Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18-03-2025
J nr.
Akt-id
608912
Svar på KEF alm. del
–
spm. 175
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 175, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL), Dina Raabjerg (KF), Samira Nawa
(RV).
Spørgsmål 175
Vil ministeren oplyse, om Energinets analyse, som der henvises til i artiklen »Kli-
maministeriet kendte til omfattende forsinkelser af grøn omstilling. Men oplysnin-
gerne blev stoppet«, zetland.dk, den 10. marts 2025, er indgået i Energistyrel-
sens arbejde og analyser?
Svar
Jeg kan svare bekræftende på spørgsmålet.
Bl.a. har det medført en proces i regi af Energistyrelsens tilsynsarbejde over for
Energinet, hvor Energistyrelsen genbesøger forudsætningerne for de enkelte
projekter, der tidligere er myndighedsgodkendt. Energistyrelsen oplyser i den
forbindelse:
"Energistyrelsen har i september 2024 anmodet Energinet om lister over hvilke
konkrete projekter, der var berørt af Energinets replanlægning for at kunne for-
holde sig til dem jf. ENS’s tilsynsforpligtelse. På baggrund af løbende dialog
med Energinet fra november 2024 til februar 2025 har ENS 11. februar givet
Energinet meddelelse om, hvilke projekter der kræver en særskilt godkendelse
af ministeriet og bestilt et opdateret notat om replanlægning.
Status for arbejdet er, bl.a. at to af projekterne, der er indkaldt til en fornyet god-
kendelse, er projekter, der tidligere har været forelagt KEF-udvalget. KEF-udval-
get vil efter sædvanlig praksis blive orienteret om ændringerne i de to projekter,
samt yderligere et projekt, der ikke tidligere har været forelagt KEF, men som i
ændringerne vil overstige et budget på 1 mia. kr. hvilket er grænsen for forelæg-
gelse for udvalget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2