KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til Brian Vad Mathiesens oplæg på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af elnettet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Center

Center for el, vand og VE på

land

Kontor

Kontor for el og sikkerhed

Dato

05-12-2024

J nr.

Svar på KEF alm. del – spm. 33

Akt-id

538640

/ ASHAR

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 7. november 2024 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 33, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 33

Vil ministeren kommentere på Brian Vad Mathiesens oplæg på Klima-, Energi-

og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af elnettet den 7. no-

vember 2024, jf. KEF alm. del – bilag 65? I besvarelsen bedes ministeren navn-

lig forholde sig til anbefalinger 1 og 2 på side 18 og 19 i oplægget, herunder ved

at angive ministerens vurdering af potentialet for de enkelte anbefalinger.

Svar

Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for professor Brian Vad Mathiesens indspil.

Mange af de komplekse problemstillinger, som nævnes i præsentationen er

særdeles relevante. Også i de kommende år skal der tages politiske skridt i takt

med, at udviklingen af det grønne energisystem accelererer og øger behovet for

nye teknologiske svar og muligheder. Det stigende behov for både udbud og ef-

terspørgsel af vedvarende energi skal ses i sammenhæng, og skal også ses i

sammenhæng med udviklingen i fx nye digitale muligheder, muligheder for lag-

ring, fleksibelt forbrug og nye måder at udvikle infrastrukturen på.

Dertil vil jeg bemærke, at det for en række af anbefalingerne gælder, at disse er

målrettet lokalt. Kommunerne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, ikke

mindst som planmyndighed ift. at få ny VE på land op og ved at tiltrække og

samplacere virksomheder ift. energiproduktion- og forbrug. Det er også kommu-

nen, som varmeplan- og godkendelsesmyndighed, der har ansvaret for varme-

planlægningen og godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning. Dertil

vil det være de lokale virksomheder, der i samarbejde med det lokale forsy-

ningsselskab, vil skulle afklare om udnyttelse af overskudsvarme vil være en for-

delagtig løsning.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til Brian Vad Mathiesens oplæg på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af elnettet

Derudover arbejder regeringen aktivt med en lang række af anbefalingerne for

at sikre gode rammer lokalt og nationalt for at nå regeringens grønne ambitio-

ner, som jeg vil gennemgå herunder.

Fsva. energieffektivitet

I juni 2024 blev regeringens

Køreplan for energieffektivitet

lanceret, der angiver

en ny rammesætning til energieffektivisering, samt sætter yderligere fokus på

regeringens videre arbejde med effektiv anvendelse af energi.

Fremadrettet rammesættes energieffektivitet som en samlebetegnelse, hvori

energiadfærd og energirenoveringer, elektrificering, konverteringer og over-

skudsvarme, samt fleksibilitet understøttet af digitalisering og kompetencer, til-

sammen skal være med til at sikre, at vi får mest muligt ud af det samlede ener-

gisystem.

Centralt for regeringens videre arbejde med energieffektivitet disse år er bl.a.

opfyldelse af en række EU-krav, hvor der med det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektiv fra september 2023 bl.a. følger nye krav til energirenoveringer i det

offentlige. Med det omarbejdede bygningsdirektiv fra maj 2024 følger der bl.a.,

at alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 2030, mens målet er

at omdanne eksisterende bygninger til en gennemsnitlig nulemissionsbygnings-

masse i 2050.

Fsva. Industriel symbiose med eksisterende og nye virksomheder

For at fremme en hensigtsmæssig placering af elproduktion og elforbrug i det

danske energisystem, muliggjorde

ændring af lov om elforsyning

som trådte i

kraft pr. 1. maj 2023 direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer

for store elforbrugere. Muligheden for direkte linjer skal tilskynde til samplace-

ring, herunder bl.a. at store elforbrugere placerer sig tæt på VE-produktion.

Fsva. elektrificering af transportsektoren og landbrugssektoren

Regeringen har allerede iværksat en række tiltag for at støtte op om elektrifice-

ringen af vejtransportsektoren. I luft- og søfarten forventes omstillingen primært

drevet af øget anvendelse af VE-brændstoffer, mens en række indenrigsfærge-

ruter forventes fuldt elektrificerede frem mod 2030.

Med

Aftale om deludmøntning af Grøn fond

af april 2024 hæves dieselafgiften

med 50 øre pr. liter inkl. moms 2025. Dette kommer i tillæg til, at brændstoffer i

transportsektoren kvoteomfattes fra 2027, hvilket skønnes at øge prisen på bl.a.

benzin og diesel i vejtransporten. Samtidig skal lastbiler fra 2025 betale en vej-

afgift alt efter, hvor langt de kører, og hvor meget CO2, de udleder.

