Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2989479_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Center
Center for samfundsøkonomi
og analyse
Kontor
CENTER FOR SAMFUNDS-
ØKONOMI OG ANALYSE
Dato
13-03-2025
J nr.
2025 - 894
Svar på KEF alm. del
spm. 144
Akt-id
598227
/ angau
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. februar 2025 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 144, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål 144
Vil ministeren estimere de samfundsøkonomiske omkostninger inkl. sideeffekter
i 2035 ved opfyldelse af et reduktionsmål på 100 pct. af drivhusgasudlednin-
gerne i 2035 sammenlignet med 1990 i tråd med Klimarådets analyse fra no-
vember 2024 »Danmarks klimamål i 2035«, jf. KEF alm. del
bilag 79?
Svar
Uagtet ambitionsniveauet (måltallet) vil valget af virkemidler til indfrielse af re-
duktionsmålene være afgørende for de samfundsøkonomiske omkostninger for-
bundet med indfrielsen af et givent 2035 mål og øvrige mål. De samfundsøkono-
miske omkostninger ved et givet mål kan derfor ikke nødvendigvis entydigt vur-
deres. Givet at de billigste virkemidler anvendes først, vil det gælde, at de gen-
nemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger ved et 2035-mål vil stige i takt
med, hvor højt målet sættes.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke enty-
digt skønne over de samfundsøkonomiske konsekvenser ved et givet 2035-mål
forudsat en samfundsøkonomisk optimal planlægning af virkemidler. Ministeriet
arbejder på at udvikle
’marginal abatement cost’ (MAC)-kurver
for Danmarks ud-
ledninger, der vil kunne illustrere forskelle i reduktionsomkostningerne på tværs
af sektorer bl.a. på baggrund af forskellige tekniske muligheder til at reducere
udledningerne, samt hvorledes reduktionsomkostningerne stiger, når det sam-
lede reduktionsmål øges.
I tabel 1 vises den skønnede reduktionsmanko til forskellige 2035 mål. Hvis det
beregningsteknisk lægges til grund, at den gennemsnitlige skyggepris til indfri-
else af et reduktionsmål i 2035 ligger i spændet 1.000 kr. til 3.000 kr. pr. ton
CO
2
e, vil de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med indfrielse af et
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren vil estimere de samfundsøkonomiske omkostninger inkl. sideeffekter i 2035 ved opfyldelse af et reduktionsmål på 100 pct. af drivhusgasudledningerne i 2035 sammenlignet med 1990 i tråd med Klimarådets analyse
2989479_0002.png
100 pct. reduktionsmål ligge i spændet 16,9 mia. til 50,8 mia. kr. i 2035,
jf. tabel
1.
Såfremt mankoen lukkes med mere eller mindre omkostningseffektive virke-
midler, vil de samfundsøkonomiske omkostninger ændre sig herefter.
Tabel 1
Skøn for reduktionsmankoer til forskellige 2035-mål og beregningseksempler på
samfundsøkonomiske omkostninger i 2035
Samfundsøkonomiske omkostninger -
beregningseksempler
Antaget gns. skyg- Antaget gns. skyg- Antaget gns. skyg-
gepris på 1.000 kr gepris på 2.000 kr gepris på 3.000 kr
Reduktionsmanko,
pr. ton CO
2
e, (Mia. pr. ton CO
2
e, (Mia. pr. ton CO
2
e, (Mia.
mio. tons CO
2
e
kr)
kr)
kr)
2035-mål på 80 pct.
2035-mål på 85 pct.
2035-mål på 90 pct.
2035-mål på 95 pct.
2035-mål på 100 pct.
1,3
5,2
9,1
13,0
16,9
1,3
5,2
9,1
13,0
16,9
2,5
10,4
18,2
26,0
33,8
3,8
15,5
27,3
39,0
50,8
Skøn baseret på
Klimastatus og
–fremskrivning
2024
og partielt skønnede
reduktionseffekter af
Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.
(19. marts 2024), Aftale om deludmøntning af Grøn Fond (15. april 2024), Aftale om Implementeringen
af et Grønt Danmark (18. november 2024)
samt
Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme (17.
januar 2025).
Anm.:
Kilde: KEFM.
Det skal bemærkes, at der kan være en række andre hensyn end samfundsøko-
nomiske omkostninger ved valget af virkemiddel. Fx kan der skelnes mellem om
virkemidlet bidrager med tekniske reduktioner, om virkemidlet medfører redukti-
oner som følge af en reduceret produktion eller om virkemidlet fører til højere
forbrugerpriser, fødevaresikkerhed, ulighed osv, jf. bl.a. klimalovens guidende
principper. I Klimaprogrammet 2024 præsenteres en række analyser af forskel-
lige virkemidler.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2