Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2997662_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31-03-2025
J nr.
2025 - 594
Akt-id
602336
Svar på KEF alm. del
spm. 136
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 31. januar 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 136, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål 136
Vil ministeren oplyse, om det er undersøgt, om der er overkompensation forbun-
det med støtten til afbrænding af biomasse i danske værker, herunder om der kan
forventes at blive tale om overkompensation i takt med, at CO2-afgiften indfases,
og om der kan blive tale om eller er krav, herunder EU-krav, om indgreb overfor
eventuel overkompensation, sådan som det er set for biogas?
Svar
Jeg henviser til mit svar på KEF alm. del
spm. 25. Som oplyst i svaret er
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ved at foretage den endelige vurdering
af eventuel overkompensation i forbindelse med denne ordning. Energistyrelsen
vil orientere de berørte støttemodtagere, når styrelsen har færdiggjort de nød-
vendige overkompensationsberegninger af støtteordningen til ikke-afskrevne
anlæg, og jeg vil herefter orientere Folketinget om den endelige vurdering.
Jeg kan herudover tilføje, at det vurderes umiddelbart, at indfasningen af CO
2
-
afgiften på fossile brændsler ikke påvirker afbrænding af biomasse eller støtte
hertil hverken direkte eller indirekte på en måde, der ville give anledning til over-
kompensation. Dette skyldes, at afbrænding af biomasse opgøres som en nulud-
ledning i forsyningssektoren og derfor ikke er omfattet af CO
2
-afgiften. CO
2
fra
biomasse indgår i det land, hvor fx træet bliver fældet, og udledningerne er der-
med allerede indregnet,
jf.
IPCC’s retningslinjer.
CO2-afgiften på fossile brænds-
ler forventes heller ikke at påvirke sandsynligheden for overkompensation på §
45 a-støtteordningen, da det er Energistyrelsens foreløbige vurdering, at der i
overkompensationsvurderingen ikke skal sammenlignes med en fossil reference.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Med venlig hilsen
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm., om det er undersøgt, om der er overkompensation forbundet med støtten til afbrænding af biomasse i danske værker
2997662_0002.png
Lars Aagaard
Side 2/2