Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
09-12-2024
J nr.
2024 - 4732
Akt-id
543771
Svar på KEF alm. del
–
spm. 41
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 15. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 41, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)
Spørgsmål 41
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang distributed energy scenariet, der an-
vendes i statens analyser, er i overensstemmelse med reduktionsmålet om en
90 pct. reduktion i 2040?
Svar
Det lægges i besvarelsen til grund, at spørger henviser til reduktionsambitionen
sat af Europa-Kommissionen på 90 pct. ift. 1990 i 2040. Der gøres i denne for-
bindelse opmærksom på, at der er tale om Europa-Kommissionens anbefaling til
et EU 2040-mål, og at et endeligt EU 2040-mål endnu ikke er vedtaget.
Embedsværkets beregninger baserer sig som udgangspunkt på besluttet politik,
og ikke politiske udspil. Derfor indgår Europa-Kommissionens anbefaling til
2040 reduktionsmålet som udgangspunkt ikke i beregninger på nuværende tids-
punkt.
Scenariet
”Distributed Energy”, der er et underscenarie i ENTSO-E’s (European
Network of Transmission System Operators
–
Electricity) TYNDP22 fremskriv-
ning, anvendes i Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets beregninger primært
for udlandets elproduktion og -forbrug og interkonnektorer i modelleringen af el-
systemet i energimodellen Ramses fx til brug for
Klimastatus og -fremskrivning
eller konsekvensvurderinger hvor relevant.
”Distributed Energy” beskriver ét mu-
ligt udviklingsscenarie for el-systemet mm. i Europa under en række forudsæt-
ninger.
”Distributed Energy”
er et målopfyldelsesscenarie, som er udarbejdet i
2021-2022, dvs. før Europa-Kommissionens anbefaling til et 2040 mål.
”Distri-
buted Energy”
tager højde for de på tidspunktet besluttede politiske målsætnin-
ger på EU-niveau som fx 55 pct. målet i 2030 og målet om klimaneutralitet i
2050.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2