Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2991790_0001.png
BILAG: MILJØ- OG
MYNDIGHEDSTILLADELSER
Konsekvenser af replanlægning
29. august 2024
1
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0002.png
INDHOLD
•
ANSØGNINGER OG
TILLADELSER
•
GENNEMLØBSTIDER
•
EKSTERNE UDFORDRINGER
•
TILTAG (STRATEGI, NEKST,
VEIII)
•
BILAG
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0003.png
DET DER KAN FLYTTE OS MEST
… hvor der er behov for markante politiske beslutninger
Fremskyndelsesområder
•
Der skal sikres fuld implementering af VE III-
direktivet og de tre fremskyndelsesområder for
elprojekter. Det skal også sikres, at infrastruktur til
brint kan blive et fremskyndelsesområde
Overimplementering af EU-direktiver i dansk lovgivning
•
Der skal kigges ind i myndighedernes
implementering og fortolkning af EU-lovgivning
særligt for Vandrammedirektivet og
Habitatdirektivet
NEKST
•
Det er afgørende, at regeringen godkender de
anbefalinger, NEKST kommer med, der har
betydning for udbygning af elnettet
–
og samtidig
sikrer fuld implementering af anbefalingerne
Prioritering af netinfrastruktur
•
Udbygning af kritisk energiinfrastruktur skal anses
som værende samfundskritisk og have forrang i
myndighedsbehandlingen hos Miljøstyrelsen,
Planstyrelsen og Energistyrelsen
Tydelige krav og opdaterede vejledninger fra
Miljøstyrelsen
•
Miljøstyrelsen skal udarbejde konkrete og bindende
vejledninger til bygherre
Øget anvendelse af undtagelsesbestemmelser
•
Miljøstyrelsen skal i højere grad anvende de
undtagelsesbestemmelser, der er i lovgivningen
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0004.png
MYNDIGHEDSPROCESSEN
–
I KORTE TRÆK
Alle Energinets projekter er omfattet af miljøvurderingsloven.
De skal derfor gennemgå en miljøscreening (§ 21) og/eller fuld miljøkonsekvensvurdering (§ 25)
START
Energinet
Miljøstyrelsen
Sagsbehandling
af miljøansøgninger
Miljøstyrelsen
Kommuner og styrelser
Bygge- og særlovstilladelser
Sikkerhedsstyrelsen, Transportministeriet
og Ekspropriationskommissionen
Frivillige aftaler med lodsejere
(evt. ekspropriation)
Klagenævnet
Behandling og afgørelse af evt. klager
END
Byggefase
påbegyndes
•
Anmodning
om
tilslutning
•
Behov for
forstærkning
•
Behov for re-
investering
•
Politiske
pålæg
Planlægning og
modning af
luftlednings-, kabel-
eller stationsprojekt
samt dialog med
lodsejere
Screening eller Miljøvurdering
Kommune og/eller PLST
Høringer og
tilladelser
Sagsbehandling af
planlovstilladelse
Lokalplan eller landsplandirektiv
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0005.png
ANSØGNINGER OG TILLADELSER
§ 25-ansøgninger (MKV)
Vi har 2024 ÅTD sendt fem § 25-ansøgninger (MKV)
–
vi har
ikke fået nogen tilladelser
Målet dd. for 2024 er i alt 10 ansøgninger
–
og to tilladelser
Foruden de sendte ansøgninger har vi
også lavet tre
interne screeninger
–
forventningen er, at vi i 2024 ender
med i alt seks
§ 21-ansøgninger (Screening)
Vi har 2024 ÅTD sendt to § 21-ansøgninger (screening)
–
vi har
samtidig fået to afgørelser
Målet d.d. for 2024 er i alt otte ansøgninger og syv afgørelser
Pr. d.d. 2024 har vi følgende sager ved
Miljøstyrelsen:
•
19
Miljøkonsekvensvurderinger
•
15
Screeninger
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0006.png
FULD MILJØKONSEKVENSVURDERING (MKV) (§ 25)
STATUS PÅ
MÅL
FOR 2024
Målet pr. 1/1-2024 for ansøgninger og tilladelser
er justeret 1/8-2024.
På trods af et nedjusteret §21-måltal ender vi
med at sende flere ansøgninger i alt, da §25-
målsætningen er blevet opjusteret.
Det skyldes bl.a., at fem af de i 2024 planlagte
screeningsansøgninger (§21) er blevet til MKV-
ansøgninger (§25)
2020 2021 2022 2023 2024
§25 ansøgninger 2
§25 afgørelser
1
2
0
2
2
12
4
5
0
2024-mål pr.
1/1/24
Justeret
2024-måltal
5
5
10
2
MILJØSCREENING (§ 21)
2020 2021 2022 2023 2024
§21 ansøgninger 4
§21 afgørelser
5
10
5
7
4
12
6
2
2
2024-mål pr.
