Folketingets Indenrigsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-802
Den 27. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 32 (Alm. del), som Folketingets Indenrigsudvalg har stillet
til ministeren for grøn trepart den 3. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Filsø
(F).
Spørgsmål nr. 32 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigsudvalg
Landets 98 kommuner har nu udpeget 1-2 lokale repræsentanter fra deres kommunalbestyrelser til de
lokale trepart. Kan ministeren oplyse den partipolitiske sammensætning af disse udpegninger? Svaret
bedes oplyst opdelt på:
a) Samlet
b) Kommuner
c) Lokale treparter
d) Hovedgruppe
Svar
Det fremgår af rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Kommunernes Landsforening om
kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af
Aftale om et Grønt Danmark
og
Aftale om
Implementering af et Grønt Danmark,
at der nedsættes 23 lokale treparter.
Deltagerkredsen i hver lokal trepart er 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, 1-2 repræsen-
tanter for lokale landbrugsorganisationer, 1-2 repræsentanter for lokale naturorganisationer og 1 repræ-
sentant fra Naturstyrelsen.
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der med udpegninger henvises til antal pladser i de lokale tre-
parter og ikke udpegede personer, idet samme person kan beklæde pladser i flere lokale treparter.
Optællingsmetode
Der er i alt foretaget 497 udpegninger fordelt på de 23 lokale treparter. Enkelte kommuner har ikke
udpeget repræsentanter til alle lokale treparter, som de geografisk set indgår i, da kommunen i de på-
gældende tilfælde dækker en meget begrænset del af trepartens geografiske område. I de tilfælde har
pågældende kommune observatørstatus i den lokale trepart. Hvis man fraregner udpegninger fra Land-
brug & Fødevarer (46), Danmarks Naturfredningsforening (46) og Naturstyrelsen (23), har de lokale
treparter samlet set 382 udpegninger fra kommunerne.
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk