Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt
2953623_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 10-12-2024
Enhed: Demokratikontoret
–
Valgenheden
Sagsbeh: cjb
Sagsnr.:2024 - 14130
Dok. nr.: 259607
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren begrunde formålet med, at kommunale og regionale partistøttemidler
skal anvendes i et indeværende regnskabsår og ikke blot over den samlede
valgperiode, og vil ministeren herudover estimere den administrative lempelse for
kommuner og regioner forbundet med at overgå til en praksis, hvor udbetalte midler
kan anvendes i hele valgperioden og ikke kun på årlig basis?”
Svar:
Formålet med, at den offentlige partistøtte skal anvendes inden for det kalenderår,
hvor den udbetales, er at understøtte det politiske arbejde, også mellem valgene,
således at det politiske arbejde omfatter andet end valgkampe.
Udvalget om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier
(Partistøtteudvalget) overvejede i 2015 spørgsmålet om periodisering af den
offentlige partistøtte. Udvalget anførte bl.a. følgende herom i sin betænkning nr.
1550/2015 om åbenhed om økonomisk støtte til politiske partier (s. 307 f.):
”Udvalget
har overvejet, om der er behov for at ændre reglerne, sådan at støtten, der
er knyttet til det enkelte kalenderår, ikke nødvendigvis skal bruges i det pågældende
kalenderår, men må bruges i hele valgperioden, eller
–
som en mindre vidtgående
løsning
–
at dele af støtten kan overføres til det eller eventuelt de kommende år.
På den ene side er partierne private organisationer, som i lighed med andre private
virksomheder og foreninger selv må kunne bestemme og vurdere, hvornår og
hvordan deres penge
–
herunder den offentlige partistøtte
–
bruges bedst. Dette kan
tale for at ophæve periodiseringskravet.
Det kan synes som et unødvendigt og bureaukratisk krav, at et parti, som f.eks. har
planlagt en større og udgiftskrævende aktivitet i januar, skal have brugt alle det
foregående års midler med udgangen af december frem for med fordel at kunne
skubbe anvendelsen af (nogle af midlerne) til den pågældende januar-aktivitet.
Det vil således være i tråd med de almindelige målsætninger om afbureaukratisering
at ophæve periodiseringskravet.
På den anden side taler den permanente og generelle rolle, som partierne varetager,
for fortsat at periodisere støtten, så partistøttereglerne ikke understøtter en struktur,
hvor partierne fortrinsvis er aktive i tiden omkring valgene
–
dvs. på bekostning af
 INU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om kommunale og regionale partistøttemidler skal anvendes i et indeværende regnskabsår og ikke blot over den samlede valgperiode
den løbende politiske aktivitet uden for valgperioderne. Således ændrer
incitamentsstrukturen sig, hvis partierne kan spare op.
En ophævelse af periodiseringskravet ville betyde, at store partier ville kunne opspare
et beløb, som nok er proportionalt med størrelsen af partistøtten, men som i
absolutte tal ville give store partier en markant fordel i forhold til mindre partier.
Eksempelvis vil et lille parti, der får f.eks. 5 mio. kr. årligt i statslig partistøtte, ved en
ophævelse af periodiseringskravet kunne opspare 20 mio. kr. over fire år til brug i en
valgkamp, mens et stort parti, der modtager f.eks. 25 mio. kr. årligt i statslig
partistøtte, vil kunne opspare 100 mio. kr. i samme periode til valgkampen. Da en
række af partiernes udgifter, f.eks. til husleje, aviskampagner o.lign., i vidt omfang er
ens for alle partier uanset størrelse
–
eller i hvert fald ikke svarer til forholdet mellem
partiernes stemmer ved et valg
–
vil en ophævelse af periodiseringskravet give
potentiale for et relativt større valgkampsbudget for store partier end for små, og
dermed give store partier en fordel i forhold til små partier.
Selv om støtten fortsat afspejler partiernes stemmer ved det seneste valg, vil det
således i flere henseender være en større fordel for store partier end for små, hvis
der gives adgang til at spare den offentlige støtte op. Dette kan medvirke til at skabe
ulige vilkår for partierne.
Den offentlige støtte er desuden kun en del
–
men dog en væsentlig del
–
af
partiernes indtægter, og periodiseringskravet gælder kun for den offentlige støtte. En
opretholdelse af periodiseringskravet fjerner således ikke den mulighed, partierne
allerede i dag har for at hensætte midler til f.eks. kommende valgkampe, så længe
midlerne kan henføres til private bidrag.
Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt behov for at
ændre kravet om, at partistøtten skal anvendes til politisk arbejde i det kalenderår,
tilskuddet vedrører.
En mellemløsning, hvorefter reglerne åbner mulighed for en overførsel af en vis
procentdel
–
f.eks. op til 20 pct. af partistøtten for et år til det følgende kalenderår
–
er der efter udvalgets opfattelse heller
ikke grund til at indføre.”
Kommunernes og regionernes administrative udgifter til behandling af ansøgninger
om partistøtte kan ikke opgøres ud fra deres regnskaber, og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er derfor ikke i besiddelse af oplysninger herom. Den
administrative besparelse, hvis kommuner og regioner overgik til kun at udbetale
partistøtte én gang i hver valgperiode, formodes dog at være begrænset. Dette
skyldes dels det lave antal sager i hver kommune og region, dels at udbetalingen af
partistøtte sker ud fra objektive, lovfastsatte kriterier.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2