1/1/24
Justeret
2024-måltal
11
15
8
7
ÅRSAGER TIL JUSTEREDE MÅL for 2024
Miljøscreeninger ender med at blive til fulde miljøkonsekvensvurderinger
–
kan
medføre, at flere screeninger bliver til fuld miljøkonsekvensvurdering
Flere sammenhængende projekter
–
gør projekterne mere komplekse, hvilket
kræver fuld miljøkonsekvensvurdering
Forsinkelser i planlægningen
–
vi har været for optimistiske ift. tidligere
planlægning
Sene tekniske ændringer i projektbeskrivelsen
–
kan medføre flere interne
tilbagerul
6
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0007.png
MILJØSTYRELSENS GENNEMLØBSTID
Den gennemsnitlige gennemløbstid for
ekstern
sagsbehandling er målt fra afsendelse af ansøgning til
realisering af afgørelse/tilladelse
Hvor den interne gennemløbstid er blevet kortere i løbet af de
står:
Jf.
Miljøvurderingslovens
§ 22
senere år er tendensen for den eksterne
”Myndigheden skal træffe afgørelse efter
§ 21 hurtigst muligt og senest
90 dage
fra den dag, hvor
gennemløbstid, at det tager længere tid at få en afgørelse/tilladelse
bygherren har fremlagt de krævede oplysninger, jf. §
19.”
Screening (§ 21)
Miljøvurdering (§ 25)
Ansøgning
Sagsbehandling
Myndigheds- og
partshøring
Afgørelse
Afgørelse om
Offentligheds Afgrænsningsnotat Udarbejdelse af
miljøkonsekvens-
fase
miljøkonsekvens-
vurderingskrav
rapport
Offentlighedsfase
§ 25-
Opfølgning
tilladelse
365 dage
(76-1.137* dage)
908 dage
(441-1.799 dage)
*) Pr. 28. august 2024 er der et projekt, der har ligget hos Miljøstyrelsen i 1.137 dage. En afgørelse forventes at foreligge ultimo august.
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0008.png
UDVIKLING AF GENNEMLØBSTIDER FOR
MILJØVURDERING OG SCREENING
1200
1000
800
Gennemløbstider for ekstern sagsbehandling hos MST
600
400
200
0
2020
2021
2022
2023
2024
§25 (MKV)
§21 (Screening)
Gennemløbstiderne (i dage) for projekterne er opgjort det år, hvor en tilladelse eller afgørelse er blevet realiseret.
Der er i 2022 og 2024 ikke modtaget nogen tilladelser, hvorfor grafen her er i nul. Forventningen er, at vi når at modtage to §25-tilladelser
inden
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0009.png
PLANMYNDIGHEDERNES GENNEMLØBSTID
Plangodkendelser kan afgøres på to forskellige måder
Lokalplan (kommune)
Landsplandirektiv (stat)
Er der
Politis k Offentlighed s Ops amlin g på Udarbejdelse af 2. Offentligheds Beh an dlin g af Endelig vedtagels e
lokalplanpligt? igangsættelse
fase
idehøring lokalplanforslag
fase
høringssvar
af lokalplan
Klagefrist
Anmodn in g
Afgrænsningsnotat
Udarbejdelse af
fo rs lag til LPD med
miljøvurderin gs
fase
Offentlig høring og
borgermød er
Høringsnotat o g
sammenfatten de
redegørelse
Uds tedelse af
landsplandirektiv
Klagefrist
Varighed op til 550 dage
Varighed op til 485 dage
Energinet søger kommunal dialog for anlægsprojekt-plangrundlag.
Afvises det, kan statslig planlægning initieres via landsplandirektiv.
Ved brug af landsplandirektiv tilgår der tid til afklaring i kommunen.
9
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0010.png
IDENTIFICEREDE
EKSTERNE
UDFORDRINGER
Flere screeningsprojekter ender med fuld
miljøkonsekvensvurdering
•
Skærpede krav og mere restriktiv fortolkning af
EU-direktiver (habitatdirektivet og
vandrammedirektivet) fra MST
Nye domme fra EU og ændret praksis efter
klagenævnsafgørelser
Skiftende krav og manglende vejledninger til
natur- og miljøforhold
MST afgør, at flere projekter er sammenhængende
Manglende udnyttelse af virkemidler
•
F.eks. undtagelsesbestemmelser og nødforordningen
•
•
Ressourcer og kompetencer hos myndighederne
•
Både kommunerne og MST har svært ved at
rekruttere erfarne og tilstrækkelige medarbejdere
I arbejdet med godkendelser og tilladelser indgår Energinet i et komplekst samarbejde med en række eksterne aktører. Der har over en længere
periode været fokus på at håndtere de udfordringer, som præger samarbejdet på tværs.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0011.png
IDENTIFICEREDE
EKSTERNE
UDFORDRINGER
Mange involverede ressortområder uden E2E-
ansvar
•
•
•
Utilstrækkelig koordinering og informationsdeling
Uklarhed ift. myndighedsansvar og -rolle
Manglende incitament til at sikre rimelige
sagsbehandlingstider
Modvilje hos myndigheder ift. at påtage sig
ansvaret for plangrundlaget
•
•
Kommuner ift. lokalplaner
Plan- og Landdistriktsstyrelsen ift. landsplandirektiver
Mangel på faste tidsrammer for sagsbehandling og
overholdelse heraf
Stigende antal ekspropriationer og manglende
hjemmel til bl.a.:
•
•
•
Tidligere ekspropriation
Etablering af erstatningsnatur
Direkte ekspropriation
–
frem for først at indgå
frivillige aftaler
I arbejdet med godkendelser og tilladelser indgår Energinet i et komplekst samarbejde med en række eksterne aktører. Der har over en længere
periode været fokus på at håndtere de udfordringer, som præger samarbejdet på tværs.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0012.png
HVAD HAR VI GJORT?
