KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14/1-25 om Energistyrelsens forvaltning af miljø- og naturreglerne i forhold til tilladelser til danske olie- og gasprojekter, regler om affaldsforbrændingsanlæg m.v.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 14. januar 2025

Center

Center for undergrund, viden

og adfærd og Center for

varme, affald og gas

Kontor

Kontor for undergrund og

forskning og Kontor for

varme, affald og tværgående

forsyning

Dato

13-01-2025

Samrådsspørgsmål D, E

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har

Theresa Scavenius (UFG) stillet ministeren følgende to

samrådsspørgsmål D og E:

Samrådsspørgsmål D:

”Kammeradvokaten har i to rapporter konkluderet, at

Energistyrelsens forvaltning af miljø- og naturreglerne i

forhold til tilladelser til danske olie- og gasprojekter har

været mangelfuld. Har ministeren tillid til, at Energistyrelsen

kan forvalte de bemyndigelser, som er delegeret til

ministeren i henhold til lovgivningen, og som er

videredelegeret til Energistyrelsen i henhold

bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser? Vil ministeren overveje at trække nogle af

bemyndigelserne tilbage til Folketinget?”

Samrådsspørgsmål E:

” Kammeradvokaten har i to rapporter konkluderet, at

Energistyrelsens forvaltning af miljø- og naturreglerne i

forhold til tilladelser til danske olie- og gasprojekter har

været mangelfuld. Det er dog uklart, om den mangelfulde

forvaltningspraksis også gælder andre områder, f.eks. har

ministeren i svar på KEF alm. del – spørgsmål 146,

folketingssamling 2022-23 (2. samling) oplyst, at

»Energistyrelsen har vurderet, at lovforslaget om Ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald

ikke giver anledning til en miljøvurdering efter

miljøvurderingsloven.« Dertil kommer, at det fremgik af

J nr.

2024 - 4502

Akt-id

535808

/ SEMAD

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14/1-25 om Energistyrelsens forvaltning af miljø- og naturreglerne i forhold til tilladelser til danske olie- og gasprojekter, regler om affaldsforbrændingsanlæg m.v.

lovforslagets bemærkninger, at der ville være en reduktion

af CO2-udledningen fra affaldsforbrændingssektoren i 2025

og 2030 bl.a. grundet mindre affaldsmængder, hvilket virker

til at stå i kontrast til kapitel 11 i Klimastatus og -

fremskrivning 2024, www.kefm.dk, hvor en ny

affaldsfremskrivning betyder, at CO2-udledningen fra

affaldsforbrændingssektoren er opjusteret bl.a. grundet

øget affaldsmængder. Vil ministeren tage initiativ til at få

undersøgt, om der er andre områder, f.eks. affaldsområdet,

hvor Energistyrelsen ikke har iagttaget miljø- og

naturreglerne? Er ministeren enig i, at hvis det viser sig, at

lovforslaget om Ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

det forbrændingsegnede skulle have været miljøvurderet,

så er lovforslagets vedtagelse ugyldig?”

Side 2/10

Ministerens svartale:

[Indledning]

Tak for de to spørgsmål, som jeg på bedste vis vil

forsøge at besvare i det følgende. Lad mig starte

med nogle ord om baggrunden for samrådet i dag.

Energistyrelsen fik i foråret 2022 mistanke om fejl i

VVM-processerne på olie- og gasområdet. Det

medførte, at Energistyrelsen bad Kammeradvokaten

undersøge VVM-praksissen.

Ønsket var klarhed og transparens - og hvis der

kunne konstateres fejl, at få ryddet op. Rapporterne

fra 2023 og 2024 bekræftede desværre mistanken.

Vi sidder her altså i dag, fordi Energistyrelsen har

taget ansvar for deres fejl og været åbne om det. Det

har udvalget også drøftet ved flere lejligheder.

Jeg synes det er vigtigt, at vi har baggrunden klar i

vores drøftelser i dag. Lad mig nu kommentere på

spørgsmålene.

Jeg forstår spørgsmålene sådan, at der

grundlæggende stilles spørgsmålstegn ved den

magtfordelingslære, der følger af grundloven, og

navnlig det forhold, at den udøvende magt varetages

gennem ministerialsystemet.

Spørgerens synspunkt er velkendt. Det har vi også

drøftet tidligere på samråd her i udvalget, og jeg er

fortsat forundret over tilgangen.

Den øverste magt er efter Grundloven delt i tre.

Side 3/10

Den lovgivende magt tilkommer Folketinget og

regeringen i forening, den udøvende magt

regeringen og den dømmende magt domstolene.

Grundloven forudsætter, at den udøvende magt

varetages gennem ministerialsystemet, hvor

ministrene har det politiske og retlige ansvar for hvert

deres ressortområde.

