Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2992912_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1399
Den 20. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 148 (KEF alm. del) stillet 20. februar 2025 efter ønske fra
Frederik Bloch Münster (K).
Spørgsmål nr. 148
”Vil
ministeren redegøre for klimasikringsarbejdet omkring den vestlige Limfjord under
initiativet ”Statslig hjælp i særligt udsatte kystområder” fra regeringens Klimatilpasningsplan
1 - herunder om der er udfordringer med arbejdet, hvori evt. udfordringer består og kan
håndteres, og om de påvirker kystsikringsarbejdet i de øvrige områder?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”De syv kommuner i den vestlige Limfjord
(Holstebro, Lemvig, Morsø, Skive, Struer, Thisted
og Vesthimmerland Kommuner) er sammen med Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning,
herunder Kystdirektoratet, blevet enige om at indlede et samarbejde i regi af ”Statslig hjælp i
særligt udsatte kystområder”
fra Klimatilpasningsplan 1, samt at fokus for samarbejdet er en
cost-benefit-analyse af en fælles regional løsning kontra lokale løsninger. Den vestlige
Limfjord er desuden udpeget som risikoområde, jf. oversvømmelsesloven.
For den vestlige Limfjord udgør udfordringerne en regional problematik. Den fortsatte
naturlige udvidelse af Thyborøn Kanal påvirker hele den vestlige del af Limfjorden med
stigende stormflodsvandstande. Det skal derfor afklares, om løsningen for området skal
findes i samarbejde mellem de syv berørte kommuner ved en indsnævring af kanalen, eller
ved individuelle klimatilpasningsløsninger i hver kommune. Arbejdet omkring den vestlige
Limfjord er fagligt og teknisk komplekst. Der er mange forhold at håndtere, f.eks. hvordan en
indsnævring af kanalen vil påvirke vandkvaliteten og havmiljøet i fjorden, Natura2000
områder samt økonomiske, procestekniske og lovgivningsmæssige overvejelser.”
Magnus Heunicke
/
Anne Elizabeth Kamstrup
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk