KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at Danmark ikke spænder ben for lokale grønne energifællesskaber i strid med EU’s intentioner m.v.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19-03-2025

J nr.

2025 - 986

Akt-id

602305

Svar på KEF alm. del

–

spm. 152

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 24. februar 2025 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 152, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).

Spørgsmål 152

Brøns Kraftvarmeværk har fået afslag fra Energistyrelsen på at etablere en di-

rekte linje mellem tre nærliggende vindmøller og varmeværket, jf. artiklen »Ener-

gijurist kritiserer afslag på grøn løsning«, klimamonitor.dk, den 22. januar 2025.

Projektet er en vigtig brik i varmeværkets grønne omstilling og sikring af forsy-

ningen af grøn billig varme. I artikel i Klimamonitor kritiseres Energistyrelsens af-

gørelsen for ikke at leve op til intentionerne i EU’s VE III-direktiv.

Direktivet har

til formål at fremme lokal egenproduktion af vedvarende energi, men ifølge jurist

Kenneth Løvenskjold Andreasen modarbejder de danske regler denne udvik-

ling. Han fremhæver, at reglerne er uklare, favoriserer store netselskaber og for-

hindrer innovative løsninger. Derudover understreger han, at bekendtgørelserne

om interne net og direkte linjeføring ikke lever op til EU’s krav om strategisk

mil-

jøvurdering, hvilket kan betyde, at reglerne er ugyldige. Sagen har nu ligget i

Energiklagenævnet i ca. 11 måneder uden en afgørelse, og vindmøllerne risike-

rer at blive fjernet, inden klagen bliver behandlet, og varmeværket får svar. På

den baggrund ønskes ministerens svar på følgende spørgsmål:

–

Energijurist Kenneth Løvenskjold Andreasen kritiserer, at de danske regler for

direkte linjer ikke lever op til intentionerne i EU’s VE III-direktiv,

der skal fremme

lokal egenproduktion af vedvarende energi. Hvordan vil ministeren sikre, at Dan-

mark ikke spænder ben for lokale grønne energifællesskaber i strid med EU’s

intentioner?

- Energijurist Kenneth Løvenskjold Andreasen påpeger, at reglerne for direkte

linjer er uforståelige og designet til at tilgodese store netselskaber, hvilket hæm-

mer nye smarte løsninger. Mener ministeren, at det er rimeligt, at regelværket

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at Danmark ikke spænder ben for lokale grønne energifællesskaber i strid med EU’s intentioner m.v.

bremser små energifællesskaber frem for at understøtte dem? Og vil ministeren

tage initiativ til en forenkling af reglerne?

–

Ifølge energijurist Kenneth Løvenskjold Andreasen lever bekendtgørelserne

om interne net og direkte linjeføring ikke op til EU’s krav om strategisk miljøvur-

dering. Hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre, at de danske regler frem-

over lever op til EU’s krav?

Svar

Indledningsvist skal jeg understrege, at jeg ikke kan forholde mig nærmere til en

verserende klagesag.

Jeg vil dog gerne adressere de stillede spørgsmål ud fra en generel betragtning,

og jeg vil i den sammenhæng fremhæve, at regeringen er optaget af at bruge til-

gængelige værktøjer til at understøtte en effektiv adgang til og udbygning af det

kollektive elnet, herunder direkte linjer og lokale energifælleskaber,

jf. regerings-

grundlaget.

Jeg vil dog også gøre opmærksom på, at formålene og baggrunden for hen-

holdsvis direkte linjer og lokale energifællesskaber er forskellige. Regelsættet

om direkte linjer er implementeret på baggrund af den politiske aftale om

”Udvik-

ling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X

strategi)”

af 15.

marts 2022, som blev indgået mellem regeringen og en række af Folketingets

partier, herunder Det Konservative Folkeparti.

Formålet med reglerne om direkte linjer var at sikre en øget grad af samplace-

ring af forbrug og produktion for at skabe bedre rammebetingelser for grønne

teknologier, herunder PtX-anlæg. Direkte linjer omfatter,

jf. den politiske aftale,

større kommercielle produktions- og forbrugsanlæg på 10 kV spændingsniveau

og opefter og er dermed ikke tiltænkt til mindre egenproduktion. Regelsættet om

direkte linjer er desuden en implementering af elmarkedsdirektivet. Reglerne er

dermed ikke designet til at understøtte lokale energifællesskaber. Man kan hel-

ler ikke tale om, at de tilgodeser store netvirksomheder, da netvirksomhederne

har eneret på at transportere strøm i det kollektive net for spændingsniveauer

over 10 kV.

Jeg kan oplyse om, at der er udarbejdet vejledningsmateriale, som er tilgænge-

ligt på Energistyrelsens hjemmeside, der skal bidrage til, at de relevante aktører

har det bedst mulige grundlag for at forstå og anvende reglerne.

Der er, siden reglerne trådte i kraft, givet fem tilladelser til etablering af direkte

linjer, og flere ansøgninger er under behandling.

Side 2/3

Lokale energifællesskaber stammer derimod fra VE-direktivet og er løbende im-

plementeret gennem bekendtgørelse 1069 om VE-fællesskaber og borgerener-

gifællesskaber mv. af 30. maj 2021 samt via bekendtgørelse nr. 857 om VE-

egenforbrugere af 20. juni 2023. Det skal nævnes, at der med finansloven for

2022 blev afsat 5 mio. kr. årligt fra 2022 til 2025 til en årlig pulje til lokale energi-

fællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. I 2022 blev der givet tilsagn

til seks større projekter, i 2023 blev der givet tilsagn om fire større projekter, og i

2024 blev der givet tilsagn til syv større projekter. Jeg har i marts 2024 delt en

evaluering af puljen med KEF-udvalget.

I forhold til EU's krav om strategisk miljøvurdering, har jeg indhentet svar fra

Energistyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”EU’s direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på

miljøet (SMV-direktivet) er implementeret i national ret igennem miljøvurderings-

loven. Miljøvurderingsloven har til formål at sikre, at der udføres en miljøvurde-

ring af planer, programmer og projekter, inden disse gennemføres eller etable-

res. Planer og programmer er meget bredt begreb, som i visse tilfælde også om-

fatter udstedelsen af retsakter, fx bekendtgørelser.

Energistyrelsen er ikke enige i, at der kan stilles krav om, at der bør gennemfø-

res en strategisk miljøvurdering (SMV) af bekendtgørelsen om direkte linjer, da

den er af generel karakter og ikke er geografisk afgrænset. Dette fremgår af de

kriterier i Miljø- og Fødevareministeriets notat,

som er udarbejdet i forbindelse

EU-dommen i sag C-290/15,

D’Oultremont,

som fastslår, hvornår kravet om ud-

arbejdelse af en strategisk miljøvurdering kan afviges.

Herudover skal det nævnes, at en tilladelse til at etablere en direkte linje ikke fri-

tager ansøgeren fra at opnå tilladelser, som måtte være nødvendige efter anden

lovgivning.”

Afslutningsvis skal jeg understrege, at jeg mener, at lange sagsbehandlingstider

er utilfredsstillende, og jeg skal i den forbindelse henvise til svar på KEF alm. del

spørgsmål 151.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Miljøvurdering af generel regulering

–

miljøvurderingsdirektivets plan- og

programbegreb i lyset af EU-dommen i sag C-290/15,

D’Oultremont

Side 3/3