Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2947651_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 28/11 vedr.
Aftale om et Grønt
Danmark
og import af soja til foder
Center
Center for samfundsøkonomi
og analyse
Dato
04-11-2024
J nr.
2024 - 4462
Akt-id
533611
/ SIKBR
Samrådsspørgsmål A
I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har
Franciska Rosenkilde stillet ministeren følgende
samrådsspørgsmål A:
Samrådsspørgsmål A:
”Den grønne trepart er sat i verden for at sikre ambitiøse
klimareduktioner i landbruget. Men treparten tager slet ikke
ansvar for de udledninger, der stammer fra sojadyrkning i
Sydamerika, som bruges til foder i dansk kødproduktion.
Hvordan vil ministrene sikre, at en grøn trepartsaftale i
Danmark ikke blot flytter udledningerne til Sydamerika? Vil
ministrene garantere, at den grønne omstilling i Danmark
ikke forværrer klimaomstillingen i Sydamerika, og hvilke
værktøjer er man klar til at tage i brug?”
Side 1/7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-24 om den grønne trepart flytter CO2-udledningerne til udlandet
2947651_0002.png
Ministerens svartale:
[Intro: Treparten sigter efter balance]
Tak til Alternativet for spørgsmålet.
Tillad mig at starte med at gentage den første
sætning:
”Den grønne trepart er sat i verden for at sikre
ambitiøse klimareduktioner i landbruget.”
Det er jeg for så vidt enig i.
Med verdens første CO
2
-afgift på landbrug sætter vi
et historisk eksempel, som jeg håber, andre lande
vil følge efter. Jeg må i hvert fald konstatere der var
interesse for vores tiltag på COP29.
Aftalen fra treparten sætter ikke bare retning mod et
lavere klimaaftryk fra landbruget. Den lægger også
sporene til en af danmarkshistoriens største
arealomlægninger som trepartsministeren netop har
gennemgået.
Dagens tema kredser om lækage af såvel CO2,
arbejdspladser og velstand knyttet til de politiske
valg vi træffer i Danmark. Netop de balancer som er
udtrykt ved de guidende principper i klimaloven, og
som dermed var afsætte for Svarrer-udvalgets tre
modeller for klimaregulering af udledningerne fra
landbrugs og skovsektoren.
Side 2/7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-24 om den grønne trepart flytter CO2-udledningerne til udlandet
2947651_0003.png
Ikke for at gentage rapporten, men deres model 1
ville føre til den største lækage mens model 3 ville
føre til den mindste.
Trepartsaftalen er udtryk for en balance mellem
reduktioner, økonomisk effekt og lækage.
For at ramme den balance, har vi i treparten
overordnet stået fast på tre prioriteter, som jeg vil
gennemgå i det følgende.
[Aftalen skal give incitament til omlægning og
dermed lavere foderefterspørgsel]
For det første har vi insisteret på at give
landbrugerne incitament til at omlægge deres
produktion til vegetabilske fødevarer.
Med aftalen skønnes en produktionsnedgang for
både kvæg- og griseproduktion på 5,2 pct. i 2030 i
forhold til det nuværende niveau.
Det forventes altså, at der kommer færre dyr. Og
færre dyr spiser naturligvis mindre foder.
Der må således forventes at komme mindre
efterspørgsel på foder
–
både den danske og den
importerede.
I Svarer-rapporten skønner ekspertgruppen
samtidig, at nedgangen i husdyrproduktion kun vil
betyde et begrænset fald i den generelle
fødevareproduktion i Danmark.
Side 3/7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-24 om den grønne trepart flytter CO2-udledningerne til udlandet
2947651_0004.png
Vi forventer altså ikke at producere færre fødevarer.
Men vi forventer, at de kommer til at have en anden
form.
I skrivende stund har Danmark en selvforsyning af
protein til foder på knap 70 pct. Resten importeres,
blandt andet i form af soja fra Sydamerika, USA
samt import fra en mindre kreds af EU-lande.
[Aftalen skal sikre, at vi fortsat kan konkurrere
på det globale marked]
Den anden prioritet, jeg vil fremhæve, er at Dansk
landbrug fortsat skal kunne afsætte deres varer på
det globale marked. Landbruget skal mere end
forsyne danskerne.
