncessionsbetaling,
hvorved havarealernes gevinster kommer alle danskere til gode.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm., om de økonomiske omkostninger til opstilling af vindmøller til havs sammenlignet med vindmøller på land
2961229_0002.png
Udbuddene af de 6 GW og realisering af de enkelte havvindsprojekter gennem-
føres også med et indirekte statsligt medejerskab på 20 pct. Staten opnår en 20
pct. ejerandel i havvindsprojekter ved (via et statsligt holdingselskab) at ind-
skyde pro rata egenkapital i de enkelte havvindmølleprojekter, der til enhver tid
sikrer staten en ejerandel på 20 pct. Mao. betaler staten (via det statslige hol-
dingselskab) en pro rata pris for sin ejerandel og kan omvendt (via det statslige
holdingselskab) forvente at opnå et markedsbaseret afkast på den investerede
egenkapital (evt. også et tab).
Staten bærer som udgangspunkt ikke omkostninger for forundersøgelserne af
havområderne til udbudsparker eller for omkostninger til forberedelse af nettil-
slutning, da havvindsopstilleren godtgør Energinet, når der findes en koncessi-
onsvinder. Hvis der viser sig at være områder, hvor der i sidste ende ikke opstil-
les havvind, kan udgifterne dog skulle afholdes af staten. Det bemærkes, at for-
undersøgelser kan anvendes i en årrække.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvordan statens økonomi i
sidste ende påvirkes af 6 GW-udbuddene.
Fsva. landvind er der som udgangspunkt ingen direkte økonomiske gevinster el-
ler omkostninger for staten. Etableringen af de konkrete VE-anlæg sker på mar-
kedsvilkår og har dermed ikke økonomiske omkostninger for staten. Der er i dag
heller ikke et direkte statsligt provenu forbundet med opstilling og drift af vind-
møller og solceller på land.
Endelig er det for både hav- og landvind værd at bemærke, at staten har ind-
tægt gennem den statslige del af den skat, som VE-opstilleren betaler.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2