Derudover er der er afsat 700 mio. kr. i 2024-2029 samt 50 mio. kr. i 2030 og

herefter til grøn omstilling og effektivisering af vejgodstransporten, hvoraf de før-

ste 75 mio. kr. i 2024 er udmøntet som tilskud til ellastbiler og depotladning.

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til Brian Vad Mathiesens oplæg på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af elnettet

Med vedtagelsen af EU-forordningen om Infrastruktur for Alternative drivmidler

(AFIR-forordningen) og med afsæt i

Infrastrukturplan 2035

er der desuden afsat

knap 700 mio. kr. til at udrulle 25 offentligt tilgængelige ladeparker langs stats-

vejsnettet til ellastbiler frem mod 2030.

Disse tiltag bl.a. oveni lempeligere bilafgifter for nul- og lavemissionsbiler, som

skønnes at fremme en større elandel i nysalget. Det bemærkes, at ca. 50 pct. af

alle nyregistrerede biler i Danmark i 2024 har været rene elbiler.

Fsva. land- og skovbrugsmaskiner mv. er de underlagt regulering gennem det

nationale CO

e-fortrængningskrav, hvilket stiller krav til reduktion af udledninger

ved iblanding af fx biobrændsler.

Fsva. elnet og mere vedvarende energi

Folketinget har bl.a. med

Lov om ændring af lov om elforsyning,

som blev vedta-

get d. 20. april 2023, sikret rammerne for at Energinet og netvirksomheder kan

udvikle metoder, som kan bidrage til øget fleksibelt elforbrug og dermed øget

fleksibilitet i elnettet. Med denne ændring er der banet vej for, at der kan ske en

større grad af samplacering af VE-produktion og forbrug via såkaldte direkte lin-

jer. Direkte linjer skal give elforbrugere og VE-producenter incitament til at koble

elproduktion og elforbrug direkte, helt eller delvist uden om det kollektive elforsy-

ningsnet. Lovændringen har desuden givet Energinet og netvirksomhederne

rammerne til at kunne udvikle metoder for geografisk differentierede forbrugsta-

riffer for større elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter.

Formålet med geografisk differentiering er at give et økonomisk incitament til, at

elforbrug placeres steder, hvor der er ledig kapacitet i elnettet. Energinet og net-

virksomhederne har endnu ikke benyttet sig af muligheden.

De konkrete tarifmodeller udvikles af netvirksomhederne og Energinet, og god-

kendes af Forsyningstilsynet. Denne ansvarsfordeling følger af elmarkedsdirekti-

vet og indebærer, at Folketinget og ministeren har meget begrænset mulighed

for at påvirke udviklingen eller niveauet af tarifferne. Det er således op til de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder at udvikle nye tarifmetoder. Nogle elforsynings-

virksomheder har bl.a. indført sæson- og tidsbestemte tariffer, der skal tilskynde

til at lægge elforbruget på bestemte tidspunkter, og hos Energinet og netvirk-

somhederne er der forskellige muligheder for aftaler om begrænset netadgang

for større netkunder.

Generelt er udbygningen af VE på land markedsbaseret, hvorved det er i sidste

ende er efterspørgslen, der afgør, hvilken type af VE og hvor meget, der opstil-

les. For at understøtte udbygningen af VE-projekter på land samt fjerne barrierer

for denne markedsbaserede udbygning, er der aftalt en række initiativer bl.a. i

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Klimaaftale om mere grøn energi

fra sol og vind på land 2023.

Initiativerne omhandler fx at staten kan spille en

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til Brian Vad Mathiesens oplæg på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af elnettet

aktiv rolle i planlægningen af energiparker på land, og øget kompensation til na-

boer og lokalsamfund.

I maj 2024 præsenterede regeringen desuden en solcellestrategi, som bl.a. fo-

kuserede på rammerne for opsætning af solceller på tage. Herunder indeholdt

strategien et initiativ om at skabe flere finansieringsmuligheder for sol på er-

hvervstage (lovforslag fremsættes primo 2025), samt oplæg til videre arbejde

med udmøntning af pulje til VE på mindre tilgængelige arealer. Aftalekredsen

skal drøfte puljens udmøntning inden udgangen af 2024. Midler kan forventeligt

udmøntes fra ultimo 2025.