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0013.png
AFSLUTTEDE INDSATSER
Indsats
Fremrykning af
ansøgning om
miljøvurdering
Beskrivelse
Initiativet har til formål at gentænke projekters forløb i modnings-
fasen, så det i højere grad bliver muligt at arbejde i parallelle
processer. De skal ud fra en risikovurdering sikre, at tingene laves til
det nødvendige niveau første gang, så der ikke er behov for at
genbesøge allerede udarbejdede produkter. Samtidig skal de
parallelle processer understøtte, at miljøbehandling tidligt kan ske til
et niveau, der gør det muligt at sende miljøansøgninger allerede i
modningsfasen.
Energinet har taget initiativ til at udvikle og implementere en ny
mødestruktur med Miljøstyrelsen. Det er på vicedirektørniveau med
møder hver anden måned. Tilsvarende struktur er implementeret
som fælles kvartalsmøder med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Der
gennemføres også månedlige statusmøder på kontorchef-
/afdelingslederniveau med Miljøstyrelsen.
Møderne har til formål at drøfte og prioritere udfordringer og
projekter, ligesom vi skal sikre, at Miljøstyrelsen har indblik i projekter
på den lange bane, så de er i stand til at planlægge ressourcebehovet.
Energinet har udviklet et porteføljeoverblik inklusive risikovurdering,
der indgår i dialogen med Miljøstyrelsen
Energinet fremsender løbede notat til Miljøstyrelsen, som redegør for
risici ved forsinkelser i alle større Bilag 1-projekter (tidligere
VVM’er).
Energinet har arbejdet for, at der blev udarbejdet en ny
bekendtgørelse, som betyder, at Energinet kan betale for
sagsbehandling ved Miljøstyrelsen.
Effekt
Optimering af nuværende processer og arbejdsgange, så
kritiske aktiviteter fremrykkes. Målsætningen er en halvering
af den interne gennemløbstid for udarbejdelse af ansøgning
til miljøvurdering.
Tidsperspektiv
Trådte i kraft ultimo 2023.
Implementeringen pågår.
Mødestruktur med
MST
Møderne har initieret en bedre dialog og koordinering
mellem Energinet og Miljøstyrelsen, hvilket har en positiv
indvirkning på Energinets projektportefølje. Et konkret bidrag
har været, at Baltic Pipe og Vestkyst-projekterne kom i mål
med myndighedstilladelserne. Derudover løbende afklaring
af knaster og senest sagsbehandling og prioritering af CO2
hos GSD.
Trådte i kraft primo 2023.
Porteføljeoverblik
til MST
Formålet er at hjælpe Miljøstyrelsen med at planlægge og
prioritere opgaver i de enkelte projekter.
Implementeret ultimo 2022.
Betaling af MST
Betaling for sagsbehandling hos Miljøstyrelsen muliggør en
yderligere skalering af Miljøstyrelsens organisation og
reduktion af sagsbehandlingstiden.
Bekendtgørelsen trådte i kraft ved
årsskiftet 2022/2023, og der er pt. ansat
seks ekstra medarbejdere i Miljøstyrelsen.
Muligheder i
undtagelsesbeste
mmelser i EU-
lovgivning
Energinet har kortlagt muligheden for i højere grad at kunne benytte
undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivning
–
mere specifikt
Habitatdirektivet. Formålet er at have et værktøj i de situationer,
hvor vores projekter ikke kan gennemføres uden en væsentlig
miljøpåvirkning og dermed undgå, at projekterne går i stå.
Begrænset effekt, da Energinet i de fleste tilfælde har
mulighed for at mitigere de udfordringer, der identificeres.
Men det påvirker økonomi og tidsforbrug.
Værktøjet er taget i brug.
13
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0014.png
AFSLUTTEDE INDSATSER
Indsats
Færre
ansøgninger ved
kalkuleret
risikostyring
Beskrivelse
En administrativ risikomodel for, hvornår Energinets
reinvesteringsprojekter skal anmeldes efter miljøvurderingsloven.
