Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
03-02-2025
J nr.
2025 - 269
Akt-id
580518
Svar på KEF alm. del – spm. 105
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 14. januar 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 105, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål 105
Vil ministeren bekræfte, at lov nr. 672 af 11. juni 2024, som trådte i kraft den 1.
juli 2024 og lukker åben dør-ordningen, ikke finder anvendelse for ansøgninger
om forundersøgelsestilladelse fremsendt efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om
fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen har modtaget før lovens
ikrafttræden, og at sådanne ansøgninger og projekter skal behandles efter de
hidtil gældende regler, dvs. den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for
fremsendelse af ansøgning om forundersøgelsestilladelse?
Svar
Jeg bekræfter, at reglerne i lov nr. 672 af 11. juni 2024 ikke finder anvendelse
for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om
fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen har modtaget før den 1. juli
2024. Reglerne, som var gældende før lovændringen den 1. juli 2024, finder an-
vendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse, som er modtaget før
lovændringen. Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 672 af 11. juni 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1