KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm. om, hvad er beregningsforudsætningerne for de ændrede transportomkostninger m.m.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

04-12-2024

J nr.

2024 - 4566

Akt-id

537226

KEF alm. del

–

svar på spm. 32

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 6. november 2024 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 32, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).

Spørgsmål 32

I »Klimastatus og -fremskrivning 2024«, www.kefm.dk, står der på side 49, at »I

2023 skønnes en anvendt forbrændingskapacitet på de danske affaldsforbræn-

dingsanlæg til ca. 3,5 mio. ton affald, hvoraf ca. 0,3 mio. ton består af importeret

forbrændingsegnet affald. Fra 2025 skønnes der ikke længere at ske import af

affald til affaldsforbrænding. Dette skyldes, at det antages, at der er større trans-

portomkostninger ved importeret affald end dansk affald. Det betyder, at den dan-

ske affaldsforbrændingskapacitet forventes tilpasset til de danske forbrændings-

egnede affaldsmængder inkl. haveaffald og farligt affald fra 2025. En række af-

faldsforbrændingsanlæg skønnes efter 2032 at stå over for større reinvesteringer,

der ikke længere vil være rentable. På den baggrund skønnes eksport af dansk

affald.« Vil ministeren på den baggrund besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad er beregningsforudsætningerne for de ændrede transportomkostnin-

ger?

2. Er der ikke en stor modsigelse mellem, at der ikke skønnes en import af

affald grundet større transportomkostninger, men at det samtidig skønnes,

at der vil være en større eksport af affald, uden de samme transportomkost-

ninger bliver indregnet?

3. Hvad forventer ministeren, der vil ske med transportomkostningerne i frem-

tiden i forhold til en større nettoeksport af affald?

4. Når danske forbrændingsanlæg lukker, grundet at de ikke længere er ren-

table i forbindelse med reinvesteringer, hvad bliver så meromkostningerne

for borgere, virksomheder og kommuner, da affald nu skal eksporteres i hø-

jere grad?

Hvis det afgørende er rentabiliteten i forhold til, om forbrændingsanlæg i

2032 skal lukke, hvordan hænger dette så sammen med, at der i kapitel V i

den politiske aftale »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi«, www.kefm.dk, den 16. juni 2020, står, at målet er, at det skal være

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm. om, hvad er beregningsforudsætningerne for de ændrede transportomkostninger m.m.

de mest miljørigtige anlæg, som bør fortsætte deres drift? Kan ministeren

garantere, at denne udvikling ikke vil lukke de mest miljømæssigt optime-

rede anlæg, frem for dem som bare er mest økonomisk rentable?

Svar

Ad 1: Det er i beregningerne lagt til grund, at transportomkostningerne ved at

transportere dansk affald til anlæg i Danmark er lavere end omkostningerne ved

at transportere affald til eller fra udlandet. Det vil give danske anlæg en konkur-

rencefordel ift. håndteringen af dansk affald sammenlignet med udenlandske an-

læg. Det betyder samtidig, at danske anlæg skønnes kun at importere affald, så-

fremt kapaciteten på værkerne overstiger de danske affaldsmængder.

En reduktion i den danske kapacitet til affaldsforbrænding skønnes dermed at

medføre en reduktion i de forbrændte mængder, som først vil ske gennem lavere

import af affald, og dernæst eksport af affald, såfremt den konkurrencedygtige

kapacitet skønnes lavere end de danske affaldsmængder,

jf. L 115 bilag 2 Do-

kumentationsnotat - Beregning af lovforslag om affaldsforbrænding

Ad 2: Det skønnes med betydelig usikkerhed pba. analyse bag

Afrapportering fra

den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbræn-

dingsområdet

en importpris på godt 500 kr. per ton affald. Transportomkostnin-

gerne til Tyskland skønnes at være 200 kr. per ton affald pba. bl.a. løn, udgifter

til diesel, afgifter, lastbilernes størrelse og distancer. Dermed skønnes tysk affald

at blive afsat til Danmark for 700 kr. per ton.

Det skønnes ligeledes med betydelig usikkerhed, en eksportpris på ca. 900 kr.

