Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
07-02-2025
J nr.
2025 - 525
Akt-id
587444
Svar på KEF alm. del
–
spm. 131
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 23. januar 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 131, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål 131
Vil ministeren
–
evt. med inddragelse af transportministeren
–
redegøre for, om
det er muligt som i Frankrig at gøre det obligatorisk for ejere af større parke-
ringspladser, private såvel som offentlige, at etablere solceller over parkerings-
pladserne? Der henvises til artiklen »Lagkravet: Parkeringar måste bygga sol-
cellsanläggningar«, 14. november 2024, www.sbp.se. Hvis det ikke er muligt in-
den for eksisterende lovgivning, vil regeringen tage initiativ hertil? I benægtende
fald bedes ministeren i besvarelsen begrunde, hvorfor regeringen ikke vil støtte
den grønne omstilling i en tid, hvor den gennemsnitlige temperatur for 2024 er
steget med 1,6 grader i forhold til den førindustrielle?
Svar
Opsætning af solceller sker i dag hovedsageligt på markedsvilkår. Det indebæ-
rer, at udbygningen finder sted, hvor det er mest rentabelt. I 2024 er solcelleka-
paciteten på tage steget med knap 20 pct., og regeringen arbejder løbende på
at sikre gode rammevilkår for udbygningen.
Et obligatorisk krav om, at ejere af større parkeringspladser skal opsætte solcel-
ler over parkeringspladserne vil stride imod den markedsdrevne tilgang, som et
flertal af Folketingets partier har erklæret sig enige i, både ifm.
Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022
og
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind
på land 2023.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1