Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3002042_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
07-04-2025
J nr.
2025 - 1355
Akt-id
608862
Svar på KEF alm. del – spm. 169
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 12. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 169, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 169
Vil ministeren kommentere på den konkrete sag fra Tjæreby, hvor der er opsat
et solcelleanlæg, som endnu ikke er sat i drift grundet økonomiske usikkerheder
i virksomheden, som ejer solcelleanlægget?
Der henvises til artiklen »Solcellepark trues af konkurs – naboer efterlyser svar
fra kommune«, sn.dk, den 30. januar 2025.
Svar
Jeg har fuld forståelse for, at det som nabo til et VE-anlæg er et vigtigt hensyn
at blive informeret om et projekts status og sikre sig, at projektet er i fremdrift.
Jeg kommenterer ikke på konkrete sager, men kan henvise til, at der findes reg-
ler for etablering af og varetagelse af elproduktion fra elproduktionsanlæg i elfor-
syningsloven. Forud for etablering af f.eks. et solcelleanlæg skal anlægsejer
have en etableringstilladelse fra Energistyrelsen. Anlægsejer skal derudover
have en elproduktionstilladelse fra Energistyrelsen i det tilfælde, at man ønsker
at producere el fra et anlæg med en kapacitet på over 25 MW. For at opnå el-
produktionstilladelsen skal anlægsejer redegøre for, hvordan der er den for-
nødne finansielle og tekniske kapacitet i selskabet, og der følger endvidere vil-
kår om sikkerhedsstillelse for nedtagning, der forpligter opstiller til at stille sikker-
hed for de omkostninger, der er forbundet med nedtagning af anlægget, oprens-
ning af jord mv., når anlægget er udtjent.
Dertil kan kommuner efter planloven fastsætte vilkår om, at anlæg, der har væ-
ret ude af drift i ét år, skal fjernes jf.
Svar på KEF alm. del – spm. 153.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1