Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2957830_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-12-2024
J nr.
2022 - 2487
Akt-id
548656
Svar på KEF alm. del – spm. 46
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 27. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 46, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål 46
I et notat fra 13. august 2024 (»Notat om Kammeradvokatens rapport med sup-
plerende undersøgelse af Energistyrelsens VVM-praksis for godkendelse af an-
læg i Nordsøen og Østersøen«) oplyser Energistyrelsen, at styrelsen vil få fore-
taget en miljømæssig undersøgelse af, om de tilladelser til olie- og gasanlæg, der
er meddelt med fejl i VVM-processerne, medfører risiko for skade på nærliggende
Natura 2000-områder eller risiko for betydelig skade på øvrig natur og miljø, her-
under bilag IV-arter, jf. KEF alm. del – bilag 397, samling 2023-24. Vil ministeren
oplyse, hvad tidsplanen for færdiggørelsen af denne undersøgelse er?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende:
”Det er Energistyrelsens foreløbige forventning, at miljøundersøgelsen vil blive
udbudt i foråret 2025. Hvor lang tid undersøgelsen vil tage afhænger bl.a. af det
konkrete udbudsdesign og tilbudsgiverne, men forventningen er, at opgaven
kan tage mange måneder at løse”. Forligskredsen bag Nordsøaftalen 2020 blev
orienteret herom i forbindelse med partiernes statusmøde d. 22. oktober 2024.
Jeg forventer løbende at holde KEF-udvalget orienteret om de relevante mile-
pæle, herunder en fornyet status for en videre proces, når udbuddet forventeligt
vil blive udbudt i foråret 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Side 1/1