Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21-02-2025
J nr.
2025 - 525
Akt-id
587444
Svar på KEF alm. del
–
spm. 134
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 29. januar 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 134, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål 129
Vil ministeren oplyse, om der er nogen regler til hinder for, at borgerne sætter
såkaldte »Balkonkraftwerke« eller altansolceller op? Der henvises til artiklerne
»Belgien følger i Tysklands fodspor: Tillader altansolceller«, pro.ing.dk, den 18.
september 2024, og »Nu kan nordmænd også sætte altan-solceller i stikkontak-
ten«, ing.dk, den 14. januar 2025.
Svar
Der er ikke på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område regler til hinder
for, at borgere opsætter altansolceller.
Reglerne for elinstallationer og elanlæg hører under Erhvervsministeriet og admi-
nistreres af Sikkerhedsstyrelsen. Jeg har derfor indhentet bidrag fra Sikkerheds-
styrelsen, som jeg henholder mig til:
”Elinstallationer
er et ikke-harmoniseret område i EU, hvilket betyder, at hvert
medlemsland har sine egne regler og krav til installation og sikkerhed. I Danmark
fremgår reglerne af elsikkerhedsloven og installationsbekendtgørelsen, som hen-
viser til den europæiske standardserie HD 60364 for elektriske installationer.
Ifølge punkt 551.7.2 i HD 60364-5-551 er det ikke tilladt at tilslutte et solcellean-
læg via en almindelig stikprop og stikkontakt. Derudover stiller standarden krav
om, at installationen skal kunne håndtere den ekstra belastning, som et solcelle-
anlæg kan medføre.
Der er to særligt væsentlige sikkerhedsrisici ved plug-in solcelleanlæg, der tilslut-
tes en stikkontakt: For det første kan elinstallationen overbelastes, især i ældre
bygninger, hvor ledningsdimensioneringen ikke nødvendigvis er tilpasset den
ekstra effekt. Dette kan føre til varmeudvikling i elinstallationerne og brandfare.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2