Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. april 2025
J nr.
Akt-id
609916
Svar på KEF alm. del
–
spm. 171
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d.12. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 171, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 171
Det fremgår af Energistyrelsens markedsdialog om 3 GW havvind i Nordsøen,
at mængderisiko har afholdt mulige investorer fra at investere i VE i Danmark.
Vil ministeren redegøre for den forventede mængderisiko for det samlede dan-
ske VE-marked, herunder den afledte investeringsusikkerhed for støttefri VE,
hvis den danske stat indfører produktionsstøtte til 3 GW havvind via en CfD? I
tillæg bedes ministeren i besvarelsen skønne, hvor stor en andel af den eksiste-
rende pipeline for VE på land, der forventes udskudt eller forsinket, hvis der ind-
føres statslig produktionsstøtte til 3 GW havvind i Nordsøen.
Svar
I Energistyrelsens markedsdialog, som opfølgning på manglende bud på hav-
vind i Nordsøen, har flere aktører peget på den usikkerhed, det skaber om de
fremtidige elpriser, når der udbydes så store mængder havvind samtidig (6 GW
med mulighed for overplanting samt forventning om Energiø Bornholm). Dette i
lyset af, at så store forøgelser af udbuddet fører til lave forventede elpriser og
betydelig usikkerhed, som det ventes at opstillerne indregner i business casen.
Det kan dog ikke konkluderes ud fra markedsdialogen, at dette har afholdt hav-
vindsopstillere fra at byde på de udbudte parker. Derimod har de fleste aktører
peget på, at det ikke var enkeltstående forhold, som var udslagsgivende, men
en kombination af flere faktorer.
I hvilket omfang opførsel af havvindmølleparker vil føre til, at VE-projekter på
land udskydes, forsinkes eller aflyses, vil afhænge af en række faktorer. Herun-
der bl.a. tidspunktet for etableringer af havvindparkerne og VE-opstillernes egne
forventninger til fremtidig elpris og udvikling i forbrug og produktion.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2