Det betyder, at Energinet forholder sig til lovens indbyggede
råderum for, at bygherre selv kan vurdere, om et projekt medfører
en væsentlig miljøpåvirkning og kræver en screeningsansøgning.
Effekt
Risikomodellen er foreløbig anvendt på alle nyere
‘rene’ stationsprojekter og bliver anvendt
fremadrettet på alle Energinets
vedligeholdelsesprojekter hos Asset. At
projekterne ikke anmeldes betyder, at
Miljøstyrelsen ikke skal bruge tid og ressourcer på
at sagsbehandle de konkrete
screeningsansøgninger (en screeningsansøgning
tager typisk 12 måneder).
Det har resulteret i flere beslutninger og actions;
herunder at alle miljøkonsekvensvurderinger
(tidligere såkaldte
VVM’er)
generelt skal
afgrænses mest muligt, uanset om det er ‘fødte’
miljøkonsekvensvurderinger eller på Bilag 2-
projekter. Det standpunkt deler Miljøstyrelsen
med os, men i praksis bliver det udfordret. En
anden læring er, at vi skal beskrive projekterne
endnu mere detaljeret end tidligere.
Har dokumenteret sagsbehandlingsprocessen
mellem Energinet og MST (§21/§25) og
identificeret 31 forbedringsindsatser.
Effekten er større gennemsigtighed ved processen
og at sikre et mere målrettet arbejde med at
reducere sagsbehandlingstiden.
Tidsperspektiv
Er taget i brug, men har kun effekt ved opstart af
nye projekter.
Fokuseret VVM
Energinet har undersøgt muligheden for at tidsoptimere screenings-
og sagsbehandlingsprocessen på Bilag 2-projekter.
Er taget i brug.
Kortlægning af
overordnede
sagsbehandlings
processer
Vi har sammen med MST kortlagt processen for sagsbehandlingen
af miljøkonsekvensrapporter og screeningssager. Det blev gjort for
at øge gennemsigtigheden og identificere, hvor i processen der var
forbedringspotentiale.
Gennemført i ultimo 2022.
14
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0015.png
AFSLUTTEDE INDSATSER
Indsats
Praksis for
rettelser
Beskrivelse
Når Energinet fremsender miljøkonsekvensrapporter til MST, vil
der forekomme et vist antal retterunder, inden
miljøkonsekvensrapporten godkendes og kan offentliggøres. Der
er ikke en fast praksis for håndtering af rettelser, så de aftales
som regel fra projekt til projekt. ​
Indsatsen skal sikre, at såvel
MST’s
bemærkninger og de
efterfølgende rettelser fremgår tydeligt og gennemføres
konsekvent. Der skal aftales en metode, som gør det nemt og
hurtigt for både Energinet og MST at genfinde de steder, hvor
der har været behov for tilpasninger.
Effekt
At bemærkninger fra MST fremstår tydelige, og
at de er koordineret internt forud for
fremsendelse til Energinet.
At Energinet forholder sig til alle
MST’s
bemærkninger, og at de kan genfindes hurtigt
og er dokumenteret​.
At Energinet gør opmærksom på eventuelle
projektændringer, og hvor det i givet fald
medfører ændringer i rapporten.​
Tidsperspektiv
Effekten forventes at kunne påvirke nye og
eksisterende sager. Det er ikke afklaret om
proces er endelig implementeret hos MST.
Effekten på sagsbehandlingen forventes først at
kunne ses 2-3 år efter implementering af
indsats.
Erfaringsudvek
sling
Et tættere samarbejde med løbende vidensdeling vil bidrage til,
at alle sagsbehandlere bedre og mere effektivt kan gennemføre
arbejdet med ansøgninger og afgørelser. For at det skal få størst
mulig effekt, skal vidensdelingen ske jævnligt og bredt i
organisationerne. Det kan ske ved at:
1: Afholde fælles temamøder, f.eks. vigtige emner i
screeningssager, elsystemets opbygning og elementer
2: Informationsoplæg, f.eks. nye og kommende lovændringer,
betydning for sagsbehandling og praksis
3: Fysiske besøg på anlægsprojekter og eksisterende el- og
gasanlæg
For at identificere udfordringer i samarbejdet om
miljøvurderingssager og -konsekvensrapporter, blev der igangsat
en knastanalyse. Den har gjort det muligt at samle vigtige
observationer om samarbejdsprocesser og tage skridt til at
forbedre dem i fremtiden.
Alle indsatserne skal bidrage til mere smidig
sagsbehandling. Bedre ansøgninger og større
gensidig forståelse af anlægsprojekterne skal
give fokus på væsentlige emner og nedbringe
behovet for tidskrævende retterunder.
Effekten forventes at kunne påvirke
eksisterende og nye sager.
Systematisk erfaringsudveksling blev igangsat
medio 2023.