Som minister er en af de fornemmeste opgaver at

foreslå ny lovgivning inden for ressortområdet.

Når Folketinget vedtager ændringer af eksempelvis

undergrundsloven, er det mig som klima-, energi- og

forsyningsminister, der skal sørge for, at

ændringerne bliver til virkelighed. Det er en del af

rollen som øverste politiske forvaltningschef.

Det er fair, at spørgeren ikke har samme holdning til

olie- og gaspolitikken, som et flertal i Folketinget har.

Men det virker søgt at forestille sig, at det skulle give

god mening at henlægge opgaven med at

sagsbehandle ansøgninger om olie- og gasaktiviteter

til Folketinget frem for Energistyrelsen.

Hensynet bag delegation af forvaltningsretlige

afgørelser til et fagspecialiseret embedsværk, er at

sikre en ensartet, objektiv og fagligt kompetent

sagsbehandling på baggrund af de saglige hensyn,

der findes i lovgivningen – og derved blandt andet

undgå holdningsbaserede afgørelser.

Side 4/10

Som øverste politiske forvaltningschef kan jeg inden

for mit ressort og som følge af det almindelige over-

/underordnelsesforhold bemyndige en styrelse under

ministeriet til at udøve beføjelser, der i lovgivningen

er tillagt mig som minister. Det gælder også

beføjelser, der måtte følge af lovgivningen på olie- og

gasområdet.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan

ske fejl. Når fejl sker, er det vigtigt, at man er åben

om dem, retter op og lærer af dem, så fejlene ikke

gentager sig.

Jeg kan derfor kort sige til spørgsmål D, at jeg ikke

har planer om at trække bemyndigelser tilbage fra

Energistyrelsen. Det vender jeg tilbage til.

Yderligere må jeg sige, at jeg forstår spørgsmålene

sådan, at fru Theresa Scavenius mener, at de

konstaterede fejl i Energistyrelsens VVM-praksis på

olie- og gasområdet skulle have en direkte

sammenhæng med affaldsområdet. Det er ikke

korrekt.

[Samrådsspørgsmål D]

Lad mig starte med svar på spørgsmål D.

Først vil jeg gentage, at jeg er glad for, at

Energistyrelsen opdagede fejlene, så de kan få rettet

op. Det har jeg tillid til, at styrelsen sikrer.

Jeg vil også anerkende Energistyrelsen for, at de tog

initiativ til at få undersøgt egen praksis.

Side 5/10

Jeg vil også gentage det budskab, jeg gav på

samrådet i 2023 om VVM-sagen på olie- og

gasområdet, nemlig at regeringen har påtaget sig det

politiske ansvar, der ligger i, at der bliver rettet op.

Jeg har derfor lagt vægt på, at processen har været

transparent. Her vil jeg gøre nogle nedslag.

•

I august 2022 orienterede den tidligere klima-,

energi- og forsyningsminister Folketinget om

Energistyrelsens mistanke om fejl i VVM-praksis

på olie- og gasområdet. Folketinget blev også

orienteret om, at Energistyrelsen havde bestilt en

undersøgelse hos Kammeradvokaten.

KEF-udvalget fik lovning på en redegørelse, og

Energistyrelsen orienterede offentligt i pressen.

•

I marts 2023 orienterede jeg Folketinget om

Kammeradvokatens

undersøgelse.

Den

undersøgelse offentliggjorde Energistyrelsen.

Energistyrelsens redegørelse fremsendte jeg til

Folketinget. Energistyrelsen gjorde også rede for

sagen i pressen. Undersøgelsen gav anledning til, at

Energistyrelsen

bestilte

supplerende

undersøgelse af olie- og gasanlæg, der ikke var

omfattet af Kammeradvokatens første rapport.

•

I april 2023 redegjorde jeg og miljøministeren for

sagen her i udvalget.

•

I marts 2024 oplyste jeg Folketinget om, at

foreløbige konklusioner pegede i retning af

samme fejl i den supplerende undersøgelse, som

Kammeradvokaten fandt i første rapport.

Side 6/10

•

I september 2024 orienterede jeg Folketinget om

Kammeradvokatens

supplerende

VVM-

undersøgelse. Det fremgik, at rapporten finder

samme fejl som første rapport fra 2023.

I oktober 2024 fik forligskredsen bag

Nordsøaftalen en særskilt gennemgang af

Energistyrelsen. I den forbindelse noterede jeg

mig,

partierne

tog

Energistyrelsens

gennemgang til efterretning.

•

Transparens har været rettesnoren. Det er også i

overensstemmelse med kodeks 7 for embedsmænd.

Pligten

’Åbenhed om fejl’

betyder, at embedsmænd

tager hånd om de fejl, der bliver begået, så man får

rettet op. Det er det, Energistyrelsen har gjort.

