Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2942353_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25-11-2024
J nr.
2024 - 4516
Akt-id
535834
Svar på KEF alm. del – spm. 27
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 27, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 27
Siden 1. maj 2023 har der været lovhjemmel til at indføre geografiske differenti-
erede forbrugstariffer i Danmark, som for eksempel kan tilskynde til at nedsætte
tariffen i de områder af Danmark, hvor der er en overproduktion af grøn energi.
Vil ministeren forklare, hvorfor henholdsvis Energinet og Green Power Denmark
endnu ikke har anmeldt metoder for geografisk differentieret tariffer til
Forsyningstilsynet?
Svar
Energinet og netvirksomhederne har siden i ikrafttrædelsen af
Lov om ændring
af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet
som vedtaget d. 20. april
2023 haft rammerne til at kunne udvikle metoder for geografisk differentierede
forbrugstariffer for større elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau
og opefter. Formålet med geografisk differentiering er at give et økonomisk inci-
tament til, at elforbrug placeres steder, hvor der er ledig kapacitet i elnettet. Ta-
rifmetoder udvikles af netvirksomhederne og Energinet. Den regulerende myn-
dighed i Danmark, Forsyningstilsynet, har enekompetence til at godkende tarif-
metoder i overensstemmelse med elmarkedsforordningens artikel 18 og elforsy-
ningslovens § 73.
Jeg har bedt Energinet redegøre for, hvorfor Energinet ikke har anmeldt meto-
der for geografisk differentieret tariffer til Forsyningstilsynet. De har oplyst føl-
gende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Energinet har endnu ikke anmeldt geografisk differentierede forbrugstariffer,
herunder tilslutningsbidrag, til Forsyningstilsynet af flere årsager.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvorfor henholdsvis Energinet og Green Power Denmark endnu ikke har anmeldt metoder for geografisk differentieret tariffer til Forsyningstilsynet
2942353_0002.png
Energinets tarifstruktur er i dag indrettet, så der alene opkræves tilslutningsbi-
drag fra forbrugere direkte tilsluttet i transmissionsnettet.
Såfremt Energinet indfører en geografisk differentiering af elforbrug, vil der være
tale om en hel ny model for tilslutning af forbrug, hvor forbrugere vil skulle
dække en langt større del af omkostningerne til det bagvedliggende net i tilslut-
ningsbetalingen i stedet for den nuværende udjævning af opkrævningen til den
løbende tarifering, hvor alle forbrugere i hele Danmark er med til at betale den
samlede pulje, uagtet deres placering i landet.
Energinet har udarbejdet en ny tarifmetode for nettariffen for transmissionstil-
sluttet forbrug. Metoden er anmeldt til Forsyningstilsynet. Denne metode intro-
ducerer en høj grad af kapacitetsbetaling (hvor tariffens størrelse bestemmes af
det maksimale effekttræk man har i MW) i stedet for den nuværende energibeta-
ling (hvor man tariferes for mængden energi man har brugt i MW/h) for kunder
tilsluttet i transmissionsnettet. En væsentlig del af Energinets netomkostninger
er faste omkostninger til forrentning og afskrivning på transmissionsnettet. Disse
faste omkostninger følger netkapaciteten, som er påvirket af kundens effektbe-
hov, hvorfor det er mere omkostningsægte, at kunden betaler tarif efter effektbe-
hovet (MW), da omkostningerne i mindre grad varierer med det løbende energi-
forbrug. Forsyningstilsynet har endnu ikke godkendt metoden, men Energinet
vil, når den foreligger, tage stilling til næste skridt for drøftelse med aktørerne
om geografisk differentiering af forbrugstarifferne forventeligt i løbet af 2025.
Energinet gør samtidig opmærksom på, at en eventuel indførelse af en geogra-
fisk differentiering af forbrugstarifferne vil ændre i den løbende tarifering og der-
med også ramme de forbrugere, som allerede har truffet deres investeringsbe-
slutning. Der er derfor meget væsentlige hensyn, der skal balanceres og overve-
jes ved en eventuel introduktion af geografisk differentierede forbrugstariffer for
både nye og eksisterende elforbrugere.”
Derudover har jeg bedt Green Power Denmark redegøre for, hvorfor de ikke har
anmeldt metoder for geografisk differentieret tariffer til Forsyningstilsynet. De
har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Netvirksomhederne forventer pt. ikke at indføre en geografisk differentieret lø-
bende forbrugstarif for distributionsnettet. Der bliver i stedet arbejdet med geo-
grafisk differentierede tilslutningsbidrag for nye større elkunder, ligesom det alle-
rede er tilfældet for elproducenter.
Green Power Denmark har den 30. januar 2024 anmeldt en metode, der indfø-
rer geografisk differentierede tilslutningsbidrag for nye store industriskala elfor-
brugere. Geografiske tilslutningsbidrag for forbrug vil gøre det billigere at tilslutte
nyt stort elforbrug i områder, hvor der i dag er megen VE-produktion i nettet.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvorfor henholdsvis Energinet og Green Power Denmark endnu ikke har anmeldt metoder for geografisk differentieret tariffer til Forsyningstilsynet
2942353_0003.png
Ifølge ACER (Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndighede) er
brugen af geografisk differentierede løbende tariffer i Europa i dag yderst be-
grænset. ACER er af den opfattelse, at best-practice er, at lokationssignaler ind-
arbejdes i tilslutningsbidragene. Green Power Denmark deler denne opfattelse”.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3