Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2944353_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27-11-2024
J nr.
2024 - 4377
Akt-id
531703
Svar på KEF alm. del
spm. 22
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 30. oktober 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 22, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Helene Brydensholt
(ALT).
Spørgsmål 22
Vil ministeren vurdere, hvor lang tid det vil tage at anlægge et storskalapyrolyse-
anlæg fra beslutningen er truffet, og til det står klar til ibrugtagning? Og vil mini-
steren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange storskalapyrolyseanlæg der for-
ventes etableret senest i 2030?
Svar
Det er lagt til grund, at det i gennemsnit tager to år fra etablering af et anlæg på-
begyndes, til anlægget producerer biokul i fuld skala,
jf. Strategi og arbejdspro-
gram for pyrolyse.
Etableringstiden kan variere på tværs af projekter afhængig
af anlægsstørrelse mv.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at udbygningen af pyrolyseanlæg kan
udvikle sig fra knap 30 MW produktionskapacitet i 2024 til 120-680 MW produk-
tionskapacitet i 2030 og 320-3.400 MW kapacitet i 2035,
jf. Strategi og arbejds-
program for pyrolyse.
Det svarer til et middelret skøn på ca. 15 storskalaanlæg
(20MW anlæg) opført i 2030.
Der er en række faktorer, der kan påvirke udbygningen af pyrolyseanlæg, der
både kan øge eller sænke accelerationen og vækstraten frem mod 2030. Bereg-
ningerne er derfor baseret på et middelret skøn, og der kan særligt på kort sigt
forventes afvigelser.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1