Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2969924_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 107
Ministeren
Dato
27-01-2025
J nr.
2023 - 5977
Akt-id
581018
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 16. januar 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 107, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 107
Vil ministeren oplyse, hvad køreplanen er for implementering af det reviderede
bygningsdirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1275/EU af
24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne, herunder hvornår
relevante lovforslag forventes fremsat?
Svar
Det omarbejdede bygningsdirektiv trådte i kraft den 28. maj 2024 og skal være
implementeret senest den 29. maj 2026.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Social- og Boligministeriet er
ansvarlige for implementeringen af det omarbejdede bygningsdirektiv. På
nuværende tidspunkt pågår et omfattende analysearbejde for at afdække,
hvordan de forskellige krav og målsætninger i direktivet skal opfyldes.
Regeringen forventes at tage stilling til implementeringen i første halvår af 2025
med henblik på efterfølgende politiske drøftelser.
Det forventes, at hhv. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Social- og
Boligministeriet vil fremsætte lovforslag til implementering af det omarbejdede
bygningsdirektiv i kommende lovsamling.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1