Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2942401_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25-11-2024
J nr.
2024-4526
Akt-id
535484
Svar på KEF alm. del – spm. 26
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. november 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 26, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål 26
Vil ministeren oplyse, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet
og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år, og angive, hvilke nye opga-
ver, der udgør begrundelserne for opnormeringerne?
Svar
Med spørgsmålet forstås, at der efterspørges en opgørelse over antal årsværk i
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i 2022-2024 samt årsagen til udviklin-
gen. Årsværksudviklingen fremgår af tabel 1 nedenfor. Det bemærkes, at mini-
steriet budgetterer med et fald i antallet af årsværk i 2025.
Tabel 1
Årsværksudvikling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2022-2024
2022
Antal årsværk
Udvikling ift. 2022 (akku-
muleret)
2.072,6
2023
2.240,5
167,9
2024
2.316,6
244,0
Kilde: Årsværksopgørelsen er opgjort på baggrund af data fra Statens BI – ISOLA (Business Intelligence i staten - In-
formationsSystem Om Løn og Ansættelsesvilkår) pr. 3. kvartal hvert år. Årsværk er beregnet ud fra de lønbærende
timer, der er udbetalt løn for i statistikperioden i forhold til en fuldtidsnorm på 1.924 timer.
Antallet af årsværk i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet afhænger af mini-
steriets samlede økonomiske ramme. Den økonomiske ramme udgøres bl.a. af
ministeriets grundbevilling, træk på opsparing, eksternt indtægtsniveau (f.eks.
gebyrfinansiering, tilskudsfinansierede aktiviteter mv.) og midlertidig bevilling
øremærket specifikke opgaver.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år
2942401_0002.png
Ministeriets udvikling i antallet af årsværk kan primært forklares af tre forhold:
For det første har ministeriet siden 2022 fået tilført en række midlertidige øre-
mærkede bevillinger og dertilhørende opgaver. Det omfatter bl.a.:
En række aktiviteter som følge af Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022, heriblandt udbud af 4 GW havvind, redskabskatalog til understøt-
telse af vedvarende energi på land og øget forbrugerbeskyttelse
Etablering af NEKST-sekretariat
Etablering af et sekretariat og rejsehold, der skal kvalificere ansøgnin-
ger til bl.a. EU Innovation Fund mhp. hjemtagning af midler
Implementeringen af EU-lovpakken "Fit for 55"
Udvikling og etablering af varslingssystem for oversvømmelser
Forskningsindsats for dybdegående viden om tørke til prognoser, over-
vågning og forebyggende indsatser på tværs af sektorer
For det andet budgetterer ministeriet med et øget træk på opsparing i 2024
sammenlignet med 2022. Trækket på opsparing har været muligt, fordi ministe-
riet i tidligere år har haft et mindreforbrug. Opsparingen indgår i finansieringen
af ministeriets samlede opgaveportefølje bl.a. med henblik på at imødekomme
den politiske efterspørgsel.
For det tredje kan årsværksudviklingen knyttes til et øget eksternt indtægtsni-
veau fra 2022 til 2024. Det øgede indtægtsniveau skyldes en kombination af
øget aktivitet og nytilkomne opgaver, der indtægtsfinansieres. Det omfatter bl.a.
indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskning vedrørende bl.a.
seismiske undersøgelser, CCS, forskning i glaciologi (Grønlands iskappe) samt
geologiske undersøgelser af danske farvande fx i relation til råstofudnyttelse og
naturbeskyttelse. Derudover skyldes udviklingen øget aktivitet i de globale ener-
gipartnerskaber, som følge af at samarbejdet med bl.a. Indien, Vietnam og Indo-
nesien er kommet til og/eller udvidet. Partnerskaberne skal øge globale klima-
ambitioner og reduktioner af drivhusgasudledninger som en del af regeringens
langsigtede strategi for global klimaindsats. Dertil kommer stigende indtægter
fra eksisterende gebyrordninger herunder særligt administration af EU’s CO2-
kvoteordning i Danmark, der bl.a. skyldes udvidelse af ordningen til også at in-
kludere søfart.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2