Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2952061_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
09-12-2024
J nr.
Akt-id
537239
Svar på KEF alm. del – spm. 38
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 11. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 38, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 38
På Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af
elnettet den 7. november 2024 fremgår det af oplægget fra Brian Vad Mathie-
sen, at Energinet planlægger med 20 GW solcellestrøm i 2030, jf. KEF alm. del
– bilag 65, side 14. Under mødet gjorde Brian Vad Mathiesen gældende, at
dette langt overstiger, hvad vores forbrug kan følge med til, og at det vil betyde,
at der er tidspunkter, hvor vi er tvunget til at eksportere mere end halvdelen af
den strøm, som produceres. Det vil således kræve, at vi til hver en tid har 10
GW eksportkapacitet til rådighed, for at systemet hænger sammen. Hvordan for-
holder ministeren sig til denne vurdering, herunder det alternative forslag til et
energimiks med 5 GW solcellestrøm, som fremgår af oplægget på side 15 i illu-
strationen til venstre?
Svar
Data i de figurer, der henvises til, stammer fra Energistyrelsens Analyseforud-
sætninger til Energinet fra 2024 (AF). Energinet planlægger udbygningen af el-
nettet i den Langsigtede Udviklingsplan (LUP) med afsæt i bl.a. AF. Energinets
LUP skal give et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnet-
tene på både kort og lang sigt samt belyse planlagte og mulige løsninger. Sene-
ste LUP blev udarbejdet i 2024 på baggrund af data fra AF22.
AF er et målopfyldelsesscenarie, der tager udgangspunkt i, at politiske ambitio-
ner og målsætninger indfries. Dette udgangspunkt gælder uanset, om der på
nuværende tidspunkt er besluttet de nødvendige, konkrete initiativer, der sikrer,
at ambitionerne og målsætningerne realiseres. AF konstrueres dermed som et
målopfyldelsesscenarie for at muliggøre udbygning af netinfrastrukturen, der er
kompatibel med indfrielsen af de politiske målsætninger. En af de målsætninger,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om det alternative forslag til et energimiks med 5 GW solcellestrøm, som fremgår af oplægget på side 15 i illustrationen til venstre
2952061_0002.png
der indgår i AF24, er målsætningen om at sikre rammevilkår, der muliggør en fi-
redobling af produktionen fra land-VE i 2030. De 20,9 GW solcellekapacitet og
6,5 GW landvindskapacitet i 2030 i AF24 afspejler opfyldelse af målsætningen
og firedobling af produktionen fra land-VE i 2030. Andre kombinationer af land-
vind og solceller vil dog også kunne være kompatible med indfrielse af ambitio-
nen, og der er ikke en målsætning om en konkret fordeling mellem solceller og
landvind.
Den realiserede udbygning af VE på land er markedsbaseret, hvorved det i sid-
ste ende er udbud og efterspørgsel, der afgør, hvilken type af VE og hvor me-
get, der opstilles. Energinets planlægning afstemmes i forhold til udviklingen i
markedets behov. Energinet begynder dermed først at modne og efterfølgende
etablere projekter, når der ses et mere konkret behov for netudbygning i et om-
råde. De 20 GW solceller og evt. behov for netudbygning vil altså kun blive reali-
seret, såfremt markedet ønsker at etablere det. Energinets udbygning af eltrans-
missionsnettet vil altså kun blive realiseret i takt med markedet udvikling.
I AF24 forventes det samlede danske elforbrug i 2030 at være på ca. 80 TWh
på årsniveau, mens solcellerne i 2030 forventes at producere ca. 30 TWh på
årsniveau. Elproduktionen fra solceller varierer imidlertid betydeligt over tid –
både over året og over døgnet – og det er i høj grad også denne variabilitet, der
kan skabe udfordringer for elnettet. Behovet for udbygning af elnettet afhænger
imidlertid ikke kun af den installerede mængde solceller, men også af, hvorvidt
dele af solcellekapaciteten kobles direkte til batterier eller til fleksibelt elforbrug
på direkte linjer, og dermed ikke indføres på nettet.
Derudover har Energinet og netvirksomhederne udviklet nye metoder for så-
kaldte fleksible netprodukter, der giver forskellige muligheder for enten at blive
tilsluttet hurtigere end nettet udbygges, eller uden at nettet udbygges. Kunden
får til gengæld en væsentlig reduktion af den løbende tarif eller tilslutningsbidra-
get eller muligheden for en hurtigere tilslutning. Energinet og netvirksomhederne
får så mulighed for at afbryde dem og aktivere deres fleksibilitet, når elsystemet
er presset. Alle disse faktorer skal indgå i en vurdering af konsekvensen af sol-
celleudbygningen for behovet for eksportkapacitet i interkonnektorerne i 2030.
Det er dog korrekt, at såfremt produktionen af strøm (herunder fra solceller) på
et givet tidspunkt overstiger forbruget af strøm, vil den overskydende produktion
som udgangspunkt blive eksporteret til udlandet. I AF24 forudsættes der en
samlet eksportkapacitet for eltransmission i 2030 på 10,6 GW, hvilket ca. svarer
til kapaciteten i 2024 på 9,6 GW plus udvidelse af Jylland-Tyskland forbindelsen
på 1 GW (i forlængelse af færdigetableringen af Vestkystforbindelsen).
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2