Effekten på sagsbehandlingen forventes først at
kunne ses 2-3 år efter implementering af
indsats.
Knastanalyse
Skabe gennemsigtighed ift., hvor der er
udfordringer og at understøtte målsætningen
om at reducere sagsbehandlingstiden.
Analysen er afsluttet primo 2024, og der skal
træffes beslutning om, hvilke indsatser der
arbejdes videre med. Effekten forventes at
kunne ses 2-3 år efter implementering af
konkrete indsatser.
15
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0016.png
AFSLUTTEDE INDSATSER
Indsats
Optimerede
skabeloner og
vejledninger
Beskrivelse
For at øge kvaliteten og ensartetheden i materialet fra Energinet
til Miljøstyrelsen, er der i samarbejde med Miljøstyrelsen
udarbejdet skabeloner og vejledninger til bl.a. projektbeskrivelsen
og standardkataloger til håndtering af bilag IV-arter.
Effekt
Forventningen er, at der bliver færre tilbageløb
mellem Miljøstyrelsen og Energinet, og det letter
sagsbehandlingen ved Miljøstyrelsen
–
og dermed
hurtigere afgørelser på ansøgninger.
Tidsperspektiv
Taget i brug i 2023.
Digital
ansøgningsportal
Der er udviklet en digital ansøgningsportal hos Miljøstyrelsen,
som er en fast indgang for Energinets
miljøvurderingsansøgninger. Det er et vigtigt skridt i en mere
digital og datadrevet proces, hvor portalen skal bidrage til øget
datakvalitet, gensidig transparens og på sigt danne grundlag for
fælles prioritering, planlægning og identificering af flaskehalse.
Energinet og Miljøstyrelsen er blevet enige om en indsats for at
dele sags- og porteføljedata.
Deling af data er muligt som følge af, at Miljøstyrelsen og
Energinet i samarbejde har etableret en digital platform for
indmelding af ansøgninger, der kan styres i et digitalt flow i
Miljøstyrelsens sagsbehandlingssystem F2.
Ved at digitalisere sagsbehandlings-processen
bliver det mere gennemsigtigt, hvilke faser rer er
særligt tunge; hvor der er ressourceudfordringer,
og hvorledes projekter kan have indbyrdes
afhængigheder, og derved ikke kan ses isoleret i
en evt. prioriteringsproces.
Ved at koble MST´s sager med interne projekter i
Energinet får vi adgang til information om
sagernes aktuelle status. Den information er
værdifuld i den daglige projektstyring og
planlægning, så der skabes fuld transparens om,
hvor langt ansøgningerne er kommet i det
samlede flow hos MST.
Portalen har været i drift siden sommeren 2023.
Deling af data (I)
I Q3 2024 er opnået adgang til sagsstatus hos
MST.
Anlægslov eller
Landsplan-direktiv
Formålet er at belyse, hvorvidt en anlægslov vil fremme en mere
strategisk tilgang med mere forudsigelige myndighedsprocesser
og tidsplaner for Energinets anlægsprojekter. Der er dels fokus på
at skabe hurtigere godkendelse af et samlet projektgrundlag, dels
fokus på at undgå tilbageløb.
Mulighed for hurtigere fremdrift på
anlægsprojekter i kraft af færre klager og mindre
behov for særlovgivning.
Afsluttet 2022, hvor anbefalingen var, at der på
det tidspunkt ikke ville være tungtvejende fordele
ved at benytte anlægslov som projektgrundlag.
Revurderet i første halvår 2024, hvor analyse har
belyst perspektiverne i brug af anlægslov, og hvad
det vil kræve af Energinet. Besluttet at parkere
arbejdet, til der er afklaring på effekten af
fremskyndelsesområder.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0017.png
HVAD GØR VI
FREMADRETTET?
17
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0018.png
HVAD GØR VI
FREMADRETTET?
Der er skabt resultater, men vi står stadig
med markante udfordringer
For at mitigere udfordringerne er der i
juni 2024 vedtaget en ny strategi for
myndighedstilladelser
Herudover deltager og bidrager vi til
NEKST-arbejdet og udvikling af
fremskyndelsesområder
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0019.png
STRATEGI FOR MYNDIGHEDSTILLADELSER
–
FRA BARRIERE TIL ENABLER
Der er behov for at tilpasse de strategiske og organisatoriske rammer for arbejdet med myndighedstilladelser. Til formålet er der formuleret
vision, ambition og fokusområder for at accelerere omfanget af myndighedsgodkendelser og -tilladelser til Energinets anlægsprojekter.
Energinets arbejde med godkendelser og tilladelser skal
understøtte
accelerationen
af projekteksekveringen i den
grønne omstilling.
