Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt
2988468_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 972
Doknr.
974678
Dato
11-03-2025
Folketingets Retsudvalg har d. 4. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
543 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Katrine
Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 543:
”Vil ministeren kommentere på de forvaltningsmæssige forhold, som beskrives
i artiklen "Ekspert om kaos i Langelands familieafdeling: - De har handlet i ond
tro", aa.dk, den 3. februar 2025, og svare på, om ministeren mener, at der er
tale om embedsmisbrug?”
Svar:
Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at det er kommunernes pligt at
efterleve gældende regler og dermed også aktivt sikre, at sagsbehandlingen
foregår korrekt og inden for lovgivningens rammer.
Som social- og boligminister fører jeg et ulovbestemt generelt tilsyn med
kommunernes administration af lovgivningen inden for Social- og
Boligministeriets ressortområde, herunder tilsyn med om lovgivningen generelt
overholdes, og om lovgivningen fortsat er hensigtsmæssig. Derfor bekymrer
det mig selvfølgelig også, når der kommer sager frem, som viser, at der er
udfordringer på området, som det gør sig gældende i Langeland Kommune.
Langeland Kommune har igennem længere tid haft udfordringer på området,
og derfor er det også positivt, at Langeland Kommune har et forløb med Social-
og Boligstyrelsens permanente Task Force på området for udsatte børn og
unge. Et Task Force-forløb bidrager til, at kommunen får den nødvendige
hjælp, sparring og vejledning for at styrke kvaliteten af deres sagsbehandling
samt rette op på fejl og andre udfordringer, som de står med. I forlængelse
heraf kan jeg oplyse, at det med den politiske aftale om Børnene Først blev
besluttet at afsatte midler til ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager,
herunder Langeland Kommune.
Jeg ønsker dog at gøre yderligere, og derfor har jeg også bedt mit ministerium
om at undersøge, om vi fremover kan pålægge kommuner at indgå
samarbejder med andre kommuner på børneområdet. Derudover har jeg på et
møde, som blev afholdt for nyligt, drøftet med Langelands borgmester, at det er
afgørende, at kommunen fremover prioriterer faglighed, kvalitet og ressourcer
til området – og jeg har opfordret kommunen til at samarbejde med andre
kommuner.
1
INU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Ekspert om kaos i Langelands familieafdeling: - De har handlet i ond tro"
2988468_0002.png
Som borger i enhver kommune skal man kunne stole på, at kommunen
foretager en korrekt sagsbehandling. Når det er sagt, er jeg ikke blind for, at
der er problemer med retssikkerheden på socialområdet. Derfor har vi et
klagesystem, der er egnet til at rette op på sagsbehandlingsfejl og forkerte
afgørelser. Ankestyrelsen er klagemyndighed for kommunernes afgørelser
efter bl.a. barnets lov.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kommunens
forvaltning er lovlig på det enkelte sagsområde, og at kommunen handler i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
Som tilsynsmyndighed fører Ankestyrelsen desuden tilsyn med, at
kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Tilsynet henhører under indenrigs- og sundhedsministerens
ressort. Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen den 29. november 2024 på ny har
sendt en ny høring til Langeland Kommune om, hvordan kommunen vil sikre, at
den overholder lovgivningen i forbindelse med behandling af sager i
Familieafdelingen.
Kommunen forventes at besvare denne høring inden 1. marts 2025, hvorefter
Ankestyrelsen vil tage stilling til, om der skal rejses en ny tilsynssag over for
Langeland Kommune på baggrund af de aktuelle forhold i kommunen.
Indholdet i artiklen, som spørgeren henviser til, har givet mig anledning til at
oversende den til tilsynet i Ankestyrelsen til deres videre foranstaltning.
I forlængelse af ovennævnte kan jeg oplyse, at det er borgmesteren, der som
øverste daglige leder af forvaltningen bl.a. har ansvaret for sikre, at der er
ansat tilstrækkeligt kvalificeret personale til løsningen af kommunens opgaver,
at de ansatte iagttager god forvaltningsskik, og at der er tilrettelagt
hensigtsmæssige arbejdsrutiner og kontrolprocedurer.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2