Ift. sikring af tilstrækkelig kapacitet følger det af Klimaprogram 2024, at regerin-

gen vil fremsætte et udspil om elforsyningssikkerhed, som skal igangsætte ar-

bejdet med initiativer, der skal understøtte en stabil elforsyning i et grønt energi-

system.

Fsva. job

Regeringen har gjort flere tiltag for at understøtte de rette kompetencer til den

grønne omstilling. Regeringen har primo 2024 præsenteret

Strategi for grønne

job i landbruget og følgeerhverv.

Strategien bidrager til at realisere de erhvervs-

og beskæftigelsespotentialer, der ligger i den grønne omstilling af landbruget.

Med

Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling

af juni 2024 (Regeringen,

DD, SF, LA, K, EL, RV, DF og AL) vil aftalepartierne investere i tidssvarende ud-

styr, grønne lærerkompetencer og undervisningsforløb. Samtidigt vil aftaleparti-

erne styrke, at den nyeste teknologi og viden om den grønne omstilling inkorpo-

reres i erhvervsuddannelserne. Med aftalen afsættes bl.a. 208,7 mio. kroner

mellem 2024 og 2027 til en grønt udstyrsløft på erhvervsskolerne. Dertil afsæt-

ter aftalepartierne yderligere 89,7 mio. kr. i årene 2024-2027 til et kompetence-

løft af lærere på alle erhvervsuddannelser for at understøttet, at elever i endnu

højere grad møder kvalificerede lærer med opdateret viden på erhvervssko-

lerne. Med aftalen iværksættes også andre initiativer, bl.a. permanentgøres vi-

denscentrene på erhvervsskoler, der fungerer som faglige fyrtårne og har til for-

mål at understøtte både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne i blandt

andet den grønne omstilling. Centrene permanentgøres fra 2025.

Regeringen har desuden udpeget tre klimaerhvervsskoler. De tre klimaerhvervs-

skoler udpeges til at specialisere sig i et eller to områder i relation til konkrete

klimaudfordringer, herunder 1) omlægning af energisektoren 2) Klimavenligt

landbrug og bæredygtigt byggeri og 3) grøn transport.

Fsva. innovation

Regeringen har med udspillet

Fart på fremtidens grønne løsninger

fra oktober

2024 lagt op til at styrke indsatsen for grøn forskning og innovation. Fundamen-

tet er ambitiøse investeringer på området på mindst 15 mia. kr. frem mod 2030.

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om kommentar til Brian Vad Mathiesens oplæg på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne ekspertmøde om udbygning af elnettet

Derudover vil regeringen styrke de fire grønne forskningsmissioner, CO

-fangst,

grønne brændstoffer (PtX), landbrug og cirkulær økonomi, med en ny tilgang,

hvor der er særligt fokus på at få ny teknologi og nye løsninger hurtigere ud i

samfundet. Eventuelle barrierer, for eksempel test, dokumentation eller koordi-

nation mellem myndigheder, skal løses på samme tid, hvor det er muligt.

Med forskningsreserven for 2025, har Regeringen og Folketingets partier aftalt

at afsætte 2,3 mia. kr. til grønne forskningsinitiativer, som skal bidrage til at rea-

lisere ambitionerne i udspillet

Fart på fremtidens grønne løsninger.

Herudover er

det med forskningsreserven 2025 også aftalt bl.a. at afsætte 298 mio. kr. til det

Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som har til

formål at understøtte Danmarks energipolitiske målsætninger, bl.a. om forsy-

ningssikkerhed, uafhængighed af fossile brændsler ved at udmønte midler til ud-

vikling og demonstration af ny energiteknologi samt til etablering af testfacilite-

ter. Af midlerne er 60 mio. kr. målrettet udvikling og demonstration af el-lagre.

Derudover er udvikling og implementering af nye klimaløsninger i landbrugs- og

fødevareerhvervet afgørende for den grønne omstilling. Sporene til omstillingen

er blevet lagt i

Aftale om et Grønt Danmark

fra juni 2024. Med udspillet

Fart på

fremtidens grønne løsninger

præsenterede regeringen en samlet indsats for,

hvordan en række af de nye klimaløsninger fra aftalen kan bringes helt i mål.

Dette med henblik på, hvordan en række konkrete klimateknologier og -tiltag

bringes ind i de nationale emissionsopgørelser hurtigst muligt og derigennem

ind i et kommende afgiftsgrundlag.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 5/5