Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del
Offentligt
2981759_0001.png
Folketingets Indenrigsudvalg
Christiansborg
24. februar 2025
Svar på Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 27 (Alm. del) af 27.
januar 2025
Spørgsmål
Mange offentlige institutioner optager i dag bank- og realkreditlån på det
finansielle marked for at finansiere deres services. Det gælder fx i kommuner samt
en række statslige institutioner som gymnasier og universiteter. Brugen af private
finansielle markeder indebærer omkostninger, som kunne være reduceret, hvis de
relevante institutioner havde adgang til statslige lån, der har en lavere rente end lån
på det private marked. Kan ministeren oplyse, hvor meget den samlede offentlige
sektors rentebetaling årligt forventes at falde, hvis alle dele af den offentlige
sektor, herunder også kommuner og selvejende institutioner, fremover får adgang
til at benytte statslån frem for som i dag at være tvunget til at benytte private
alternativer? Ministeren bedes i sin besvarelse lægge til grund, at den nye model på
sigt vil føre til en de facto omlægning af hele den offentlige sektors låneomfang.
Svar
Helt overordnet forventer Finansministeriet, at renten på statsobligationer er
mindst 0,35 pct.-point lavere end en tilsvarende kommunal udstedelse i Kommu-
neKredit eller mindst 0,55 pct.-point lavere end en realkreditudstedelse. Disse
spænd er minimumsskøn baseret på historiske stats-, KommuneKredit- og real-
kreditrenter.
Finansministeriet skønnede i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december
2024, at den offentlige sektor ultimo 2024 havde en gæld på ca. 300 mia. kr., der
ikke er i statsobligationer. Hvis denne gæld kan finansieres til en rente, der er mel-
lem 0,35 og 0,55 pct.-point lavere, vil det indebære en reduktion i den offentlige
sektors årlige renteudgifter i størrelsesordenen 1 mia. kr. til 1,5 mia. kr. Den sam-
lede besparelse vil dels afhænge af gældens egentlige sammensætning, dels af de
løbende markedsforhold.
Det er ikke undersøgt, hvor stor en del af den potentielle besparelse der afspejler
den højere likviditet i statens udstedelser, og hvor stor en del af besparelsen der
afspejler, at staten potentielt påtager sig en kreditrisiko ved at finansiere gælden.
Finansministeriet henviser til svaret på Indenrigsudvalgets spørgsmål 26 af 24. fe-
bruar 2025 for en gennemgang af de underliggende mekanismer, der bestemmer
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
INU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, at mange offentlige institutioner i dag optager bank- og realkreditlån på det finansielle marked for at finansiere deres services
Side 2 af 2
forskellen mellem statens og øvrige offentlige institutioners finansieringsomkost-
ning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister