INU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det inden for kommunestyrelsesloven er muligt for kommunalbestyrelsen at tillade helt eller delvist åbne udvalgsmøder for offentligheden

Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Indenrigsudvalg

Dato: 10-12-2024

Enhed: Demokratikontoret

–

Valgenheden

Sagsbeh: cjb

Sagsnr.:2024 - 14130

Dok. nr.: 259607

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets

Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. november

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).

Spørgsmål nr. 6:

”Vil

ministeren vurdere, om det inden for kommunestyrelsesloven er muligt for

kommunalbestyrelsen at tillade helt eller delvist åbne udvalgsmøder for

offentligheden, herunder om ministeren er villig til at åbne op for denne mulighed,

hvis det ikke er muligt i dag efter gældende ret?”

Svar:

Det er bestemt i lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) § 20, stk. 1,

at udvalg udøver deres virksomhed i møder. I modsætning til kommunalbestyrelsens

møder er møderne i kommunale udvalg ikke offentlige. Der er ikke hjemmel i

kommunestyrelsesloven til, at kommunalbestyrelsen eller udvalget kan beslutte, at

udvalgsmøder skal være offentlige. Dette følger af kommunestyrelseslovens § 20, stk.

4 og 5, der klart forudsætter, at udvalgsmøder er lukkede.

Spørgsmålet om at lade udvalgsmøder være åbne har været overvejet flere gange,

bl.a. i Betænkning nr. 798/1977 om kommunalt nærdemokrati afgivet af en

arbejdsgruppe nedsat af Indenrigsministeriet. Herom er anført følgende s. 45 f.:

”Det

er i styrelseslovens § 20 bestemt, at udvalgene udøver deres virksomhed i

møder. Der findes i øvrigt kun få regler i styrelsesloven og styrelsesvedtægten om

udvalgenes møder. Der gælder i modsætning til kommunalbestyrelsens møder ikke

nogen regel om, at udvalgenes møder er offentlige. Da kollegiale organers møder,

medmindre andet er bestemt, ikke er offentlige, kan offentligheden ikke få adgang til

udvalgsmøderne. Der har fra flere sider været rejst spørgsmål om rimeligheden af, at

offentligheden og især pressen ikke har adgang til udvalgenes møder, altså en kritik

svarende til den, der har været fremført med hensyn til folketingets udvalgsmøder.

Blandt andet fremsatte Centrum-Demokraterne i marts 1974 et forslag til

folketingsbeslutning, der indeholdt en opfordring til regeringen om at fremkomme

med forslag til ændring af styrelsesloven, således at en kommunalbestyrelse fik

mulighed for at bestemme, at udvalgenes møder kunne være offentlige. Forslaget,

der var begrundet i et ønske om at skabe større åbenhed omkring kommunernes

styrelse, blev ikke færdigbehandlet i folketingssamlingen.

Til fordel for en bestemmelse om, at udvalgenes møder er offentlige, medmindre det

på grund af en sags beskaffenhed findes nødvendigt eller ønskeligt at behandle sagen

for lukkede døre, kan især anføres, at dette vil muliggøre kendskab til de valgte

repræsentanters udtalelser og standpunkter (det politiske ansvar) og kendskab til

sagerne (information).

INU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det inden for kommunestyrelsesloven er muligt for kommunalbestyrelsen at tillade helt eller delvist åbne udvalgsmøder for offentligheden

Når det må anbefales, at et større antal sager delegeres til udvalg og til

administration, rejser dette offentlighedsproblemer. Vælgerne afskæres fra at følge

og kontrollere deres repræsentanter, og når afgørelserne træffes på

kommunalbestyrelsens vegne, kan noget tale for, at reglerne for

kommunalbestyrelsens sagsbehandling tillige overføres på udvalgene.

Sagsbehandlingen ønskes henlagt til en mindre forsamling, men ikke med færre

garantier for korrekt sagsbehandling, idet der herved bortses fra den

begrebsmæssige ulempe, der består i, at udvalget normalt vil være mindre

repræsentativt sammensat.

Offentlighedens adgang til kommunalbestyrelsens møder betyder, at offentligheden,

især gennem pressen, bliver gjort bekendt med de sager, der behandles. Dette tjener

til almindelig information om kommunale anliggender, og tillige danner det baggrund

for en medindflydelse. Ved at indføre udvalgsmøder for åbne døre kan der i de

tilfælde, hvor udvalgene forbereder sager til kommunalbestyrelsen, opnås to

offentlige behandlinger af sagerne og dermed en mulighed for en mellemkommende

debat i presse og offentlighed.

Ulemperne ved offentlige udvalgsmøder

vil især være, at mulighederne for frie og

fortrolige forhandlinger forringes, ligesom udvalgenes effektivitet må formodes at

blive ringere.

I udvalgene foregår der dels en politisk forberedelse og tilskæring af sagerne til

kommunalbestyrelsen, dels en behandling og afgørelse af administrative sager. En

fortrolig og fordomsfri meningsudveksling og afprøvning af synspunkter er

nødvendig, og hvis udvalgsmøderne åbnes for offentligheden, må det forventes, at

denne yderst reelle form for debat bliver henlagt til et andet sted.

For så vidt angår udvalgenes afgørelser må det nævnes, at når kommunalbestyrelsen

delegerer og bør delegere en række administrative afgørelser til udvalgene, bør

kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsregler netop ikke overføres, for i så fald vil

der ikke være opnået meget ved forskydningen væk fra kommunalbestyrelsen.

Desuden træffer også administrationen afgørelser på kommunalbestyrelsens vegne,

og her er en overførelse af gode grunde udelukket, og om en sag behandles i udvalg

eller alene i administrationen vil undertiden bero på tilfældigheder.

Når effektiviteten må formodes at blive ringere, skyldes det, at offentlighedens

tilstedeværelse kan give anledning til politiske indlæg og manifestationer mest af

hensyn til offentligheden, og mindre af hensyn til sagernes oplysning og afgørelse,

ligesom standpunkterne kan blive optrukket hårdere, således at

kompromismuligheder forskertses. Udvalgene er i meget høj grad

beslutningsorganer, og en for stærk politisering af udvalgenes arbejde kan derfor

være uheldig.

I øvrigt er der i denne forbindelse et hensyn at tage til de mindre grupper i

kommunalbestyrelsen, fordi de ikke som de større grupper råder over tilstrækkelige

ressourcer til at overkomme en udarbejdelse af politiske indlæg til samtlige

udvalgsmøder. De valgtes byrde kunne således tænkes at blive endnu tungere, hvilket

vil rejse spørgsmål om professionelle politikere, idet forholdet ellers kan blive det, at

kun personer, der har tilstrækkelig tid, kræfter og økonomiske evner, vil være i stand

til at bestride hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem.

Side 2

Offentlighedens adgang til udvalgenes møder kan tillige have den uheldige virkning,

at den kommunale administration vil blive tilbageholdende med at forelægge

materiale for udvalgene på det tidligst mulige stadium.

I magistratskommunerne

[…]

er det en borgmester eller en rådmand, der på eget

ansvar træffer afgørelse i de sager, der er henlagt til den enkelte magistratsafdeling,

og der opstår ikke spørgsmål om offentlighed. Dette kan tillige tale imod at lade

offentligheden få adgang til udvalgsmøder, når dette af organisatoriske grunde er

udelukket i de største kommuner.

Der kan således anføres væsentlige argumenter for og imod offentlige udvalgsmøder.

Dette forhold samt den omstændighed, at nærdemokratiske foranstaltninger i øvrigt

på grund af kommunernes forskellige størrelse og struktur i vidt omfang må

overlades til de enkelte kommuner, kunne tale for en regel om, at

kommunalbestyrelserne (eller udvalgene) selv kan træffe bestemmelse om, hvorvidt

udvalgsmøder kan holdes for åbne eller lukkede døre. Heroverfor må det dog

anføres, at spørgsmålet om åbne eller lukkede døre i udvalgsmøder er af så

afgørende betydning for det kommunale styre, at der bør gælde en

generel og

obligatorisk ordning,

hvorved det tillige opnås, at de enkelte udvalgsmedlemmer ikke

bliver udsat for at skulle træffe afgørelse herom.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er spørgsmålet om åbne eller lukkede døre

imidlertid uløseligt forbundet med karakteren af udvalgenes virksomhed. Så længe

udvalgene er administrerende organer, bør møderne ikke være åbne, idet

sagsekspeditionsorganer må være lukkede for offentligheden. Ganske vist kunne man

åbne mulighed for, at udvalgene selv kunne træffe beslutning om at afholde enkelte

møder af mere politisk karakter for åbne døre. Som nævnt kan de enkelte

udvalgsmedlemmer dog herved blive udsat for et ubehageligt pres udefra. Desuden

er der efter bestemmelsen i § 23 i den kommunale styrelseslov adgang for ethvert

udvalgsmedlem til at kræve en sag henskudt til kommunalbestyrelsens afgørelse,

hvorved der samtidig opnås en eventuelt ønsket offentlig behandling af sagen. Der

kan tillige henvises til den mulighed, at udvalget holder et borgermøde eller et møde

alene med særlige interessegrupper, men disse møder er blot ikke udvalgsmøder, og

der kan således ikke på disse møder træffes beslutninger.

Arbejdsgruppen vil endelig understrege, at det er af overordentlig stor betydning, at

udvalgsdrøftelserne kan foregå i et afslappet forum, og hvis offentlighedens

tilstedeværelse vil medføre, at udvalgsmøderne ændrer karakter og de egentlige

forhandlinger bliver henlagt til et andet sted ("korridorforhandlinger"), således at

udvalgsbehandlingen bliver en afhjemling af mere formel karakter, er der ikke vundet

meget for offentligheden. Problemet må derfor efter arbejdsgruppens opfattelse

angribes anderledes, således at offentlighedens interesse på anden måde sikres

[…].”

Spørgsmålet har også været berørt i Betænkning nr. 984/1980 om kommunale

styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v. afgivet af det af

indenrigsministeren den 17. august 1978 nedsatte udvalg om kommunalt

udvalgsstyre og magistratsstyre m.v. samt i Betænkning nr. 1425/2002 om indsigt i

den kommunale administration afgivet af den af indenrigs- og sundhedsministeren i

maj 2002 nedsatte ekspertgruppe under ledelse af nuværende højesteretspræsident,

professor, dr.jur. Jens Peter Christensen.

Side 3

Der kan endvidere henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse

med kommentarer, 3. udgave, 2022, s. 448 ff.

Jeg mener, det er velbegrundet, at møderne i kommunale udvalg ikke er åbne. Ikke

fordi jeg ikke går ind for åbenhed, men fordi det er væsentligt for lokaldemokratiet,

at der bevares et rum til uformelle og frie forhandlinger, hvor udvalgsmedlemmernes

tilkendegivelser ikke bliver politiske indlæg, der f.eks. bliver målrettet de

tilstedeværende tilhørere eller medierne. Det er således væsentligt at undgå, at de

reelle forhandlinger risikerer at blive henlagt til mere private fora.

Jeg har derfor ikke planer om at foreslå ændringer af reglerne om udvalgsmøder i

kommunerne.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 4