Reducere gennemløbstid på
screeninger
fra 800 til 535 dage ultimo 2026
Reducere gennemløbstid fra opstart af
lokalplaner
til
beslutning om LPD fra 475 dage til 100 dage ultimo 2028
VISION
Maks. 3
retterunder hos Miljøstyrelsen
Ingen
væsentlige mangler i ansøgningsmateriale
fra Energinet til Miljøstyrelsen
Ingen
ændringer i projektbeskrivelser, der påvirker
godkendelser og tilladelser efter aftalt deadline
AMBITION
Reducere gennemløbstid på
MKV
med 25% primo 2027
fra 1.150 dage til 863
FOKUSOMRÅDER
Strategisk interessevaretagelse
Kompetencer og ressourcer
Databaseret styring
Eksekvering af strategiske indsatser
Effektiv driftsorganisation
19
19
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0020.png
STRATEGIENS
FOKUSOMRÅDER
TIL OPERATIONALISERING
For at indfri Energinets vision og ambition er der identificeret en række fokusområder, som omsættes til
konkrete handlinger og initiativer.
Databaseret styring: Proaktiv prioritering, rapportering og risikostyring
Effektiv driftsorganisation: Optimerede processer, roller og ansvar
Miljø og Support vil drive en databaseret styring af arbejdet med myndighedsansøgninger, som sikrer transparens, fremdrift og godkendelser til tiden. Tra nsparensen vil vi proaktivt
udnytte i dialogen med myndighederne for at sikre fremdrift hos dem. Derudover sikres grundlaget for etablering af relevant ledelsesrapportering.
Miljø og Support vil anvende standardprocesser for kerneleverancer med tydelige roller og ansvar, hvilket sikrer optimerede arbejdsprocesser. Der stilles krav til projektmodning og
teknisk design, og der fastlægges proces og værktøjer for optimeret håndtering af konsekvenser ved ændringer ift. gennemløbstid både internt og eksternt. Vi vil bruge data og nye
teknologier til at løse opgaverne smartere og i samarbejde med myndighederne at blive mere digitale og øge brugen af AI i pl an- og miljøprocesserne.
Kompetencer og ressourcer
Miljø og Support vil sikre, at de rette kompetencer og den rette adfærd er tilstede for at varetage opgaverne på såvel operationelt som taktisk og strategisk niveau. Desuden udvikles et
kvalitetsstyringskoncept over for eksterne leverandører, som indgår i arbejdet med myndighedsgodkendelser og -tilladelser. Vi vil desuden arbejde for en fælles kompetenceudvikling
bygherrer og myndigheder imellem for at sikre et kompetenceløft på tværs af værdikæden.
Eksekvering af strategiske indsatser
Miljø og Support vil arbejde målrettet med udvikling og implementering af interne strategiske indsatser såvel som implementering af ny praksis og nye anbefalinger fra eksterne
interessenter og sikre dedikerede ressourcer hertil.
20
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0021.png
Delanbefalinger
1. Hurtig afklaring af, om tilslutningsprojekter skal
håndteres af en netvirksomhed eller Energinet
2. Opdaterede og mere fyldestgørende forudsætninger
for netudbygning
3. Bedre muligheder for at godkende tarifmetoder, der
skal bruges på forsøgsbasis og til pilotprojekter
4. Ligestilling af muligheder for ekspropriation svarende til
offentlige infrastrukturprojekter
klageadgang for alle
erstatningsnatur
5.
5.
Hurtigere afklaring for særligt berørte og ensartet
Arbejdsgruppen har siden starten af året
arbejdet fokuseret på konkrete anbefalinger.
Til højre er angivet de første delanbefalinger,
der blev offentliggjort 26. august 2024.
De fremhævede
N.
anbefalinger vil have
betydelig effekt på hastigheden
6.
Hjemmel til ekspropriation til tidlig sikring af
7.
”Selvangivelse” af anlægstekniske tiltag for
netudbygningsprojekter (netvirksomhederne)
8. Opmærksomhedszoner for arealer omkring større
8.
transformerstationer
9. Samtænkning af afgørelse efter miljøvurderingsloven
9.
mhp. koordineret behandling
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0022.png
IGANGVÆRENDE INDSATSER
Indsats
Deling af data
(II)
Beskrivelse
Energinet og Miljøstyrelsen er blevet enige om en indsats for at
dele sags- og porteføljedata. Det kræver, at Energinet etablerer en
service til at dele data med MST, og at vi løbende sikrer, at data er
opdateet.
At udarbejde en vejledning, der kan hjælpe med hurtigt at
identificere udfordringer i et givet projekt. Det er for dels at afgøre,
om et projekt er egnet til en screening frem for fuld miljøvurdering,
dels at sætte fokus på aspekter, som kræver en mere detaljeret
beskrivelse i en eventuel fuld miljøvurdering.
Effekt
Ved at give MST indsigt i vores data for
porteføljen får MST bedre mulighed for at
planlægge og kapacitetsstyre
–
og dermed
hurtigere sagsbehandling.
Formålet er at øge effektiviteten i
sagsbehandlingen ved at opnå fælles forståelse
mellem bygherre og MST om, hvilke projekter der
er velegnede til screening. Ved at give klare
retningslinjer vil vejledningen kunne effektivisere
sagsbehandlingen.