Dette svarer til prisen for at afbrænde et ton affald i Tyskland inkl. transport, hvor

forbrænding koster ca. 700 kr. per ton, og transport koster ca. 200 kr. per ton, når

der tages højde for bl.a. løn, udgifter til diesel, afgifter, lastbilernes størrelse og

distancer,

jf. L 115 bilag 2 Dokumentationsnotat - Beregning af lovforslag om af-

faldsforbrænding.

Ad 3: Der er ikke fundet anledning til at justere transportomkostningerne, da der

ikke vurderes at være væsentlige ændringer i de forhold, der påvirker transport-

omkostningerne, fx løn, afgifter, dieselpriser, lastbilstørrelser m.v.

Ad 4: Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem

det kommunale affaldsgebyr. Effekten ved ændrede affaldstakster er således reg-

net som ændringen i nettoudgifter v. afskaffelse af affald. Det er forudsat, at 64

pct. af affaldstaksterne bliver betalt af husholdningerne, hvilket svarer til hushold-

ningernes andel af det forbrændingsegnede affald,

jf. MST affaldsstatistik 2020.

Den resterende del forudsættes betalt af erhvervet. Dertil vil konkurrenceudsæt-

telsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved

konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet. Anlæg, der skøn-

nes at blive på markedet, er i konsekvensberegningen antaget at kunne tilpasse

Side 2/3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm. om, hvad er beregningsforudsætningerne for de ændrede transportomkostninger m.m.

deres affaldsvarmepriser til det pågældende prisloft. For anlæg, der skønnes at

blive udkonkurreret som resultat af konkurrenceudsættelsen, vil husholdninger og

erhverv skulle dække deres varmebehov gennem alternative varmekilder. Da VE-

prisloftet bestemmes af prisen på alternative grønne varmekilder skønnes det at

ske ved en varmepris svarende til VE-prisloftet,

jf. L 115 bilag 2 Dokumentations-

notat - Beregning af lovforslag om affaldsforbrænding.

Det forudsættes i bereg-

ningerne, at husholdningerne betaler 66 pct. af fjernvarmeudgifterne og at den

resterende andel betales af erhvervet. Det bemærkes, at de faktiske effekter vil

afhænge af de lokale forhold, fx prisen på alternative varmekilder, behovet for

investeringer i nye varmekilder ved lukning af anlæg, og de eksisterende priser

på affaldsvarme i området.

Husholdninger og erhverv skønnes samlet set at opnå en reduktion i deres udgif-

ter til affaldshåndtering og varme. Det skyldes dels, at øget konkurrence vil med-

føre en effektivisering bl.a. gennem øget kapacitetsudnyttelse på anlæggene,

dels overgang til billigere VE-alternativer jf.

Dokumentationsnotat

–

Effektvurde-

ring af lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren.

Ad 5. Det er hensigten med konkurrenceudsættelsen, at forbrændingsanlæggene

skal konkurrere om at behandle affaldet med henblik på, at affaldet behandles,

hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. Dette understøttes af flere

mekanismer.

Fra december 2023 blev BAT-kravene strammet til affaldsforbrændingsanlæg.

Disse krav sikrer en høj miljømæssig standard på tværs af alle anlæg.

Desuden giver udbudsmodellen kommunerne mulighed for at stille konkrete mil-

jøkrav i forbindelse med deres udbud af forbrændingsegnet affald, så længe disse

krav overholder de generelle udbudsregler. Forsyningstilsynet har udarbejdet en

vejledning til brug for kommunerne i forbindelse med de pågældende udbud. Vej-

ledningen skal understøtte kommunens tilrettelæggelse af udbud med henblik på

at indkøbe den bedste ydelse ud fra kommunens ønsker til faktorer såsom miljø

og pris.

Der henvises endvidere til svar på KEF L115 spm. 57 og 58.

Afslutningsvis bemærkes det, at med en markedsbaseret model vil der altid være

en vis indbygget usikkerhed, og der kan være en række forhold, der afgør, om et

givent anlæg vil være konkurrencedygtigt.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 3/3