Jeg vil også gentage, at Energistyrelsen siden

sommeren 2022 har fulgt Kammeradvokatens

anbefalinger for at sikre korrekt sagsbehandling og

rette op på de konstaterede fejl.

Sidst fru Theresa Scavenius spurgte ind til

Energistyrelsens bemyndigelser, gav jeg det svar, at

Energistyrelsen sagsbehandler efter gældende

regler i undergrundsloven, og de bemyndigelser,

som er vedtaget bredt i Folketinget.

Nu spørger fru Scavenius igen. Mit svar og holdning

er den samme. Lad mig derfor slå fast, at jeg ingen

planer har om at trække bemyndigelser tilbage.

[Samrådsspørgsmål E]

Lad mig nu gå til svar på spørgsmål E.

Side 7/10

Energistyrelsen vurderede, at lovforslaget om

organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede

affald

ikke gav anledning til en miljøvurdering efter

miljøvurderingsloven. Jeg har tillid til, at den

vurdering er korrekt.

Derudover har lovforslaget fulgt den almindelige

lovproces, som indebærer en interministeriel høring,

samt efterfølgende en lovteknisk gennemgang hos

Justitsministeriet.

Lovforslaget ændrede organiseringen af sektoren

således,

affaldsforbrændingsanlæggene

selskabsgøres og affaldet konkurrenceudsættes.

Lovforslaget ændrer ikke ved de miljøkrav, som

forbrændingsanlæggene er omfattet af, og som i

øvrigt er bindende.

Både klima- og miljøeffekter af lovforslaget blev også

behandlet på et samråd i maj 2023, som fru Theresa

Scavenius havde indkaldt til.

I udvalgsspørgsmålet, som fru Theresa Scavenius

henviser til i samrådsspørgsmålet, fremgår det også,

at Miljøministeriet oplyser, at blandt andet nye anlæg

og ændringer på miljøgodkendte anlæg skal

miljøgodkendes af miljømyndigheden efter reglerne i

miljøbeskyttelsesloven.

Energistyrelsen er ikke miljømyndighed og har derfor

ikke

ansvaret

for

miljøgodkendelse

affaldsforbrændingsanlæg.

Side 8/10

Miljøministeriet har vurderet, at udbudsmodellen ikke

forringer

anlæggenes

miljøperformance

sammenlignet med i dag.

Samlet er det derfor svært at se den faglige

sammenhæng mellem VVM-processerne på olie- og

gasområdet

lovforslaget

konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren.

Fru Theresa Scavenius henviser også til

konsekvensberegningen af lovforslaget og dets

sammenhæng til Klimastatus- og fremskrivning

2024. Det er korrekt, at KF24 viser større udledninger

fra affaldsforbrændingssektoren, end det var tilfældet

i KF23.

Stigningen følger, som beskrevet i KF24, primært af

den nye fremskrivning af affaldsmængderne og

fossilandelen, som skønnes at være højere end det

tidligere blev lagt til grund. Derfor forventes

udledningerne fra affaldsforbrændingssektoren også

at stige.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at

ændringerne i den nye affaldsfremskrivning ikke er

en konsekvens af konkurrenceudsættelsen af

affaldsforbrændingssektoren.

Stigningen skyldes i stedet, at Miljøstyrelsen er

overgået til en ny fremskrivningsmetode. Der ville

således være set tilsvarende ændringer i

affaldsfremskrivningen, hvis

konkurrenceudsættelsen ikke var blevet vedtaget.

Side 9/10

Præmissen lader til at være, at det skulle være

konkurrenceudsættelsen, som har medført de højere

affaldsmængder. Den præmis er forkert.

Det er således på ingen måde korrekt, at

ændringerne i skønnet for sektorens udledninger er

et udtryk for mangelfuld forvaltningspraksis. Derfor

udfordrer det heller ikke den tillid, jeg har til

korrektheden i Energistyrelsens vurdering af, at

lovforslaget ikke gav anledning til miljøvurdering.

Jeg gentager igen, at jeg har tillid til Energistyrelsen

og forvaltningen af de bemyndigelser, der er tillagt

dem. Derfor har jeg ikke i sinde at tage initiativ til at

få undersøgt, om der er andre områder hvor

Energistyrelsen ikke har iagttaget miljøreglerne.

[Outro]

Til slut vil jeg sige, at jeg er forundret over

spørgerens politiske tilgang til administration på olie-

og gasområdet. Regeringen er optaget af, at

sagsbehandlingen sker ud fra saglige og objektive

hensyn af sagkyndige på baggrund af lovgivning

vedtaget i Folketinget.

Jeg forstår det politisk opportune i, at spørgeren

kobler VVM-fejlene på olie- og gasområdet med

affaldsområdet. Men fagligt har den kobling ikke

noget på sig.

Tak for ordet.

Side 10/10