Tidsperspektiv
I august 2024 er indledt indsats med henblik på
digital deling af Energinets portefølje med MST.
Vejledning om
screening
Indsatsen er startet i juni 2024. Effekten på
sagsbehandlingen forventes først at kunne ses
om 2-3 år.
Sikkerhedsafsta
nd til kritiske
anlæg
Afstand til
kritiske anlæg
Der er behov for tydelige rammer for, hvilke forpligtelser der er hos
Energinet og andre myndigheder, så Energinet kan sikre
tilstrækkelig afstand til kritiske anlæg rundt om egne anlæg.
Energinet oplever en stigende interesse for tilkobling af VE-anlæg til
vores stationer. Vi har behov for at fastlægge nødvendige
sikkerhedsafstande til f.eks. et brint-producerende PtX-anlæg.
Indsatsen skal derfor undersøge, hvilken hjemmel i lovgivningen
Energinet kan bruge for at sikre de nødvendige afstandskrav
mellem Energinets anlæg og nye risikoanlæg. Den nye viden skal
gøre det mulig at udarbejde en intern vejledning.
Strategiske opkøb kan være afgørende for hastigheden med at
realisere den grønne omstilling i forhold til. I dag er det kun muligt
at købe nødvendigt areal til det konkrete projekt. Derved er der
risiko for, at de enkelte stationer skal udvides i små bidder. Ændring
kræver ny hjemmel i lovgivning.
Minimere risiko for havari på Energinets anlæg
grundet udefrakommende ulykke og sikre
Energinets omdømme i den grønne omstilling.
Vi minimerer risikoen for havari på Energinets
anlæg grundet udefrakommende ulykke. Vi opnår
tydelige rammer for, hvilke forpligtelser der er
hos Energinet og andre myndigheder.
Tidshorisont for at afslutte indsatsen er afhængig
af eventuel behov for ny hjemmel i lovgivningen.
Indstilling til ELG i Q3 2024 mht. risikovillighed.
Juridisk forankring kan nemt tage et halvt år eller
mere.
Proaktiv
arealerhvervelse
En mere langsigtet planlægning vil give sikkerhed
for de enkelte projekter, da der ikke skal sættes
tid af til at vedtage lokalplaner og opkøb af
delarealer hver eneste gang.
Blev løftet op i Klimaaftalen juni 2022, men uden
effektuering. Indsatsen er efterfølgende løftet op
i NEKST-regi.
22
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0023.png
VEIII-DIREKTIVET
–
STATUS
KEFM og BLKM indstiller til Grønt Udvalg den 12. september 2024:
•
VEIII-direktivets artikel 15e om fremskyndelsesområder til elinfrastruktur gennemføres. Tre konkrete
elinfrastrukturprojekter gennemføres som fremskyndelsesområder:
o
o
o
Fremtidssikring af eltransmissionsnettet i Østjylland incl. 150 kV-nettet,
Ny netstruktur i Nordjylland
Grønt Net til Sjælland, Lolland & Falster Etape 2
•
Der gennemføres en analyse af mulige alternativer for at tilvejebringe plangrundlag for større
energiinfrastrukturprojekter. Med afsæt i analysen præsenteres et beslutningsoplæg for regeringen medio 2025
Der tilvejebringes hjemmel til, at miljømyndighedsopgaver ifm. screening i netfremskyndelsesområder kan
gebyrfinansieres
•
•
Kommende analyser skal afdække yderligere fremskyndelsesområder, herunder hvorvidt brint falder ind under
anvendelsesområdet
Energinet er i gang med at få belyst forventet proces, roller, ansvar, risici, kommunikation mv.
•
23
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0024.png
AS-IS ANALYSE
–
NEKST UNDERARBEJDSGRUPPE FOR TEMA 4
DER ER OBSERVERET EN RÆKKE UDFRODRINGER I
MYNDIGHEDSPROCESSEN, SOM ALLE PÅVIRKER GENNEMLØBSTIDEN
Mange involverede ressort-
områder uden end-to-end ansvar
Reaktiv og manuel
godkendelsesproces
Suboptimale kommunale
planprocesser ift. netudbygning
Myndighedsvakuum i dele af
processen
Tidskrævende og intransparent
arealadgang
Sekventiel proces med mange
stopklodser
•
Højt antal myndigheder fra
forskellige ressortområder
involveret i processen
Myndigheder med ansvar
for netudbygning har lille
indflydelse på hastigheden af
netudbygningen, mens
myndigheder med stor
indflydelse på hastigheden
ikke har ansvar for at
netudbygningen
gennemføres
Uklarhed i
myndighedsansvaret
medfører længere
sagsbehandlingstid.
