Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2957828_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-12-2024
J nr.
Akt-id
544386
Svar på KEF alm. del – spm. 43
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 18. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 43, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Peter Skaarup (DD)
Spørgsmål 43
Hvilke perspektiver ser ministeren i et fjernvarmerør på tværs af Sjælland med
overskudsvarme fra Kalundborgs industri til byer som Jyderup, Holbæk, Ros-
kilde og København, og vil ministeren vurdere, om statslig medvirken ved etab-
lering af et sådant rør kan understøtte, at vi får udnyttet overskudsvarmen opti-
malt?
Svar
Etableringen af et fjernvarmerør på tværs af Sjælland er i mit perspektiv et pro-
jekt, der er bedst placeret hos de lokale aktører, som kender både udfordringer
og behov bedst. Statslig medvirken i et sådant projekt er således ikke på tegne-
brættet. Det bemærkes hertil, at der allerede findes eksempler på tværkommu-
nale transmissionsselskaber, der har etableret fjernvarmerør og transporterer
fjernvarme mellem forskellige lokale fjernvarmevirksomheder og over kommune-
grænser, og hvor der således samarbejdes på tværs af bl.a. kommuner, forsy-
ningsselskaber og overskudsvarmeleverandører.
Her kan bl.a. nævnes TVIS i trekantområdet samt VEKS og CTR i hovedstaden,
som alle er fjernvarmevirksomheder ejet af en række kommuner, og hvis hoved-
virksomhed er at transportere fjernvarme i transmissionsledninger til en række
lokale fjernvarmevirksomheder på tværs af kommunegrænser.
Fsva. perspektiver på et sådant projekt, vil jeg indledningsvis bemærkes, at
fjernvarme er en lokal opgave, hvor kommunerne som varmeplan- og godken-
delsesmyndighed har ansvaret for varmeplanlægningen og godkendelse af pro-
jekter for kollektiv varmeforsyning – herunder overskudsvarmeprojekter. Kom-
munerne skal udføre varmeplanlægningen i samarbejde med de lokale forsy-
ningsselskaber og andre berørte parter, herunder bl.a. fjernvarmeselskaber og
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om, hvilke perspektiver ser ministeren i et fjernvarmerør på tværs af Sjælland med overskudsvarme fra Kalundborgs industri til byer som Jyderup, Holbæk, Roskilde og København
2957828_0002.png
potentielle overskudsvarmeleverandører. Det er typisk fjernvarmeselskabet, der
ansøger om kommunens godkendelse af et overskudsvarmeprojekt.
Det er således de relevante kommuner, fjernvarmevirksomheder og potentielle
overskudsvarmeleverandører, som vil skulle vurdere om et projekt med et fjern-
varmerør til transport af overskudsvarme på tværs af Sjælland vil være en for-
delagtig varmeforsyningsløsning. Hertil vil jeg dog gerne bemærke, at et sådant
projekt vil være en stor investering, og at der er mange faktorer, der kan påvirke,
hvorvidt det vil være det økonomisk mest fordelagtige. Jeg vil på den baggrund
opfordre de relevante aktører til at sikre, at der udarbejdes et veloplyst beslut-
ningsoplæg. Relevante fjernvarmevirksomheder bør endvidere være opmærk-
somme på, at det er deres ansvar at risikoafdække diverse forhold forbundet
med udnyttelsen af overskudsvarme, så det ikke er varmekunderne, som ender
med regningen, i tilfælde af at noget skulle gå galt.
Med det sagt står mit ministerium selvfølgelig til rådighed, såfremt der er behov
for vejledning eller sparring angående relevante forhold på forsyningsområdet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2