KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm., om at sikre, at der ikke opstår lignende situationer fremadrettet, som naboerne til solcelleanlægget ved Tjæreby er udsat for, hvor et solcelleanlæg er opført, men ikke kan sættes i drift grundet økonomiske vanskeligheder i virksomheden, som ejer solcelleanlægget

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

07-04-2025

J nr.

2025 - 1006

Akt-id

602676

Svar på KEF alm. del – spm. 153

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 25. februar 2025 stillet mig

følgende alm. del spørgsmål 153, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).

Spørgsmål 153

Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for det efterladte materiale fra

et VE-anlæg, hvis det skulle ske, at firmaet bag anlægget går konkurs midt i etab-

leringsprocessen? Der henvises til artiklen »Stor lokal solcellepark færdiggøres

trods problemer«, Sn.dk, den 17. februar 2025.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet. De har oplyst følgende, hvortil

jeg kan henholde mig:

”Efter afsigelse af konkursdekret mister skyldneren retten til at overdrage eller

opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser,

reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde

råde over sin formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29.

Konkursboet bestyres af en eller flere kuratorer, som udpeges af skifteretten efter

reglerne i konkurslovens kapitel 12 (§§ 107-112), straks efter konkursdekretets

afsigelse.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede di-

spositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende, jf. § 110,

stk. 1, 1. pkt.

Kurator skal desuden efter reglerne i konkurslovens kapitel 16 (§§ 128-134) vur-

dere de krav, der anmeldes i boet, f.eks. af en kommune vedrørende bortskaffelse

af fysisk materiel, som tilhører skyldneren, eller betaling af udgifter forbundet her-

med, og afgive indstilling om, hvorvidt boet bør anerkende kravene. Fremsættes

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm., om at sikre, at der ikke opstår lignende situationer fremadrettet, som naboerne til solcelleanlægget ved Tjæreby er udsat for, hvor et solcelleanlæg er opført, men ikke kan sættes i drift grundet økonomiske vanskeligheder i virksomheden, som ejer solcelleanlægget

og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan aner-

kende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden fire uger efter det møde,

hvori kurators indstilling forelå.

Behandlingen af konkursboet sluttes efter reglerne i konkurslovens kapitel 18

(§§ 143-156). Det følger bl.a. heraf, at kurator før slutning af boet skal realisere

boets aktiver, herunder eventuelt fysisk materiel, som tilhører skyldneren, med

henblik på at eventuel værdi heraf kan indgå i boets regnskab, der danner

grundlag for udlodningen af boets midler til fordringshaverne.

Hvis der ikke er eller kan kræves sikkerhedsstillelse for omkostningerne forbundet

med bobehandlingen, og boets midler ikke er tilstrækkelige til at dække disse

omkostninger, vil konkursboet efter omstændighederne blive sluttet uden realisa-

tion af boets aktiver. Det vil være muligt for en fordringshaver at anmode om gen-

optagelse af bobehandlingen mod sikkerhedsstillelse for omkostningerne forbun-

det hermed.”

Som det fremgår af

Svar på KEF alm. del - spm. 169,

findes der på Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets område regler for etablering af og varetagelse af elpro-

duktion fra elproduktionsanlæg. Forud for etablering af f.eks. et solcelleanlæg

skal anlægsejer have en etableringstilladelse fra Energistyrelsen. Her er hensy-

net at sikre, at anlægget ud fra den konkrete placering i elnettet ikke udfordrer

elforsyningssikkerheden.

Anlægsejer skal derudover have en elproduktionstilladelse fra Energistyrelsen,

inden der kan produceres el til nettet fra et anlæg med en kapacitet på over 25

MW. Som det fremgår af

Svar på KEF alm. del – spm. 206

af 14. februar 2024,

vurderer Energistyrelsen ved ansøgning om elproduktionstilladelse projektejers

finansielle og tekniske kapacitet. Den finansielle kapacitet vurderes ud fra, om en

række økonomiske nøgletal er tilstrækkeligt solide til forsvarligt at kunne drive

elproduktion. Herunder vurderes, om den finansielle kapacitet er tilstrækkelig til,

at der vil kunne stilles sikkerhed for at dække reetableringsomkostningerne i år

10 efter idriftsættelse. Med reetableringsomkostninger menes omkostninger, der

er forbundet med nedtagning af anlægget, oprensning af jord mv., når anlægget

er udtjent. Energistyrelsen fører et årligt tilsyn med alle indehavere af elprodukti-

onstilladelser, hvor ejernes tekniske og finansielle kapacitet genvurderes.

By- Land- og Kirkeministeriet oplyser derudover, at kommuner efter planloven kan

fastsætte vilkår om, at et VE-anlæg skal fjernes, hvis det har været ude af drift i

ét år. Det er et almindeligt vilkår for tilladelser til opstilling af VE-anlæg.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 2/2