•
Diskretionær og lokal
vurdering og godkendelse af
projekter
•
Generel lille risikovillighed fra
godkendende myndigheder
samt manglede udnyttelse af
virkemidler, ex anvendelse af
undtagelsesbestemmelser og
nødforordningen
•
Ingen stillingtagen til nationalt
udbygningsbehov.
•
Behovet for netudbygning er
ikke et fokuspunkt i den
kommunale planlægning
•
Kommuner egenoptimerer
arealanvendelse
•
Manglende nationalt fokus på
overordnede elnet.
•
•
Uklarheder i dele af processen
omkring hvem der er
myndighed samt placering af
ansvar
•
Myndighedsvakuum kan
resultere i, at sager
nedprioriteres, hvilket i sidste
ende kan medføre lang
sagsbehandlingstid.
•
Uklarhed omkring skatteregler
(DSO udfordring) for hhv.
frivillig aftale og
ekspropriation giver
incitament til ekspropriation
•
Uklarhed for lodsejer omkring
udfaldet af at modsætte sig en
frivillig aftale
•
Mange iterationer i
forhandlingerne.
•
Lav risikovillighed fører til
parallelisering og detalje- og
dokumentationsorientering i
sagsbehandlingen
•
Gennemløbstiden øges som
følge af, at der skal ventes på
godkendelser, tilladelser mv.
•
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0025.png
PROCES MED KOMMUNER OG LODSEJERE
Processerne for miljøvurdering og plangrundlag inkl. Energinets dialog med lodsejerne
START
Planlægning og
modning
Løbende dialog med lodsejere
Energinet
Dialog med
lodsejere
(evt. ekspropriation)
Løbende dialog
med lodsejere
Frivillige aftaler
Miljøstyrelsen
Sagsbehandling af
miljøvurdering
Sagsbehandling og
retterunder
Høringer
(1. og 2. off. fase)
Miljøtilladelse (§ 21/25)
Kommune
Sagsbehandling af
plangrundlag
*
Høringer (Idehøring
og 2. off.fase)
Planlovstilladelse
Tilladelser og
dispensationer
Klager?
X
Ja
Nej
Anlægsarbejde
kan starte
Klagenævnet
Klagehåndtering
BORGER-
INDDRAGELSE
Dialog med lodsejer
Lodsejer
forhandlingsrunde 1
Idéfase
høring
Borger og
myndighedshøring
Klagemulighed 1
Klagemulighed 2
Lodsejer
forhandlingsrunde 2
Løbende dialog med
berørte lodsejere
ifm. anlægsarbejdet
* Ønsker kommunen ikke at hjemtage planlægningen, er det i stedet staten, der skal være planmyndighed.
Planlægningen vil i så fald skulle ske via et landsplandirektiv.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0026.png
RETTIGHEDSERHVERVELSE/EKSPROPRIATION
Processen kører parallelt med de øvrige processer for miljøvurdering og plangrundlag
START
Energinet
Projekt påvirker
lodsejer
Miljøvurdering og
plangrundlag
Dialog med lodsejer
//
Forhandling om
frivillig aftale
X
Ja
Nej
Ja
Indhentning af
udtalelse om
ekspropriationsvilje
Sikkerhedsstyrelsen
Transportministeriet
Frivillig
aftale
indgået?
+
X
Frivillig
aftale
indgået?
Tilretninger af
linjeføring
Nej
Tilretninger af
linjeføring
Anlægsarbejde
kan starte
Nej
Sagsbehandling og
prøvelse
X
Ja
Tilladelse til
ekspropriation?
Besigtigelses- og
ekspropriations-
forretning
*
Nej
Ekspropriations-
kommissionen
X
Ja
Kommissionen
godkender
projektet?
BORGERINDDRAGELSE
Lodsejer
forhandlingsrunde 1
Lodsejer
forhandlingsrunde 2
Lodsejer informeres om
ekspropriationsvilje og forventet pris
Høring af
lodsejer 1
Høring af
lodsejer 2
* Ved ekspropriationskommissionens behandling af projektet skal alle særlovstilladelser foreligge og eventuelle klager være b ehandlet
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om den omtalte analyse fra Energinet om forsinkelser på Energinets anlægsprojekter
2991790_0027.png
EKSEMPEL PÅ
OVERIMPLEMENTERING AF HABITATDIREKTIV
Vestkystprojektet
Foranstaltninger vedr. løgfrø:
•
Som bygherre er vi på markerne i kort tid. I den periode, hvor vi arbejder, skal der iagttages en
række foranstaltninger herunder fx opsætning af paddehegn.
•
Landmanden, der normalt dyrker markerne, skal hverken før eller efter bygherres tilstedeværelse
gennemføre foranstaltninger eller vise hensyn til dyr omfattet af bilag IV.
Der mangler proportionalitet mellem formål og vilkår. Intentionen i habitatdirektivet er ikke det, man
tilgodeser i tiltagene. Man kunne med de samme midler skabe meget bedre vilkår for løgfrøen på
anden vis.
27