Dansk landbrugs rolle globalt er dilemmafyldt. Der
er både en klima- og økonomisk påvirkning og den
påvirkning kan anskues i en global eller national
optik.
Ifølge Financial Times har sojaproduktionen over de
sidste 30 år bidraget til den økonomiske vækst i
Brasilien. Flere forskere vurderer, at
sojaproduktionen har medvirket til stigende
gennemsnitsindkomster og færre mennesker, der
lever under fattigdomsgrænsen.
Samtidig vil jeg også gerne anerkende, at
sojaproduktionen har resulteret i omfattende
skovrydning og ødelæggelse af natur i jagten på
nye arealer til dyrkning.
Side 4/7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-24 om den grønne trepart flytter CO2-udledningerne til udlandet
2947651_0005.png
De hører med til billedet at Handelspolitikken er EU-
kompetence og Danmark kan derfor ikke
selvstændigt træffe beslutning om at forbyde soja-
import.
Som tidligere nævnt har vi i
Aftale om
Implementering af et Grønt Danmark
aftalt, at gøre
status på EU’s afskovningsforordning i 2027
sammen med aftalepartierne.
Som trepartsministeren var inde på, skal
skovrydningsforordningen sikre, at de produkter,
som bidrager mest til EU’s andel af global
skovrydning, ikke kan importeres til det indre
marked.
Forud for den status i 2027 gennemfører vi en
analyse, hvor vi ser på mulige virkemidler og
redskaber der kan reducere sojaimporten yderligere
inden for rammerne af den gældende EU-
regulering.
Med
Aftale om et Grønt Danmark
går vi forrest og
viser omverdenen, at vi kan producere
konkurrencedygtige fødevarer med at lavt
klimaaftryk.
Samtidig tager vi som et samlet EU et globalt
ansvar for ikke at medvirke til afskovning. Det synes
jeg, er det ansvarlige valg for Danmark.
[Aftalen skal sætte fart på tekniske reduktioner,
der ikke i samme grad er lækageudsatte]
Side 5/7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-24 om den grønne trepart flytter CO2-udledningerne til udlandet
2947651_0006.png
For det tredje har vi i aftalen fra treparten lagt vægt
på, at vi skal sætte fart på udviklingen af de
teknologier, der skal til for at sænke landbrugets
udledninger.
Reduktioner med tekniske virkemidler er ikke på
samme måde som andre udsatte for lækage.
Når vi fx sætter milliarder af til at udvikle pyrolyse
har det et stort potentiale for reduktioner, og en
relativt lille effekt på erhvervsstrukturen.
Aftalen fra treparten vægter de tekniske effekter
højt i forhold til de strukturelle effekter, og det er
med til at reducere risikoen for lækage.
Havde regeringen fulgt Alternativets forslag om en
CO2-afgift på 750 kr. i landbruget, havde vi haft en
højere
lækage. Der ville med andre ord ske en
udfasning af dansk kødproduktion til andre lande,
uden garanti for at den kødproduktion vil ske med et
lavere CO2 aftryk eller lavere brug af soja.
Regeringen og aftalepartierne har i stedet valgt en
balance, hvor vi står med en aftale, der skønnes at
reducere udledningerne i Danmark, vi har valgt en
række teknologiske udviklingsspor der mindsker
risikoen for lækage og vi har forenet os omkring en
proces, hvor spørgsmålet om den fremtidige
bæredygtighed af det protein som indgår i den
danske fødevareproduktion adresseres.
Side 6/7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/11-24 om den grønne trepart flytter CO2-udledningerne til udlandet
2947651_0007.png
[Afslutning: paradoksalt at lækage nu er alles
argument
–
men verden rundt om os står ikke
stille]
Samlet set mener jeg derfor, at aftalen fra den
grønne trepart rammer en meget hårfin balance.
Vi giver incitament til omlægning mod en mindre
klimabelastende produktion.
Vi bevarer en stærk samhandel med resten af
verden. I forhold til soja, så analyserer vi hvordan
det kan gøres mere bæredygtigt.
Og vi sætter fart på den teknologiudvikling, der skal
til for at gøre fremtidens grønne landbrug muligt.
Tak for ordet.
Side 7/7