Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
04-04-2025
J nr.
2025 - 1598
Akt-id
615379
Svar på KEF alm. del – spm. 190
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 28. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 190, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV), Dina Raabjerg
(KF), Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 190
Vil ministeren oplyse, om Energinets notat »Replanlægning og konsekvenser for
anlægsporteføljen«, den 27. august 2024, jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål
172, er blevet delt med andre ministerier og/eller delt i forbindelse med behand-
ling på møder i et eller flere af regeringens udvalg?
Svar
Problemstillingerne, der benævnes i Energinets notat, som ministeriet modtog i
udkastform den 29. august 2024, er blevet delt og drøftet på tværs af relevante
ministerier som en del af det allerede igangsatte arbejde med at sikre hurtigere
udbygning af elnettet.
Problemstillingen indgik således i sammenhæng med det forløb, der allerede
var sat i gang om tiltag rettet mod hurtigere elnetudbygning. Der var to emner i
det sagskompleks, der blev forelagt regeringen i den forbindelse, og som se-
nere resulterede i
Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet
af
20. december 2024. For det første udpegning af fremskyndelsesområdet for
elinfrastruktur, hvilket var en implementering af det lovforslag om VEIII-direkti-
vet, som Folketinget vedtog i juni 2024, der netop gav hjemmel til bl.a. frem-
skyndelsesområder. For det andet blev der hertil taget stilling til nogle af de før-
ste NEKST-anbefalinger, som NEKST-arbejdsgruppen om hurtigere udbygning
af elnettet, der blev nedsat i november 2023, havde afleveret delanbefalinger
om i august 2024.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2