Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. april 2025
J nr.
2025-1275
Akt-id
607387
Svar på KEF alm. del
–
spm. 163
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 10. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 163, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål 163
Vil ministeren i relation til Danmarks nationale og internationale klimamål redegøre for
sine overvejelser og eventuelle forslag til yderligere klimareducerende tiltag i lyset af
det forventede øgede CO2-aftryk som følge af oprustningen af Danmarks forsvar?
Svar
Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har besluttet at accelerere oprust-
ningen af Danmarks forsvar for at imødekomme truslerne i en urolig verden.
Klimaindsatsen handler om at balancere en række hensyn, og i dette tilfælde
handler det således om at finde balancen mellem at styrke det danske forsvar i
en urolig verden over for de marginalt øgede CO2-udledninger, dette måtte
medføre.
Udledninger fra fremstillingserhverv i Danmark, herunder fremstilling af forsvars-
materiel, opgøres som en del af de samlede udledninger i Klimastatus og -frem-
skrivning. Det er de samlede danske udledninger, som indgår i klimalovens mål-
sætning om 70 pct. reduktion i 2030 ift. 1990 og klimaneutralitet i 2050. Herud-
over vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045, og sætte et mål
om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.
Besluttet politik indregnes i den årlige Klimastatus og -fremskrivning, hvor der
følges op på de målsætninger, som fremgår af Klimaloven. En marginal øget
CO
2
-udledning som følge af oprustningen af Danmarks forsvar vil derfor blive
håndteret i den generelle klimapolitik ligesom øvrige ændringer i udledningerne,
hvis kommende fremskrivninger viser behov herfor.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Side 1/1